Efter en lang periode sidste år med beskedne daglige kursudsving på aktiemarkederne er vi de seneste uger blevet mindet om, at det kan gå vildt for sig. Mandag var overskriften: ”største fald siden 2011 i USA”, mens den tirsdag var ”største stigning siden 2016”.
Hvis du havde penge placeret i fonden med det tvivlsomme navn ”VelocityShares Daily Inverse VIX Short Term ETN”, der heppede på at markedet ikke svinger, så mistede du 96% i mandags hvorefter fonden lukkede. Gearet spekulation kan meget hurtigt blive en dyr hobby.
Det sker fra tid til anden, at aktiemarkederne laver pludselige ryk, der ikke giver mening set i lyset af solide økonomiske nøgletal og endnu en stribe pæne kvartalsregnskaber. Det globale aktiemarked ligger i skrivende stund små 5% lavere end ved årets start. Det kan både stige og falde 10% inden måneden er omme. Forvent yderligere søgang. Sådan er aktiemarkedet.
Mennesker er ikke robotter
Der er mange råd derude til nervøse investorer: Gå ikke i panik, frygt ej, ignorer udsvingene, osv. Gode råd, men ofte utilstrækkelige, fordi de beder os om at glemme vores følelser.
Alle mennesker af kød og blod bliver påvirket, når værdien af porteføljen falder brat. Du bliver ikke en succesfuld investor ved at fortælle dig selv 100 gange, at følelserne er forkerte eller irrationelle – det fjerner ikke oplevelsen.
Derimod skal du spørge dig selv: Skal jeg handle på disse følelser? Her er svaret klart nej.
Har verden ændret sig fundamentalt, så jeg skal ændre min investeringsplan? Svaret er nej, selv om udsvingene distraherer.
Succesfuld investering handler om at forberede sig på hvad markedet byder os, uden at vide hvornår det indtræffer. Hvis ikke vi er forberedt på markedsfald, så bliver investeringsrejsen en meget lang og stressfyldt færd med daglig tvivl.
En god historie om år 2016
Lad os sige, at du står ved indgangen til 2016 og jeg fortæller dig, at England forlader EU, Donald Trump bliver præsident i USA, og aktiemarkedet falder med mere end 15% fra årets start og frem til 11. februar ud af det blå. Vil du med den viden investere det år? Nej, vel? Desværre, så gik du glip af 10% i aktieafkast i 2016.
Problemet er ikke aktiemarkedets uransagelige bevægelser. Problemet opstår hvis vi insisterer på, at kursudviklingen på den korte bane skal passe ind i et simpelt billede af årsag og virkning, et billede hvor gode historier giver mening. Den korte bane giver sjældent mening.
Når passive fonde kører som de skal
Lad os i stedet se på det væsentlige for vores investeringer, nemlig den lange bane. I min seneste blog beskrev jeg, at ingen danske investeringsforeninger med lang historik har kunnet følgende med markedet efter finanskrisen. Flere har spurgt til hvordan de indeksfonde vi benytter har gjort det. Her kommer svaret for de seneste fem år:
Tabellen viser årligt afkast i perioden 2013-2017 samt afvigelse fra markedsafkastet. Afkast-kolonnen i midten falder umiddelbart i øjnene med godt 12%.
Kolonnen til højre er mindst lige så vigtig. Den viser, at ETF’erne i hver af de fem dele af aktiemarkedet er særdeles effektive til at sikre dig det tilgængelige afkast. I alt har aktiefondene en positiv afvigelse fra deres underliggende sammenlignings-indeks på 0,05% over de fem år. Fondene leverer med andre ord det som de danske investeringsforeninger ikke har formået. (Eksemplet i tabellen gælder for de aktiefonde vi benytter i pensionsdepoter i dag. Samme mønster gør sig gældende i porteføljer i frie midler og selskab.)
Markedsudsving på den korte bane fylder mest i pressen. Men for den langsigtede investor bør fokus altid være på at give sig selv de bedst mulige chancer for at få et fair afkast over en lang årrække. Til det formål er ETF’er og indeksfonde klart at foretrække.
Den lange banes værste fjende er…den korte bane.
Jesper Dall