Download E-BOG

Aktieinvestering giver stor risiko – her er uvildige tips til højest afkast uden unødig risiko

Når du investerer i aktier, er det vigtigt at være opmærksom på, at aktiekurserne svinger kraftigt og giver dig stor risiko. Og det kan koste dig mange penge, hvis du bruger investeringsforeninger eller formueplejeaftaler fra banker til at investere i aktier. Men det er sjældent, at det fører til højere afkast.

En analyse af de to professorer Fama & French af 3.156 aktive amerikanske investeringsforeninger med aktier har vist, at kun tre procent af fondene slår aktiemarkedet, fordi de er dygtige i perioden 1984-2006. Hvis du investerede i alle fondene på én gang, var det årlige afkast hele 0,8 procent under det afkast, du have fået, hvis du blot havde forholdt dig passivt og købt og holdt et bredt bundt aktier. Det bliver til ganske mange 100.000’er af kroner på sigt, når du investerer din pension, almindelige opsparing eller penge i holdingselskabet.

Formueplejeaftaler kan spolere dit afkast

Når nu så mange amerikanske fonde ikke kan levere et ”ekstra” afkast kan forskellige aktive formueplejeaftaler så? Den slags aftaler koster oftest ganske mange penge, så du bør overveje, om det bedre kan betale sig med en passiv køb-og-hold strategi.

Lad os sige at du har en af den slags aftaler, hvor du fra tid til anden bliver ringet op med et tip til en ny aktie du ”skal” have, i stedet for dem du har i forvejen. Eller hvis de investeringsforeninger du har, ofte bliver skiftet ud af banken, der passer din formue. Her blinker de røde lamper, da det helt sikkert betyder udgifter for dig og dermed nok også laver afkast.

Hvis kun tre procent af amerikanske foreninger leverer et højere afkast, fordi de er gode, hvordan ved du så, om din aktive formueplejeaftale uden held leverer fantastiske afkast? Selv med flere års ”beviser” har vi svært ved at se, hvordan du kan vurdere, om det er held eller dygtighed, og om afkastet er højere, når der også tages hensyn til risikoen.

Aktiekurser svinger meget og giver dig stor risiko

I tabellen kan du se internationale aktieafkast i alle perioder på 1, 5, 10 og 20 års sigt siden 1970. Det vil sige, at der er målt i hvilken som helst periode i alle årene, hvor meget afkastet har været. Det største afkast du har kunnet opnå på et år er hele 69 procent, mens det også kan være gået virkelig galt med et kursfald på 43 procent – igen på ét år. Det er også vigtigt at vide, at du over en femårig periode i værste fald har tabt penge. Og at du selv med en tiårig horisont ikke har været sikker på en fornuftigt kursgevinst – de 0,8 procent over ti år er ikke meget.

Globale aktieafkast siden 1970

1 år 5 år 10 år 20 år
Bedste 69,4% 36,1% 22,0% 15,5%
Værste -43,4% -2,9% 0,8% 3,1%

Kilde: Vanguard

Valutakurser og valutarisiko på danske og udenlandske aktier

Det kan være ganske svært at opgøre, hvor stor valuta risiko du tager, når du investerer i såvel udenlandske som danske aktier. Eksempelvis har danske aktier ofte masser af omsætning i fremmed valuta. Novo Nordisk sælger medicin i hele verden, og derfor afhænger kurser på danske aktier ofte af valutakurser fra hele verden. Det samme gælder med udenlandske aktier, der ofte er internationale og også har omsætning i flere forskellige valutaer.

Tænk også på at du både kan handle Novo Nordisk på en dansk børs i danske kroner og på børsen i New York i dollar. Som dansk investor er det lige meget, hvor du handler Novo Nordisk aktien – valutakursrisikoen er den samme for dig, uanset du køber aktier på den danske eller amerikanske børs. Det gælder også, hvis du køber eksempelvis kinesiske eller japanske aktier på amerikanske børser, hvor masser af dem kan handles. Igen er det vigtigt at understrege, at din valutarisiko er ens uanset, om du køber samme aktie noteret i for eksempel yen eller dollar. Det er sker rent praktisk er, at de forskelle der opstår i valutakursen modsvares af en ændring i aktiekursen.

