Download E-BOGMin genbo arbejder med risikostyring i Danske Bank, og når jeg drillende spørger ham, hvor markederne er på vej hen, lyder det: ”Jesper, jeg kan ikke engang forklare gårsdagens kurser”.
Pointen er klar nok. Det er svært at spå, særlig om fremtiden og især om markederne. De historiske afkast har vi dog styr på, så tillad mig at præsentere dem på en måde, som jeg finder ganske informativ, og som du måske kan genkende.
Lad os se på følgende ti dele af de finansielle markeder, der tilsammen udgør et bredt udsnit af hvad man kan placere sin opsparing i.
Bemærk farvekoderne. Dem får vi brug for om et øjeblik, når vi skal forstå følgende kludetæppe af årlige afkast for de seneste ti år:
I figuren ser du de årlige afkast rangordnet år for år. Tag kolonnen for 2021 næstlængst til højre: Her kan du se, at amerikanske ejendomsaktier (grøn) steg mere end 50% sidste år efter at have givet det laveste resultat af samtlige afkastklasser i 2020. På andenpladsen i 2021 kom råvarer, der ellers har leveret en horribel stribe af rædselsfulde afkast i det forgangne årti med hele fem jumbopladser.
Farverne synes at danse rundt uden større mål og mening. Prøv for eksempel at fokusere på nye markeder (orange) – den har stort set besat samtlige pladser på skamlen i de ti år. Det samme gælder mindre globale selskaber (gul) eller europæiske aktier (lyseblå).
Yderst til højre ser du det årlige afkast for hver del af markedet i tiåret 2012-21. Der har været forskellig fart på afkastklasserne fra sølle -2% p.a. på råvarer til vinderen med forbløffende 18%, der ikke overraskende er det IT-tunge aktiemarked i USA (rød).
Gæt et vindermarked
Nu ved du hvilke markeder, der er ”gode”, og hvilke der er ”dårlige”. Så kan det vel ikke være så svært at sortere skidtet fra og polstre porteføljen med lutter gode sager?
Jeg ved ikke hvilke markeder, der kommer til at gøre det bedst i de kommende ti år. Men lad os hoppe ti år tilbage og se hvordan verden den gang så ud i bakspejlet:
Den første kolonne viser resultatet af samme øvelse i årene 2002-2011, hvor bundproppen var… amerikanske aktier, der jo gav resten baghjul i de følgende ti år. Dengang kunne ”enhver” indse, at væksten måtte komme fra den nye del af verden (emerging markets), for det kunne man jo se af afkasttallene, hvor aktier og obligationer indtog første- og andenpladsen.
I kolonnen 2002-2021 finder du det årlige afkast over de seneste tyve år rangordnet. Nu begynder tallene af jævne sig ud; vi nærmer os den lange bane, hvor aktier for det meste (men ikke altid!) slår obligationer, selv om obligationer har nydt godt af faldende renter i perioden. Den lave inflation har ankret råvarer fast på en klar sidsteplads i dette årtusind. Selv om råvarer havde været sagen før da.
Hvad rebalancering betyder for porteføljer
Det er interessant at se på resultatet af en ligevægtet portefølje over hele perioden, dvs. en portefølje der starter med 10% i hver af de ti afkastklasser. Det svarer til en portefølje med 60% aktier, 20% højrenteobligationer, 10% råvarer og 10% statsobligationer. Hvis man herefter havde ladet porteføljen passe sig selv (jeg ser bort fra udbyttebetalinger), ville man i dag sidde med hele 78% i aktier. Altså en anderledes risikotung portefølje end man startede med. Resultatet havde været +6,6% i årligt afkast, hvilket over tyve år løber op i et totalafkast på brugbare +260%.
Givet at aktieandelen over tid er øget fra 60% til 78% med den (noget tænkte) nallerne-væk strategi skulle man umiddelbart tro, at man var afkastmæssigt dårligere stillet ved en strategi, hvor man løbende styrer risiko med rebalancering, dvs hvor man holder fast i en ligevægtet fordeling, hvor aktieandelen hvert år reguleres til 60%. Men det er faktisk ikke tilfældet, for resultatet af den øvelse på de samme data giver +264% i totalafkast, altså en spids mere end hvis man tillod aktieandelen at vokse over tid, selv om man har investeret med lavere risiko undervejs, og selv om aktier har gjort det bedst i perioden.
