I denne analyse viser vi, at der ikke er nogen sammenhæng mellem tidligere afkast og fremtidige afkast for danske aktieinvesterende investeringsfonde. Fonde som klarede sig godt i for eksempel tiårsperioden 2002 til 2011, klarede sig i den efterfølgende tiårsperiode 2012 til 2021 i gennemsnit ikke bedre end andre fonde.
Det betyder, at det ikke er muligt på forhånd at identificere hvilke aktivt forvaltede aktiefonde, som i fremtiden kan slå markedet. En fond som har klaret sig godt i en periode, har hverken større eller mindre sandsynlighed end alle andre fonde for at klare sig godt i en efterfølgende periode. Der er derfor intet belæg for at forudsige, om en fond vil klare sig godt eller dårligt i fremtiden.
Det betyder for investorer, at deres grundlæggende valg af investeringsstrategi ikke handler om at vælge mellem ”gode” eller ”dygtigt forvaltede” fonde på den ene side, og på den anden side passive fonde, som følger et aktieindeks. Det grundlæggende valg står simpelt hen mellem at investere i aktivt forvaltede fonde og at investere i passive fonde.
Dette valg bør være enkelt. For når man over tid sammenligner aktivt forvaltede fonde med passive fonde, har de aktive fonde i gennemsnit klaret sig dårligere end deres markeder, altså deres benchmark-indeks, mens de passive fonde har kunnet følge indeksene.
Det skyldes, at de aktive fondes forvaltere ikke er i stand til at forudsige hvilke aktier, der vil klare sig godt – helt på samme måde som vi i notatet viser, at det ikke er muligt at forudsige hvilke fonde, der vil klare sig godt. Derudover har de aktive fonde langt større administrationsomkostninger, fordi de skal betale løn til forvaltning. Dette er et systematisk problem for de aktive fonde, så der er ingen grund til at tro, at de skulle holde op med at underpræstere i fremtiden.