Vores forretning er udelukkende baseret på at give dig den mest kompetente formuepleje.
Vi har tilladelse fra Finanstilsynet til at lave porteføljepleje, og vores rådgivning er 100% uvildig, da vi ikke modtager nogen form for provision, ikke tjener på at handle værdipapirer eller har nogen interesse i at henvise til specifikke banker eller økonomiske produkter.
Læs mere på ofte stillede spørgsmål eller klik på nedenstående for at læse mere om skatteforhold i forbindelse med formuepleje.
-
Guide til at indberette ETF’er til SKAT – frie midler
I denne guide anviser vi, hvordan man bruger Assure Fondsmæglerselskabs afkastrapport til at kontrollere og indberette til SKAT, så din Årsopgørelse kan blive dannet og din skat korrekt beregnet. Der er beskrevet skat for både ETF’er med obligationer samt danske investeringsforeninger med aktier.
Klik på linket for at komme til guiden: Guide til at indberette ETF’er til SKAT til Assure Fondsmæglerselskab kunder.
-
Selvangivelse af udenlandsk udbytteskat
Klik på linket for at gå til siden vedr.: selvangivelse af udenlandsk udbytteskat.
-
Sådan undgår du skat på udenlandske investeringsfonde
Hvis du ønsker at bruge investeringsfonde (ETF’er) med lave omkostninger, er der en række vigtige faldgruber, du bør undgå, for at din skat af afkastet bliver lavest mulig. Som kunde i Assure Fondsmæglerselskab kan man trygt overlade det til os – vi sørger for, at du som kunde får de fonde, der passer til dine behov. Som vi har skrevet andre steder her på siden, er vi i Assure Fondsmæglerselskab tilhængere af lave investeringsomkostninger, da det har stor betydning for, hvor meget du får ud af din opsparing og dine investeringer. Men afkast er noget man får efter omkostninger OG skat.
Lave investeringsomkostninger finder du i høj grad i investeringsfonde fra udlandet. De kaldes ETF’er (børshandlede fonde) og fungerer i høj grad som en dansk investeringsforening. Nedenfor kan du læse, hvordan vi bruger ETF’er eller danske indeksfonde i holdingselskabet, virksomhedsordningen, på pensionen og i almindelig opsparing, for at dit afkast bliver højst muligt.
ETF’er i holdingselskabet
Du kan frit investere i ETF’er, og de beskattes som udgangspunkt som investeringsselskaber, uanset om de indeholder aktier eller obligationer. Det betyder, at du betaler skat af gevinsten hvert år og kan trække tab fra i firmaets resultat.
ETF’er i Virksomhedsordningen (VSO)
Du kan frit investere i ETF’er i virksomhedsordningen. Det betyder ikke noget, om der er aktier eller obligationer i ETF’erne, eller om de betaler udbytte eller geninvesterer. Dog skal ETF’erne være klassificeret som investeringsselskaber, så det er vigtigt, at du først sikrer dig det.
Gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at både realiserede og urealiserede gevinster og tab indgår i indkomsten med en skatteværdi på op til 56 procent. Afhængig af hvor stor virksomhedsindkomsten er, kan tab og gevinster blive beskattet ens.
ETF’er i almindelig opsparing (også kaldet frie midler)
ETF’er med obligationer bliver her beskattet ligesom renteindtægter (kapitalindkomst), og du betaler skat hvert år – også selvom du ikke har solgt og realiseret gevinsten. Dermed kan du også trække tab fra hvert år. Men her er faktisk et lettere pudsigt forhold. Alt efter dine indtægtsforhold kan du ende med blive beskattet op til 42 procent af dine gevinster og kun trække 25 procent af dine tab fra. Der kan altså være forskel på skatten, når du har gevinst eller tab.
ETF’er med aktier har tidligere udelukkende været beskattet som kapitalindkomst, men fra 2020 er der sket en væsentlig ændring af aktie ETF’er i visse tilfælde. Det har dog ikke gjort skattereglerne lettere og mere gennemskuelige – tværtimod.
I efteråret 2019 kunne de forskellige udstedere af ETF’ere registrere sig hos Skat og således vil du som investor blevet aktieindkomstbeskattet fra 2020 – selvfølgelig under forudsætning af, at ETF’en indeholder en overvægt af aktier. ETF’erne er fortsat lagerbeskattede.
Ikke alle ETF-udbydere valgte i 2019 at registrere sine fonde på hos Skattestyrelsen, og derfor behandles visse aktiebaserede ETF’er i dag som aktieavance, mens andre fortsat beskattes som kapitalindkomst – begge efter lagerprincippet. Listen med de aktieavancebeskattede foreninger kan findes hos Skattestyrelsen – bemærk, at listen er dynamisk.
Her er det desværre ikke helt let at give dig et generelt råd. Naturligvis er dit afkast efter skat vigtigst, og her afgør dine personlige indtægtsforhold, hvilken løsning der er bedst. I Assure Fondsmæglerselskab bruger vi både ETF’ere og danske indeksfonde. ETF’erne har lavere løbende omkostninger, og du kan som investor opnå en lavere udbytteskat (inde i fonden). De danske fonde har højere løbende omkostninger men bliver oftest mildere beskattet. Hvad der er bedst for dig som investor afhænger af dine individuelle økonomiske forhold – det hjælper vi med at finde ud af.
ETF’er til pension
Her er der ingen specielle skattemæssige forhold at være opmærksom på i forhold til at investere i ETF’er i din pension. Du kan med andre ord frit bruge ETF’er i dit pensionsdepot. Der er dog en række restriktioner for, hvilke ETF’er man kan investere i med pensionsmidler.
Få et gratis og uforpligtende investeringsmøde med os, så kan du selv få indblik i hvor meget mere, du kan få ud af dine investeringer.
Assure Fondsmæglerselskab i pressen

Som følge af EU lov om databeskyttelse, kan vi desværre ikke sende dig dit resultat, uden at du accepterer vores persondatapolitik. Hvis du ønsker at modtage dit resultat via e-mail, skal du klikke på JEG ACCEPTERER og acceptere persondatapolitikken. Du kan til hver en tid nemt afmelde dig nyhedsbrevet.

For at vi kan kontakte dig, er det nødvendigt som følge af EU lov om databeskyttelse, at du accepterer vores persondatapolitik - klik her for at læse den. Du kan nemt afmelde kontakt fra os og få slettet registreringen af dine persondata.
Download E-BOG
