FAQ om Uvildig Investeringsrådgivning
- Hvad er uvildig investeringsrådgivning?
Uvildig eller uafhængig investeringsrådgivning kan betragtes ud fra flere forhold. Giver en rådgiver
et råd om at lægge investeringer om, og tjener rådgiveren på kurtage, vil de fleste anse rådet for
at være påvirket af indtjeningsinteresser og dermed ikke ”uvildigt”. Det kan også være et råd om
at investere i specifikke investeringsforeninger eller produkter, som en bank modtager provision
for. I så fald er der interessekonflikt, hvor investeringsrådgiveren har incitament til at sælge et
produkt, som ikke nødvendigvis er i kundens bedste interesse.Ifølge ”Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere” må en finansiel rådgiver kun kalde
sig uafhængig, hvis:– Virksomheden ikke modtager provision fra andre virksomheder, der tilbyder finansielle
produkter.– Virksomheden ikke har snævre forbindelser til en anden finansiel virksomhed, der tilbyder
finansielle produkter.– Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle produkter på markedet i betragtning
ved sin rådgivning. - Hvor kan jeg få uafhængig investeringsrådgivning?
Du kan få uafhængig investeringsrådgivning hos virksomheder, der er registreret hos
Finanstilsynet. Assure Fondsmæglerselskab har tilladelse til at give investeringsrådgivning, og
vores rådgivning af uafhængig af provisioner og handelsindtægter – vi får kun honorar fra vores
kunder. - Hvordan fungerer uvildig investeringsrådgivning?
Investeringsrådgivning består i, at din økonomi, behov og ønsker analyseres og herefter modtager
du forslag til specifikke investeringer, der passer til dig. Fx i form af aktier, obligationer,
investeringsforeninger, indeksfonde og ETF’er. Uvildigheden består groft sagt i, at
investeringsrådgiveren kun modtager penge fra dig og ingen andre. - Hvad koster investeringsrådgivning?
Hvis du køber investeringsrådgivning hos en rådgiver eller et fondsmæglerselskab vil du typisk
betale på timebasis, for en samlet rådgivningspakke eller som en andel af de penge, der
investeres. I en bank – hvor rådgivningen oftest er afhængig af provisioner og handelsindtægter –
betales rådgivningen i nogle tilfælde indirekte gennem de investeringsforeninger, dine penge
investeres i. Her kan du regne på, hvad det koster af få rådgivning hos Assure Fondsmæglerselskab:
https://assure.dk/priser/. - Kan det betale sig at få uvildig investeringsrådgivning?
Når alternativet til at få uvildig investeringsrådgivning er en aftale med dyre
investeringsforeninger, hvor investeringsrådgivningen betales indirekte til en bank via provisioner
fra investeringsforeningerne, kan det sagens betale sig at få uafhængig investeringsrådgivning. - Hvad er provision?
Provision dækker i den finansielle sektor over en sats, som en sælger af et produkt modtager fra
udbyderen af produktet, når sælgeren har indgået en aftale med en køber. Det findes eksempelvis
på investeringsforeninger, der løbende betaler provision til de banker, der sælger
investeringsforeninger til danske investorer. Sælger en bank fx Danske Invest, Nordea Invest eller
Jyske Invest til en kunde, kan banken løbende modtage provision fra foreningen, så længe kunden
ejer investeringsforeningen. Er provisionssatsen 0,5 procent og har kunden investeret en million
kroner, vil banken i dette tilfælde løbende modtage 5.000 kroner om året.
Download E-BOG

