Download E-BOGNår man ser, hvad der har ramt Ørsted og Novo Nordisk i USA, bliver man mindet om, at der også er noget, der hedder politisk risiko. Og at den er mindst lige så uforudsigelig som forretningsmæssig risiko.
Jeg skal ikke kunne sige, om der er mere politisk risiko i markedet i dag end for nogle år siden. Tænk på George W. Bushs kæmpemæssige skattelettelser. Eller Obamas enorme stimulanspakker – begge dele var noget, der flyttede aktiekurserne kraftigt. Det kunne gå begge veje. Da Kongressen i første omgang nedstemte Bushs kriseplan, faldt Dow Jones næsten syv procent på en enkelt dag. Politik påvirker kurserne.
Men når man hører nogen sige, at ”kurserne skal nok komme op igen”, eller ”aktien skal nok komme tilbage”, så er nuancerne vigtige.
Det globale aktiemarked under ét skal nok komme tilbage. Men den tommelfingerregel gælder ikke enkelte aktier. Fondsbørsernes kirkegårde er fulde af aktier, der bare ikke klarede den. Selskaber som gik konkurs eller bare aldrig vendte tilbage til tidligere højder. Hvor mange af de selskaber, der i dag findes på børserne, har været der i 100 år? Ikke mange. Aktier bliver så at sige født og dør.
Konkurser og permanente kursfald sker også for de bedste. Det er ikke engang ti år siden Dong Energy – som Ørsted hed dengang – blev kaldt ”en global succeshistorie”. I dag er selskabet i alvorlige problemer.
Sådan kan det gå. Det er derfor, man spreder risikoen, når man investerer i aktier.
Man kan med sindsro sige ”det skal nok komme igen”, hvis man investerer i hele aktiemarkedet – altså det globale aktiemarked. Det er hidtil altid kommet op igen efter et dyk. Finanskrisen 2007-2009 blev overvundet på godt fem år. Ved den økonomiske depression i 1930’erne tog det længere tid, men op kom kurserne, og der blev sat nye rekorder.
Men jo mindre en del af verden, man investerer i, jo større er risikoen for, at kurserne ikke kommer tilbage.
Europa udgør under en femtedel af det globale aktiemarked. At investere i Europa er ikke at investere i hele aktiemarkedet.
Og det danske marked? Det udgør under én procent af det globale marked (se eksempelvis Vanguards ”Total World Stock ETF”). Det er ovenikøbet et meget skævt aktiemarked. Af forskellige historiske grunde vejer medicinalaktier meget tungt i det danske aktiemarked.
Så hvis man sætter sine penge i få aktier, er man ret udsat. Det kan gå godt. Men det kan også gå skidt, og sker det, bør man ikke med ro i sindet sige til sig selv, at ”det skal nok komme tilbage”. For det kan tage mange år. Japanske aktier, som udgør en pæn del af det globale marked, var eksempelvis årtier om at nå tilbage til samme niveau, som da de toppede i 1990. En velspredt portefølje med aktier fra hele verden skal nok komme op igen efter et større fald. Det gælder ikke enkelte selskaber – uanset hvor forelskede vi er i dem.
