Download E-BOG
Investeringsforeninger

Lavere omkostninger giver højere afkast

FAQ om Investeringsforeninger

  • Hvad er en investeringsforening?

    En investeringsforening er en gruppe af forskellige investorer, der går sammen om at investere i
    værdipapirer. De investerer typisk i aktier, obligationer eller fast ejendom. Det kan dog også være
    en blanding. Hvem der står bag investeringsforeningerne, er forskelligt, men de fleste banker har
    investeringsforeninger, mens der også findes såkaldt uafhængige udbydere forstået på den måde,
    at de ikke er ejet eller drevet af en bank.

    At investere i en investeringsforening betyder, at du overlader en masse beslutninger og
    eksekvering til andre, om hvilke værdipapirer der investeres i. Det er eksempelvis en stor fordel,
    hvis man ikke besidder viden om investering og ikke har en stor interesse for det. Der er også
    mindre arbejde eller tidsforbrug med investering for en selv, end hvis man investerer direkte i
    aktier og obligationer.

    Man bliver en del af en stor pulje, når man investerer i en investeringsforening. Det betyder, at
    man spreder sin investering og dermed også sin risiko. Dette gør, at man er mindre udsat overfor
    fald på enkelte aktier, hvilket er en af de største fordele ved investeringsforeninger.

  • Hvad koster det at investere i en investeringsforening?

    Omkostningerne ligger typisk mellem 0,3-3,0 procent årligt at det investerede beløb. Det vil sige,
    at investerer man en million kroner, vil man hvert år betale mellem 3.000 og 30.000 kroner.
    Omkostningerne er normalt højere ved aktiefonde end obligationsfonde, mens aktive fonde
    (større udskiftning af værdipapirer) har højere omkostninger end indeksfonde (afkast afspejler et
    indeks eller et marked, og der udskiftes langt færre værdipapirer undervejs).

    En af fordelene ved at investere i en investeringsforening er, at man kan investere for et mindre
    beløb og stadig sprede sin investering ud over mange aktier, obligationer, brancher og markeder.
    Men der er en række omkostninger forbundet med at investere i en investeringsforening, som er
    vigtige at være opmærksom på.

    Som investor i en forening er du med til at betale for de omkostninger, der er ved at drive
    foreningen. Den største udgift er som regel administrationsomkostningerne, men derudover der
    forskellige typer af handelsomkostninger og eventuelt præstationsafhængigt honorar.

  • Hvad betyder investeringsbenchmark?

    Benchmark er et begreb der bruges, når man sammenligner eller analyserer afkast på
    investeringer. Benchmark kan på dansk oversættes til ”sammenligningsindeks”. Benchmark bruges
    eksempelvis af investeringsforeninger eller ETF’er. Afkastet fra investeringsforeningen eller ETF’en
    måles op mod et indeks (benchmark), og indekset bør være relevant og sammenligneligt i forhold
    til investeringsforeningens eller ETF’ens investeringer/værdipapirer. Det altoverskyggende formål
    med et benchmark er at finde ud af, om investor har fået et fornuftigt og forventet afkast i forhold
    til det alternativ, som et indeks repræsenterer. Sammenligningsindeks findes på både aktier og
    obligationer.

    De mest anvendte benchmark/sammenligningsindeks konstrueres af de store internationale
    finansielle aktører såsom Standard & Poors, MSCI eller FTSE.

  • Hvordan beskattes afkast i investeringsforeninger?

    Afkastet i danske investeringsforeninger beskattes som enten kapitalindkomst eller aktieindkomst,
    når der er tale om frie midler eller almindelig opsparing. Investeringsforeninger med klar overvægt
    af obligationer beskattes som kapitalindkomst. Akkumulerende investeringsforeninger med aktier
    beskattes ligeledes som kapitalindkomst, mens udbyttebyttebetalende aktiefonde beskattes som
    aktieindkomst.

  • Hvad er den bedste investering?

    Hvis vi definerer den bedste investering som den investering, der giver det højeste afkast i forhold
    til den risiko, der er forbundet med investeringen, kan man studere historiske data på fx aktier,
    obligationer, fast ejendom og andre aktivklasser og forsøge at afgøre, hvad der har været bedst.
    Desværre fortæller historiske observationer ikke nødvendigvis noget om, hvilke investeringer der i
    fremtiden kommer til at levere det bedste risikojusterede afkast. Vi kan med andre ord ikke sige
    meget fornuftigt om, hvorvidt de næste fem år byder på de bedste afkast inden for enten aktier
    eller obligationer. Eller fast ejendom eller råvarer for den sags skyld. Det er der naturligvis mange
    der prøver, men resultaterne – efter omkostninger – er sjældent flatterende.

