I Assure Fondsmæglerselskab har vi udarbejdet en komplet afkast-database for danske investeringsforeninger. Det giver os oversigt over samtlige globale aktiefondes afkast siden år 2000, altså fonde der kan boltre sig på hele spillepladen.
Databasen viser, at de aktive fonde samlet set halter efter markedsafkastet med hvad der svarer til fondenes omkostninger. Det er ingen overraskelse, fordi fondene udgør et bredt udsnit af markedet. Det er ”de store tals lov”. Fondenes høje omkostninger siden år 2000 udgør mere end halvdelen af det årlige markedsafkast på godt 3% i perioden. Vi snakker ikke peanuts her.
Mange møder imidlertid resultatet med et skuldertræk. ”Hvad skal vi bruge gennemsnittet af de aktive fonde til? Se dog på de gode fonde, Jesper, hvor svært kan det være?”
Tanken er umiddelbart tiltalende. Hvert år markedsfører bankerne deres fonde med topresultater de seneste et eller tre år, og Morningstar drysser stjerner ud. Det må da være de bedste fonde, ikke?
Her kommer vores afkast-database til nytte: Vi kan se efter!
Aktive fonde kan ikke følge med
Lad mig derfor stille et spørgsmål:
Hvor mange globale fonde med lang historik har slået markedet efter finanskrisen?
Med lang historik mener jeg mindst 15 år på bagen; med markedet mener jeg MSCI World, det traditionelle verdens-indeks; og med efter finanskrisen mener jeg siden 2010.
Før vi kigger i databasen får du lidt bonus-information om perioden:
- Vækst-aktier har gjort det 1% p.a. bedre end verdensmarkedet
- Danske aktier har leveret 2% p.a. mere end verdensmarkedet
- Amerikanske aktier har performet 3% p.a. bedre end verdensmarkedet
- Teknologi-aktier er drønet hele 5% p.a. højere end verdensmarkedet
Kort sagt, mange enkle strategier har givet merperformance de seneste 8 år. Læg dertil at fondsforvalternes opgave er at prikke de bedste aktier ud. Mulighederne er mange.
Der er 20 globale fonde med historik siden 2003. Tyve fonde der samlet set slog markedet i perioden før 2010. Topfondene! Hvor mange af dem har slået markedet efter 2010?
Svaret er: Ingen. Nul.
Samtlige globale fonde med lang historik har leveret underperformance efter finanskrisen.
Hvis dette resultat stod alene, kunne vi måske feje det af bordet som en kuriøsitet. Det er ingenlunde tilfældet. Samme mønster gør sig gældende for fonde i alle hjørner af markedet. Alle undersøgelser af emnet peger i samme retning.
Og dermed har du svaret på hvorfor vi benytter ETF’er, der leverer markedsafkastet. Uge efter uge, år efter år. Og svaret på hvorfor tålmodighed er den vigtigste dyd hos investorer. For den utålmodige investor (s)hopper rundt efter gårsdagens vinderfonde i håbet om et abnormt afkast i morgen.
Min forklaring på underperformance i fondene
Er forvalterne af de aktive aktiefonde dårlige, dovne eller ubegavede? Tværtimod! Jeg mener, at resultaterne kun er mulige, hvis aktørerne er så dygtige, at de er meget svære at slå. Ellers ville vi se et mønster med konsistent gode henholdsvis dårlige afkast i fondene. Og det er netop ikke tilfældet. Eller sagt på en anden måde: Nogle strategier virker i nogle perioder, i andre perioder gør de ikke.
Hvis jeg havde en metode til at udvælge aktive fonde, der gør det bedre end markedet, så ville jeg prompte bruge den. Det er ikke et spørgsmål om investerings-religion, aktiv eller passiv. Det handler om fakta. Som Keynes sagde: ”When the facts change, I change my mind. What do you do, sir?”
Paradokset er: I takt med at de professionelle aktører bliver stadig dygtigere og får mere information til rådighed, bliver mulighederne for at slå de andre færre og mere flygtige. Og de betydelige omkostninger i de aktive fonde bliver alt for tunge at løbe om kap med.
Kortsigtet fokus koster
Men…de færreste har radaren indstillet på det relevante spørgsmål: Giver fonde med gode afkast i bagagen også gode afkast i fremtiden? Svaret er nej, som vi lige har set.
Alligevel antager investorer flest, at der er en positiv sammenhæng, selv om den ikke findes i data. Det er en meget dyr fejlslutning i vores investorhjerner.
Fokus er på den gode historie, det nære, det aktuelle. For eksempel Bitcoin. Men på kort sigt, eksempelvis et år, gælder ”de små tals lov”: Her råder tilfældighederne. Det kan man ikke basere en investeringsstrategi på.
Det hyppigste spørgsmål jeg støder på er ”hvad-fik-du-i-afkast-sidste-år” og ikke ”hvorfor-forventer-du-at-din-strategi-virker-over-en-årrække”, selv om sidstnævnte er det eneste, du som investor bør fokusere på. Derfor minder jeg ofte mig selv om, at:
Markedsafkastet er et godt afkast over tid, og du kan sikre din fair andel heraf med indeksfonde og ETF’er. Det er særdeles vanskeligt at slå markedet over en årrække. Bare se på resultaterne i de aktive, globale investeringsfonde de seneste otte år – fonde der i årene forinden slog markedet.
Jesper Dall
P.S. Du kan læse mere om aktiefondes historiske afkast i vores analyse fra 2017 HER [1] og i en tidligere blog HER [2].