Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang.
Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst om den, når du interesserer dig for investering: I årene op til år 2000 blev kurserne drevet i vejret i stærk tillid til, at alle selskaber, der lavede et eller andet med internettet, nok skulle blive en god forretning.
Sådan gik det ikke, og boblen brast. Senere var der andre selskaber, som begyndte at tjene penge på netbaserede forretningsmodeller; ”det er den anden mus, der får osten”, som man siger.
I dag har vi så en enorm interesse for selskaber, der har noget med kunstig intelligens at gøre. Bør man så investere ekstra penge i den type selskaber nu, eller er det en boble? Det er svært at svare på, om der er en boble. Men vi ser eksempler på helt enorme kursstigninger, der ikke bygger på nogen eksisterende indtjening. Grundlaget for stigningerne er, at et teknologisk nybrud vil skabe store indtægter engang i fremtiden.
Altså ligesom før IT-boblen i sin tid.
Tag som eksempel et af de store amerikanske selskaber Palantir Technogies. Kursen er mere end mangedoblet på få år. Price/earnings er tæt 400. Køber man aktien til den pris, må man altså forestille sig, at indtjeningen snart bryder gennem atmosfæren, eller noget i den retning. Det kan være, at den gør. Det kan også være, at Palantir snubler, og forretningsmulighederne ender med at blive snuppet af nogle selskaber, vi slet ikke har hørt om endnu. Ligesom da Alta Vista tabte til Google.
Her er en lille kursgraf, jeg har fået netop Google til at tegne:
[1]
Måske er der mere substans i dagens kunstige intelligens end i 1990’ernes IT-selskaber. Vi må i hvert fald konstatere, at kurserne viser, at der er en meget stærk tro på, at man kan spinde guld på en ny teknologi.
Hvem ved overhovedet, hvad kunstig intelligens vil betyde for os som samfund? Nasim Taleb, manden der skrev The Black Swan, advarede i efteråret mod at tro, at det bare vil skabe gode ting.
Gammeldags teknologispring betød, at job med lav værdiskabelse blev automatiseret, så folk kunne lave noget, der skabte mere værdi, forklarede han.
Men kunstig intelligens æder også af de job, som skaber mest værdi – og så bliver en højtuddannet læge måske fyret og skal i stedet ud at køre taxi, advarede Taleb, som du kan se i klippet her [2].
Bliver vi mon rigere af det? Kan den udrydde sult og krig, eller den store amerikanske gældsbyrde?
Kunstig intelligens er ikke nyt. For ca. 30 år siden lykkedes det en IBM-computer at slå den legendariske skakspiller Garry Kasparov. Nok har der været fremskridt siden da, men jeg må desværre stadig konstatere, at det ikke får mit realkreditlån til at gå væk. Det vil ellers være dejligt.
Jeg er åben overfor, at opfindelsen og de gavnlige effekter kan blive større opfindelser af internettet eller hjulet – jeg vil blot ikke investere ekstra af min opsparing i det til himmelråbende kurser. Somme tider tager markedet faktisk fejl.