Obligationskurser og valutakurser har et anderledes forhold end aktier

Når vi taler obligationer, er det lidt anderledes end med aktier, fordi én obligation kun har én valuta, mens én aktie (eller en virksomhed) kan have omsætning i mange valutaer, hvilket påvirker aktiekurserne. Så køber du som dansker amerikanske obligationer i dollar, har du helt sikkert valutakursrisiko. Det er ikke fordi obligationskurserne i sig selv bliver påvirket af valutakurserne, men værdien af dine amerikanske obligationer i danske kroner ændrer sig, når valutakursen ændrer sig. I mellemtiden kan kursen på obligationen faktisk være helt uændret.

En dansk bank der er internetbaseret, giver dig de laveste omkostninger

Når du handler udenlandske og danske aktier og ETF’er er det vigtigt, at du vælger en bank, der ikke giver dig for høje omkostninger. Hvad angår danske aktier, kan der både være forskel på den kurtage, du betaler, når du handler, men nogle danske banker tager også penge for, at ”opbevare” dine aktier.

Endnu vigtigere er det at finde en bank, der ikke har høje omkostninger, når aktierne har fremmed valuta. Det kan give ganske store omkostninger, hvis du konstant veksler mellem forskellige valutaer. Der kan nemlig være stor forskel på de valutakurser, du kan købe og sælge til, og det betyder mindre afkast for dig.

Nogle danske banker giver dig muligheden for at have flere konti til forskellige valutaer, og så slipper du for at veksle hver gang du handler, og det giver dig så et bedre afkast i sidste ende.

FAQ - Aktier og aktiekurser

  • Hvad er aktier?

    En aktie er en ejerandel af et selskab. Det vil sige, at køber man en aktie, køber man en ejerandel af et givent selskab eller firma som Vestas. Disse ejerandele (aktier) kan i nogle tilfælde handles på en børs (børsnoterede aktier), hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen eller kursen på aktien. Der findes også unoterede aktier, der dækker over alle aktier, der ikke er noteret eller handles på en børs som eksempelvis Nasdaq OMX Nordic (tidligere Københavns Fondsbørs) eller New York Stock Exchange.

    Aktiens kurs afspejler den værdi, markedet anskuer, at selskabet er værd. Hvis et selskab f.eks. har udstedt 10.000 aktier, der hver har en værdi af 500 kroner, er selskabets samlede værdi 5 millioner kroner.
    Aktiekursen påvirkes af markedets (investorernes) forventninger til, hvor meget profit et selskab leverer i fremtiden.

  • Hvordan beskattes man af aktier?

    Afkast på aktier beskattes i frie midler som såkaldt ”aktieindkomst”. Satserne for hvordan man
    beskattes er ændret i flere omgange. I 2023 beskattes man med 27 procent af de første 58.900
    kroner i aktieindkomst, og indkomst over 58.900 beskattes med 42 procent. Sælger man aktier,
    der er købt over flere omgange, udregnes gevinsten ud fra gennemsnitsmetoden.
    Ligesom man bliver beskattet af en eventuel realiseret aktieindkomst, så kan et realiseret kurstab
    trækkes fra fremtidige gevinster. Udbytter beskattes med samme satser som kursgevinster.

  • Hvad er et aktieindeks?

    Et aktieindeks måler typisk afkastudviklingen for et antal udvalgte aktier. Der findes tusinder af forskellige indeks, og det mest toneangivende i Danmark er OMX C25 indekset. Det består af 25 store selskaber, hvis aktier handles mest på fondsbørsen i København (Nasdaq OMX Nordic).

    Der findes tilsvarende indeks over de største aktier i andre lande. En af de mest anvendte indeks er det kendte MSCI World indeks, der består af store børsnoterede aktieselskaber fra udviklede lande (såkaldte ”nye markeder” som Rusland, Kina, Brasilien er IKKE repræsenteret i MSCI World indekset).

