Indrømmet, til tider er jeg naivt optimistisk. Men jeg synes alligevel, at de dystre budskaber fylder vel meget i hverdagen. Derfor denne lille opmuntring.
Prisen på restriktioner og hjælpepakker er svær at gøre op i forhold til økonomisk vækst. En del af prisen er den skjulte omkostning, der består i den forøgede usikkerhed, dele af erhvervslivet oplever: Restauranter skal lukke tidligere, butikker må kun lukke et begrænset antal kunder ind ad gangen og så videre.
Alt dette påfører virksomhederne en øget risiko, og den vil alt andet lige koste penge. Hvis man pludselig risikerer lavere omsætning eller højere omkostninger, bør man som iværksætter eller virksomhedsejer kræve en højere forrentning af sin indsats. Og færre iværksættere vil vove at gå ind i en branche med hyppigt skiftende restriktioner.
Så hvis virksomhedsejerne er rationelle, vil det f.eks. blive dyrere at gå på restaurant. Restauratører vil simpelt hen tage sig betalt for den ekstra risiko, der nu er forbundet med deres branche.
Sådan behøver det dog ikke at gå, for hverken erhvervsfolk eller forbrugere handler altid rationelt, og ikke alt, hvad der er sket på markederne i 2020, virker lige rationelt. For eksempel kan jeg godt undre mig over, at boligpriserne stiger flere steder i landet midt i en periode med lavere økonomisk aktivitet.
Men det er sådan, vi mennesker er: Vi er irrationelle på mange områder. Det er også grunden til, at politik ikke altid virker som forventet, fordi det er svært at forudsige menneskers adfærd som følge af nye tiltag.
Her og nu bliver konsekvensen for erhvervslivet af vores reaktion på corona, at virksomheder skifter ejere, og nogle virksomheder ender ligefrem med at lukke. Arbejdstagere bliver fyret, og nogle af dem vil få job i andre brancher, og nogle af dem bliver iværksættere. I andre tilfælde vil tidligere ejere i stedet blive arbejdstagere.
Med andre ord vil både mennesker og kapital flytte rundt – ud af nogle brancher og ind i andre. Den menneskelige foretagsomhed og lyst vil få folk til at sætte nye ting i værk i stedet for de aktiviteter, som nu er blevet ukonkurrencedygtige på grund af ekstra omkostninger og forhøjet risiko.
Erhvervslivet har de seneste hundrede års tid klaret verdenskrige, spansk syge, oliekriser, it-boble og finanskrise og skal nok også klare corona. Men det giver fortsat mening at sprede sine investeringer i selskaber fra hele verden i alskens brancher, da det bestemt ikke er blevet lettere at forudse, hvilke brancher og selskaber der leverer afkastene herfra.
Vil overskuddene i verdens selskaber og dermed aktieafkastene have været større uden de her tragiske hændelser? Ja, på kort sigt. Væksten bliver vel lavere, når vi arbejder mindre for en stund. Men ikke nødvendigvis på bare lidt længere sigt; en pause til at tænke og nye udfordringer kan bringe noget positivt med sig. Dragen stiger som bekendt i modvind, vi mennesker er opfindsomme.