Når politikere verden over gennemfører tiltag, der begrænser samfundsaktiviteterne i en uhørt grad uden en klar køreplan for den videre vej frem, bliver alle typer af investeringer ramt.
Ikke desto mindre har det seneste kvartal bragt store stigninger på både aktier og obligationer i kølvandet på de voldsomme markedsfald i første kvartal. Mange undrer sig over, at det ikke er gået værre i lyset af den hårde økonomiske opbremsning. Men de finansielle markeder følger sjældent en snorlige og forståelig vej mod stadig nye højder.
Lad os se nærmere på, hvordan det er gået.
Obligationer
Efter corona-knubs er de højt ratede virksomheds-obligationer (investment grade) kommet fint retur og ligger på samme niveau som ved årets begyndelse efter en stigning på 5% i årets andet kvartal. Det er glædeligt, da obligationer med høj kreditsikkerhed udgør den mest stabile del af porteføljen.
Højrenteobligationer er steget med næsten 10% de seneste tre måneder, men mangler fortsat godt 5% for at være tilbage på nytårsniveauet. Prisen for at eje højrenteobligationer er, at de svinger mere end deres stabile lavrente-fætre, hvilket kan medføre kursfald i dårlige perioder som i år, men bedre afkast over tid.
Det er tankevækkende, at det samlede obligationsafkast de seneste 18 måneder er godt 4%, og over de seneste fem år små 10%. Begge tal er på linje med de langsigtede afkastforventninger for obligationerne (den effektive rente), som i dag er godt 2% p.a.
Aktier
I skrivende stund er aktier nede med 10% i år efter en optur på 15% siden marts. Som beskrevet i vores seneste blog har Corona-udfordringerne ramt aktiemarkedets sektorer ujævnt, og mellemtider bliver hurtigt uaktuelle. Eksempelvis er aktier i nye markeder steget med næsten 10% siden 30. juni!
Der er flere måder at vinkle aktiemarkedets seneste udvikling på. For mig er forskellen mellem de såkaldte vækst- og valueselskaber særligt iøjnefaldende. Sidstnævnte er faldet bag af dansen de seneste år og i særdeleshed i år. En value-investor som Warren Buffett er nede med hele 20% i år.
Er value-investering passé? Kommer de største vækstselskaber, de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google), til at overtage verdensherredømmet? Følgende tabel illustrerer de største amerikanske selskabers dominans i 2020:
Figuren viser en underopdeling af de 500 største USA-selskaber med tilhørende nøgletal. Det er klart, at giganterne i Top 10 har trukket læsset med et afkast på næsten 10% i år (kolonne længst til højre), hvor median-afkastet for alle selskaberne i S&P 500-indekset ses at være -11%. Det også klart, at markedet priser de største selskaber særdeles højt, hvad enten vi ser på forholdet mellem kurs og indtjening (P/E) eller kurs og indre værdi (P/B).
Value-investering hviler på et tidløst koncept om at købe relativt billige selskaber. Det kommer aldrig til at gå af mode trods stiv modvind på det seneste. Det svære er at forstå og forlige sig med, hvor længe og hvor udtalt markedet kan køre ud ad en tangent og udfordre bestemte strategier. Jeg er derfor ganske fortrøstningsfuld som investor med bred eksponering til hele aktiemarkedet, ikke mindst value- og den brede hale af mindre og mellemstore virksomheder, der med nøgletalsbriller på er relativt mere attraktive end vi har oplevet i mange år.
/Jesper