Over en hyggelig familiefrokost forleden udfrittede min svoger mig om ”op og ned omkring investeringer – på fem minutter”. Det gik omtrent som følger.
JD: ”Du har grundlæggende to muligheder med dine penge. Du kan sy dem ind i madrassen som kontanter eller investere dem i værdipapirer med forventet årligt afkast på 5%.”
Svoger: ”Jeg napper de 5%, det lyder bedre end ingenting. Jeg vidste, at dit arbejde var nemt, Jesper!”
JD: ”Der er lige et aber dabei. De 5% om året kommer ikke som perler på en snor. Nogle år er afkastet lavere, andre år højere. Nogle år taber du helt sikkert penge. De 5% om året er en rimelig forventning til markederne over tid, men der er ingen garantier.”
Svoger: ”Hvad skal jeg gøre for at få det bedst mulige afkast?”
JD: ”Du har igen to muligheder. Du kan enten sikre dig markedsafkastet, de omtalte 5%, eller du kan forsøge at slå de andre aktører på markedet.”
Svoger: ”Jeg prøver naturligvis at slå de andre. Det lyder sjovere.”
JD: ”Sådan gør 95% af danskerne i dag. Det kaldes aktiv investering. Der er ca. 1.000 milliarder kroner placeret i aktive investeringsfonde i Danmark.”
Svoger: ”Glimrende. Så regner jeg med mindst 7% i afkast om året.”
JD: ”Nej, du skal forvente det halve, altså 3,5%.”
Svoger: ”Det er jo helt tosset. Jeg ønsker et højere afkast end 5%, ikke et lavere.”
JD: ”De aktive fonde koster 15 milliarder om året. Det er prisen for at de bytter aktier og obligationer med hinanden på dine og andres vegne. Heraf går adskillige milliarder til markedsføring af de dyre fonde, så du ikke kommer på bedre tanker.”
Svoger: ”Det lyder som en dårlig forretning for mig. Hvorfor vælger nogen den løsning?”
JD: ”Fordi vi drømmer om ekstraordinære afkast. Fordi det er en fed forretning for bankerne, at du jagter din drøm. Det giver også en oplevelse af kontrol. Forbrugerrådet Tænk har netop offentliggjort en undersøgelse…”
Svoger: ”Jeg gider ikke høre om omkostninger, den lange bane og alt det der.”
JD: ”Du er helt typisk. Forbrugerrådet Tænk viser – og hold nu fast – at kun 1 ud 50 danskere, der lader banken passe deres formue, gør det på grund af lave omkostninger.”
Svoger: ”Er de omkostninger da så væsentlige for mig?”
JD: ”Forbrugerrådet Tænk konkluderer, at du er nødt til at opholde dig fem år mere på arbejdsmarkedet for at tjene det hjem, som du kan spare ved at gå uden om de dyre løsninger, som bankerne anbefaler. Tillykke med den ekstra lange bane, siger jeg bare!”
Svoger: ”Hmm. Jeg må hellere kigge på det inden længe, Jesper.”
JD: ”Det ville jeg også gøre i dit sted. Til inspiration er her hvor amerikanerne har flyttet deres opsparing hen de seneste 10 år.”
Kilde: Investment Company Factbook 2017.
Svoger: ”Er det de aktive fonde under nul (lysegrøn), og de passive fonde over? (blå og mørkegrøn)”
JD: ”Ja. Og den lodrette akse angiver milliarder US dollars. Altså mere end 1.000 mia amerikanske dollars er flyttet fra aktive til passive indeksfonde de seneste 10 år.”
Svoger: ”Det er jo flere milliarder kroner, der fosser ud af den aktive kasse hver dag!”
JD: ”Jeps. Det samme kommer til at ske i Danmark før eller siden. Det er en bevægelse Assure Fondsmæglerselskab bidrager til ved at benytte supereffektive indeksfonde. Og den er kun lige begyndt. Bankerne ved det – men de klamrer sig til deres dyre produkter, der årligt høster 15 milliarder kroner.”
Svoger: ”Tak for kaffe.”
Klik her [1] hvis du vil læse mere om Forbrugerrådets kampagne mod bankejede investeringsforeninger.