  • Hvad er effektiv rente?

    Effektiv rente indregner ’rentes rente’ effekten, hvor man betaler eller får renter af renter. Den effektive rente indeholder også en eventuel kursgevinst eller et kurstab på en obligation. 

    Eksempel med en obligation: Man køber en obligation med en pålydende rente på to procent til kurs 95, og som udløber til kurs 100. Man modtager frem til udløb to procent af 100 kroner, og ved udløb modtager man ligeledes 100 kroner. Da man kun betalte 95 kroner for obligationen, men får 100 kroner tilbage, er den effektive rente større end de to procent, man fik i pålydende rente; man har både fået de to procent løbende plus fem kroner i kursgevinst.

  • Hvad betyder progressionsgrænse?

    Progressionsgrænsen er den grænse der er, for hvornår man betaler 27 procent skat af aktieafkast, og hvornår man betaler 42 procent.

    Disse satser ændrer sig fra år til år. I 2023 er grænsen fastsat til 58.000. Dette betyder, at man betaler 27 procent i skat for de første 58.900 kroner af eventuel aktiegevinst. Har man en gevinst på mere end 58.900 kroner samme år, betaler man 42 procent i skat af denne indkomst.

    Fra 2020 beskattes registrerede ETF’er som aktieindkomst, hvor det i 2019 kun var aktier og danske udbyttebetalende investeringsforeninger med aktier, der beskattes som aktieindkomst.

  • Hvad er kapitalindkomst?

    Kapitalindkomst er en form for indkomst, der kommer fra afkast fra eksempelvis obligationer, investeringsforeninger og ETF’er med obligationer og renter. 

    Negativ kapitalindkomst betyder, at man har større renteudgifter end renteindtægter. 

    Man betaler en specifik skat af kapitalindkomst, der afhænger af størrelsen på indtægterne. Omvendt kan man trække negativ kapitalindkomst fra (skattefradrag) i personlig indkomst afhængigt af størrelsen på den negative kapitalindkomst.

  • Hvad er afkast?

    Afkastet på investeringer i for eksempel aktier, obligationer og fast ejendom defineres som summen af de pengestrømme man modtager som investor lagt sammen med ændringen i værdien af aktivet. 

    En akties afkast består af udbytter fra aktien plus kursændringen. 

    En obligations afkastet består af udbytter plus kursændringen. 

    Afkastet på fast ejendom består af driftsoverskuddet (lejeindtægter fratrukket omkostninger til eksempelvis vedligeholdelse og administration) og ændringen i ejendommens værdi.

    Man taler om negativt afkast på en aktie, hvis kursen er faldet mere end de samlede udbytter, man har modtaget.

  • Hvad er obligationer?

    Obligationer er typisk udstedt af staten, men der findes også såkaldte realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Helt kort er en obligation et værdipapir, hvor der er to parter, der indgår en aftale: Ejeren, der er långiver (fx et pensionsselskab eller en privatperson) og udstederen, der er låntageren (staten eller en virksomhed).

    Når man køber obligationer (långiver), betaler man fx kurs 90 og modtager så ved obligationens udløb kurs 100. En obligation har oftest en årlig pålydende rente på for eksempel to procent. Som långiver modtager man løbende to procent, af det beløb man har investeret (lånt ud til udstederen af obligationen). Lånetageren (udstederen) betaler altså dermed en rente til ejeren.

    Obligationer handles på forskellige børser, hvor prisen (kursen) dannes løbende ved de handler, der aftales mellem købere og sælgere af obligationer.

  • Hvordan køber man aktier?

    I dag er det ganske let at købe aktier, og enhver med adgang til en netbank kan gøre det. Masser af privatpersoner handler med aktier, og man kan investere sine frie midler (også kaldet almindelig opsparing eller åbne depoter), pensioner man har stående i en bank, og penge man har stående i et holdingselskab. 

    I sin netbank opretter man et depot, og alt efter hvilken bank man gør det hos, vil der så være adgang til at handle aktier på både danske og internationale børser såsom New York Stock Exchange.

Sidebar