    Sund fornuft er det dog at sprede risikoen til flere forskellige aktivklasser såsom aktier,
    obligationer og fast ejendom. Mange anser også valuta eller råvarer for at være investering. I
    Assure Fondsmæglerselskab anser vi det for spekulation i, om prisen på valuta eller råvarer ændrer sig. Der er ikke et
    udbytte (overskud fra virksomhedens drift) som fra et aktieselskab eller renten på en obligation;
    eksempelvis giver guld ikke renter.

  • Hvad er en passiv investeringsforening?

    Passiv investering betyder, at man følger markedernes udvikling og ikke vælger specifikke aktier,
    obligationer eller markeder til eller fra ud fra en forventning om, at de giver højere eller lavere

    afkast. Investeringsforeningens afkast afspejler eksempelvis et indeks med store amerikanske eller
    europæiske aktier.
    Formålet med passiv investering er at give et markedsafkast – et gennemsnit af alle aktier eller
    obligationer i det pågældende marked eller indeks. Dette foregår således, at den pågældende
    forening sammensætter investeringerne, så det svarer præcist til markedet.

    Omvendt er den aktive strategi bundet op på et mål om at give investorerne et bedre afkast end
    gennemsnittet (markedet eller indekset). Denne metodes resultater stiller altså store krav til
    forvalternes evner.

Sidebar

På Jyllands-Postens finansside har vi beskrevet, at flere omkostninger stadig ikke kommer frem i lyset.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten

Eksempler på billige fonde

I Assure Fondsmæglerselskab, kan vi naturligvis hjælpe dig med at få dine penge placeret i de bedste fonde – det er det vi lever af! Vi anbefaler hovedsagligt iShares ETF’er fra verdens største kapitalforvalter Blackrock.

Se eksempler på billige fonde

Investering – aktiv vs. Passiv

Der findes som sagt et hav af analyser, der forsøger at bevise, om det er muligt for investeringsforeninger at klare sig bedre end aktiemarkedet under et. Det gøres ved for eksempel at håndplukke de bedste aktier eller forsøge at trække sig ud af markedet før det falder og købe, lige før det stiger. Det kaldes aktiv investering.

Med passiv investering køber og holder man et bundt aktier uden at tænke over, hvilke der er bedst, og hvornår markedet stiger og falder. Det at “slå markedet” betyder, at hvis markedet eller for eksempel et aktieindeks er steget ti procent, og investeringsforeningen har givet et afkast på tolv procent, så har investeringsforeningen slået markedet.

Investeringsforeninger – kun 3 ud af 100 har slået markedet

De to amerikanske professorer Fama & French analyserede for perioden 1984-2006 hele 3.156 aktive amerikanske investeringsforeninger, der primært investerede i amerikanske aktier, og deres resultater er intet mindre end sindsoprivende.

Hvis du investerede i alle fondene på én gang, var det årlige afkast hele 0,8 procent under det afkast, du havde fået, hvis du blot havde forholdt dig passivt og købt og holdt et bredt bundt aktier. Det må siges at være en ganske stor forskel, da 0,8 procent om året kan blive til rigtig mange penge via renters rente effekten.

Analysen viste også, at der er investeringsforeninger, der er direkte talentløse til at investere. Og efter der er justeret for den risiko investeringsforeningerne tager, klarer sølle tre procent af foreningerne sig bedre end markedet, fordi de var dygtige. Mere end tre procent klarede sig bedre end markedet, men det var på grund af held.

Her kan man se et eksempel på, hvordan Vanguard USA klarer sig i forhold til tre af de store danske investeringsforeninger i perioden 2000-2016. De danske investeringsforeninger forsøger at vælge omkring 100 af de bedste aktier ud og fejler, mens Vanguard køber omkring 3.500 aktier og giver dig et højere afkast.

Kilde: Assure Fondsmæglerselskabs beregninger af tal fra iShares og Vanguard og de danske investeringsforeninger.

