Øg dit afkast med faktabaseret investering
Modsat størstedelen af de danske banker placerer vi vores kunders opsparing i ETF’er. Nogle af de største amerikanske fonde, vi bruger, har omkostninger helt ned til 0,03 procent, og de er mere effektive end danske fonde i forhold til skat!
En ETF (exchange traded fund) er en nem, billig og sikker måde at investere sin formue på. Den fungerer i princippet som en dansk investeringsforening, dvs. at den enkelte investor bliver en del af en kæmpe pulje af investorer, der investerer i aktier og obligationer. Det store antal investorer gør, at man som enkeltperson får adgang til tusindvis af værdipapirer og dermed har en meget lavere risiko, end hvis man køber enkelte aktier eller obligationer. En ETF er en passiv fond. Det betyder, at den bringer sine omkostninger ned til et minimum ved at følge et indeks.
Dine penge bliver investeret i omkring 10 forskellige ETF’er, der indeholder flere 1.000’er af aktier og obligationer. De lave omkostninger og den store spredning på aktier og obligationer fra hele verden er med til at sikre, at dit afkast bliver størst muligt. Nedenfor ses et eksempel på en af de porteføljer du kan vælge, hvor hvert enkelt marked (lagkagestykke) repræsenteres af en ETF.
Vil du vide, om det er noget for dig? Kontakt os på telefon 32 15 14 14 eller skriv til kontakt@assurefms.dk
Eksempel på en portefølje med 50/50 aktier og obligationer
Dine penge investeres med indeksfonde og en faktabaseret indeksstrategi
Dine penge investeres med en indeksstrategi (kaldes også passiv investering), hvilket i praksis betyder:
- Køb – dine penge investeres i ETF’er med tusinder af aktier og obligationer fra hele verden (spredning).
- Behold – du modtager afkastet fra investeringerne uden at spekulere i kortsigtede kursændringer.
- Rebalancer – din risiko styres ved at holde porteføljen som aftalt, fx 60 procent aktier og 40 procent obligationer. De enkelte ETF’er (markeder) rebalanceres ligeledes, så de udgør en fast andel af porteføljen. Det har historisk givet et ekstra afkast på ca. 0,5 procent årligt.
Undersøgelser viser, at professionelle forvaltere skaber lavere afkast med dyre aktive strategier, hvor få aktier og obligationer vælges ud og skiftes løbende, end indeksinvestering hvor man investerer i ”alle” aktier og obligationer. Det giver god mening, for det er ikke muligt, at vi alle sammen får et højere afkast end markedets gennemsnit. Vi vil gerne betale høje omkostninger, hvis vi også får et højere afkast – det tyder fakta desværre bare på er usandsynligt (læs her).
Lad os hjælpe dig til et højere afkast med en strategi, der er baseret på fakta og fornuft!