Jeg har overværet processen med at afslutte en investeringsaftale og sige farvel til den gode, gamle bank hundredvis af gange. Banken vil naturligvis gerne beholde samarbejdet, det er helt fair. Men jeg er særligt imponeret over, hvor dygtige bankerne er til at få investorer til at føle, at de skylder banken mere end de penge, de har lånt (læs mere – klik her [1]), fx en investeringsaftale.
Hvis du lufter tanken om at sige din investeringsaftale med banken op, skal du være forberedt på at få at vide, at du vil miste dine fordele, og det er jo ikke rart.
Trods flere forsøg er det dog ikke lykkedes mig at høre om andet end et eksklusivt betalingskort. I enkelte tilfælde har der været tale om rabat på rentesatser for erhvervskunder med lån i fast ejendom. Derfor har jeg sat mig for at finde ud af, hvad de fordele helt konkret er.
Få det på skrift
Ifølge min kollega blev en af vores nye kunder i banken fortalt, at hun vil miste sine fordele som ”private banking kunde”, hvis hun flyttede nogle af sine penge ud af banken og undlod at lave en investeringsaftale af en given størrelse. Vi spurgte hende, hvad fordelene konkret gik ud på. Det var hun ikke helt klar over.
Vi hjalp derfor med at formulere en række spørgsmål, som hun sendte til banken for at få konkrete svar – her er de:
I vores seneste samtale nævnte I, at jeg kun kan beholde mine fordele som ”private banking kunde”, hvis jeg har en investeringsaftale af en given størrelse. Vil I beskrive forskellene?
- Ændres indlåns- eller udlånsrenter? Hvad er ændringen i så fald?
- Hvad er forskellen på den rådgivning, jeg i dag modtager, og den jeg får, hvis jeg ikke laver en investeringsaftale?
- Andre gebyrer eller forhold der ændres og størrelsen på dem?
- Hvilke services såsom betalingskort mister jeg, og hvad koster det at købe dem separat, hvis det er muligt?
Banken svarede først tilbage med en invitation om et møde. Men vores kunde holdt fast i, at hun ønskede svar på skrift. Hun lod sig ikke påvirke af, at banken forsøgte at spille autoritetskortet. En autoritet der sikkert er opstået som resultat af, at man skal ansøge om et lån og eventuelt blive godkendt. Omvendt skal man ikke ansøge om en investeringsaftale, der er kunde- og leverandørforholdet vendt på hovedet, så bankerne bejler til kunderne. Hvorom alting er, er der nu gået flere uger uden svar fra banken, og vi har i mellemtiden investeret kundens penge – og det med flere fordele:
- Rådgivningen er uafhængig af provisioner – der investeres i fonde med lave omkostninger i stedet for fonde, der giver de højeste indtægter til forvalter
- Forvaltningen er uafhængig af handelsindtægter såsom kurtage – der handles og skiftes fonde, når det giver bedre forhold mellem afkast og risiko eller højere forventet afkast
- Der investeres med indeksstrategi, der veldokumenteret øger afkastforventningerne
Hvad er det vigtigste, når formuen forvaltes?
Det er naturligvis individuelt, hvad der vejer tungest ved valg af bank og formueforvalter. Men et betalingskort med flot farve bør ikke stå øverst på listen. Afkast, uafhængighed af provisioner og handelsindtægter er vigtigere.
Jeg kan godt forstå, at årelange relationer med banken (eller andre leverandører) kan være svære at bryde. Så mit svar på spørgsmålet i overskriften bliver: Bed banken om at få fordelene på skrift – gerne med regnestykker. Får du ingen klare svar, er fordelene nok til at overse.