Note: Da ovenstående er et eksempel på en enkelt fond som en del af Assure Fondsmæglerselskabs porteføljer, er afkast beregnet før honorar til Assure Fondsmæglerselskab og omkostninger til bank; herunder kurtage, vekslingsgebyr, depotgebyr samt forskel mellem købs- og salgspriser ved handel. Eftersom honorar og ligeledes fondsomkostninger samt omkostninger til bank er individuelle, skal der enten lægges lidt til eller trækkes lidt fra ovenstående afkast afhængigt af, hvor meget formue Assure Fondsmæglerselskab plejer. Det skal endvidere påpeges, at tidligere afkast ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Afkastene er beregnet i danske kroner og konverteret fra USD og EUR – afkast kan stige eller falde som følge af udsving i valutakurser. Se flere forudsætninger for beregning af afkast ved at klikke her.

Pas på aktive formueplejeaftaler

Når nu så mange amerikanske fonde ikke kan levere et ”ekstra” afkast er det naturligt at stille spørgsmålet, om forskellige aktive formueplejeaftaler kan? I Assure Fondsmæglerselskab er vi ikke bekendt med, at der er lavet gode undersøgelser om det, så her må vi være dig svar skyldig. Men eftersom den slags aftaler sjældent hører til i discountklassen, bør du kraftigt overveje, om der reelt bliver skabt nogen værdi, eller om du er bedre tjent med en passiv køb-og-hold strategi.

Lad os sige at du har en af den slags aftaler, hvor du fra tid til anden bliver ringet op med et tip til en ny aktie du ”skal” have, i stedet for dem du har i forvejen. Eller hvis de investeringsforeninger du har, ofte bliver byttet ud af banken, der passer dine investeringer. Her ringer alarmklokkerne! Det er helt sikkert forbundet med omkostninger.

Hvis kun tre procent af amerikanske foreninger leverer et bedre afkast, fordi de er dygtige, hvordan ved du så, om din aktive formueplejeaftale uden held leverer fantastiske afkast? Selv med flere års dokumentation har vi svært ved at se, hvordan du kan vurdere, om det er held eller dygtighed, og om afkastet er bedre, når der også tages hensyn til risikoen. Derfor anbefaler vi, at du investerer dine penge til lavest mulige omkostninger.

Investeringsforeninger – paradokset

Det helt store paradoks er, at det ifølge Fama og French’s analyse ikke kan lade sig gøre at identificere de gode investeringsforeninger. Så nok har nogle foreninger klaret sig godt og har været dygtige. Men du kan ikke finde ud af, hvem der bør klarer sig godt fremover, som jo netop er det, du er interesseret i. Du kan ganske enkelt ikke udpege, hvem der har været heldige, og hvem der har været talentfulde og bruge det til at udpege de fremtidige talenter.

Desværre har andre analyser vist, at privatpersoner hælder penge i de foreninger, der har klaret sig bedst historisk, og det er alt andet end en god strategi og fører sjældent til højere afkast, fordi gode afkast oftest er held.

De dårlige præstationer for aktive foreninger kan forklares med, at foreningerne tager høje omkostninger i administration og ofte bytter aktierne ud og bruger for mange penge på at handle. Og hvis vi blot ser på afkastet foreningerne skaber før deres omkostninger, klarer de sig generelt set ikke rigtig bedre end markedet. Faktisk har de kun skabt et årligt afkast på 0,1 procent mere end markedet før omkostninger, og det bliver så fuldstændig slugt op af omkostningerne.

Få mest muligt ud af dine investeringer og pensioner

Hvis du vil have mest muligt ud af dine investeringer, din pensionsopsparing og din formue i det hele taget, er det afgørende, at du får kvalificeret rådgivning om det, der er bedst for dig i din specifikke situation. Skriv en mail til os eller ring til en rådgiver.

Vi tilbyder altid personlig og 100% uvildig formuepleje.

Jakob HolckT: +45 29 93 89 91
Jeppe PedersenT: +45 30 49 48 42

Hold dig opdateret med nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt mails om investering

Dine penge er i sikre hænder hos os

Det siger vores kunder også

Som følge af EU lov om databeskyttelse, kan vi desværre ikke sende dig dit resultat, uden at du accepterer vores persondatapolitik. Hvis du ønsker at modtage dit resultat via e-mail, skal du klikke på JEG ACCEPTERER og acceptere persondatapolitikken. Du kan til hver en tid nemt afmelde dig nyhedsbrevet.

Jeg AcceptererNEJ TAK

For at vi kan kontakte dig, er det nødvendigt som følge af EU lov om databeskyttelse, at du accepterer vores persondatapolitik - klik her for at læse den. Du kan nemt afmelde kontakt fra os og få slettet registreringen af dine persondata.

Jeg AcceptererNEJ TAK