Download E-BOGI 2017 analyserede vi afkast i danske aktiefonde, der investerer i kategorierne USA, Europa og globalt. Resultatet var dengang, at fondene i perioden 2000-2016 underpræsterede med 1,6 procent om året. Vi har netop opdateret analysen til og med 2020, og konklusionen er ikke overraskende den samme – danske fonde underpræsterer stadig.
Det er fortsat markante underpræstationer i de fonde, som lukkes ned af investeringsselskaberne. De fonde, som er blevet lukket, har i årene 2000 til 2020 haft et afkast, der pr. år ligger 2,2 procent under et sammenligningsindeks. De fonde, som stadig er åbne, har også underpræsteret, men kun med 1,3 procent pr. år. Tallene er medianværdier.
Mest markant er underpræstationen i de lukkede fonde med aktier fra USA. Her er forskellen på medianafkastet i åbne og nedlukkede fonde dog ikke særlig stor. Forskellene er større for fonde, der investerer i europæiske eller globale aktier. Bemærk også, at langt de fleste af fondene taber til deres sammenligningsindeks.
Tallene forsvinder
Når en investeringsforening lukker en fond, sker det oftest ved at fusionere den ind i en anden fond. Det er der i sig selv ikke noget galt med; dårlige fonde bør bare lukkes ned. Problemet er, at efter nedlukningen indgår fondens historiske afkast ikke længere i investeringsforeningens samlede afkast. Dermed kommer det samlede historiske afkast for den pågældende investeringsforening til at se bedre ud, end det faktisk er: Nedlukningerne bidrager til et urealistisk skønmaleri af investeringsforeningernes resultater, hvis man ikke tager dem med i den samlede betragtning.
Assure Fondsmæglerselskab har imidlertid år for år registreret alle fondes afkast, som de er blevet offentliggjort af brancheforeningen Investeringsfondsbranchen (IFB – i dag Finansdanmark) og opsamlet tallene i en database. Vores afkastanalyse er dermed det eneste værktøj, der kan vise, hvordan investeringsforeningerne faktisk har klaret sig.
I forhold til da vi senest analyserede fondenes afkast for tiden 2000-2016, er der opstået nogle mindre forandringer af tallene. Tallene for 2000 til 2016 viste således en underpræstation på 1,6 procent om året i alle fondene, og det tal er faldet til -1,8 procent, altså en forværring af fondenes præstationer.
Vi noterer os
- Det nytter ikke meget at lukke fondsafdelinger med høje omkostninger for så at fusionere ind i andre afdelinger med lige så høje omkostninger.
- Hvis det skulle hjælpe kunderne at lukke fondene med dårlige afkast og høje omkostninger og fusionere dem ind i andre lignende afdelinger, så burde vi i tallene se, at afkastet i forhold til sammenligningsindeksene over tid bliver bedre. Men det lader ikke til at være tilfældet ifølge vores analyse.
- En indeksstrategi med lave omkostninger og få tilpasninger er stadig det bedste valg for investor. Nok er der aktive fonde, der overpræsterer i mange år ad gangen. Men sandsynligheden for at man ender med et højere afkast med en indeksstrategi med lave omkostninger er langt større. Der er formentlig tale om få procent sandsynlighed for slå et relevant sammenligningsindeks med en aktiv og omkostningstung strategi.
Analysen af afkastene er renset for fonde med passive investeringsstrategier samt fonde, der kun investerer i bestemte brancher eller i mindre selskaber (Small Cap). Endelig har vi fjernet ”dubletfonde”, hvor en fond findes i både en akkumulerende og en udloddende udgave.
Den omfattende analyse fra 2016 kan læses her.