Brede porteføljer med løbende rebalancering er sagen, når man ønsker at styre risikoen i sine investeringer. God risikospredning medfører, at man har både de gode og mindre gode dele af markedet i porteføljen. Man kommer ikke til at lave hole-in-one, men man garderer sig imod et permanent stort hul i opsparingen. Det er den løbende opdatering af kludetæppet en god påmindelse om.
/Jesper
Spændende og informativt indlæg. Tak.
De årlige afkast i procent der er anført under f.eks. 2021-søjlen, stammer de fra en bred ETF i hver af de anførte 10 kategorier?
Hvis ja – hvilke?
Hvis nej, hvor stammer de anførte procentafkast så præcist fra?
Afkastene i søjlerne er alle fra ETF’er, som vi benytter i vores porteføljer. Da porteføljevalg er afhængig af skattemiljø, kan det variere fra portefølje til portefølje.
Eneste undtagelse er råvarer, som vi aldrig har benyttet.
/Jesper
Super!
Tankevækkende hvad kludetæpperne viser. Ja brede porteføljer er absolut at foretrække. Jeg savner derfor en vigtig kategori i dit kludetæppe Jesper nemlig globale aktier, der jo netop er den bredest mulige kategori, og bredere end kategorien globale small cap som du har med. Er det muligt at du vil medtage den i kludetæppet? Det vil være interessant at få afdækket, hvad den bredeste kategori viser!
Er det endvidere muligt at tage højde for udbytter i sammenligningen? Måske vil det ændre noget i rangordningen?
Vel vidende at risikoen ændres undervejs er det dog bemærkelsesværdigt, at forskellen i afkast med eller uden rebalancering (som jeg går ud fra er en gang årligt?) kun er fra et afkast på 260% uden rebalancering til 264% med rebalancering over de 20 år. Det er jo en ganske lang periode og et ret ubetydeligt merafkast, og det er vel overraskende?
Hej Hasse,
Tak for dine overvejelser.
(1) Globale aktier – der er flere måder at definere dem på, men i runde tal består de i dag af 60-70% USA og 30-40% i resten, alt efter om nye markeder medtages. Andelen af amerikanske aktier er, forståelig nok, steget markant de seneste 10 år. Du kan derfor stykke “globale aktier” sammen ud fra de forskellige dele. Jeg har netop medtaget dele af aktiemarkedet som sådan for at man kan se hvor afkastet kommer fra og hvornår.
(2) Alle afkast er totalafkast, dvs inkl udbytter. I praksis bliver disse geninvesteret løbende ifm rebalancering, mens de i data ovenfor aldrig udbetales (eller geninvesteres uden omkostninger i samme fond som de kommer fra uden skat, om du vil). Det gør ingen nævneværdig forskel i praksis.
(3) Rebalancering – jeg synes det er tankevækkende, at man med 60% aktier hele vejen, dvs når man løbende rebalancerer (en gang årligt i dette model-tilfælde, korrekt), opnår et afkast der kan hamle op med at lade aktieandelen øge over hele perioden fra 60% til 78%. Så ja, der er ikke den store forskel på afkast på de to scenarier, selv om den uden rebalancering kører med langt højere risiko. DET er min pointe, beklager hvis det ej fremgår tydeligt. HVIS man skal se hvem der gør det bedst afkastmæssigt, bør man sørge for at de har omtrent samme risiko over perioden. I så falder vinder rebalancering klart.
/Jesper
Hej Jesper,
Tak for dit detaljerede og fyldestgørende svar.
Jeg har en forhåndsformodning, ( som muligvis er forkert ) om, at et globalt aktieindeks ( jeg ved godt, at der er 2 eller 3 væsentlige indeksat vælge imellem) vil vise en vis stabilitet øverst i kludetæppet langtfra på enkeltår men på længere perioder som 10 og 20 år, som du har med i kludetæppet Det kunne jeg godt tænke mig at få belyst. Jeg har ikke andre steder kunnet se dette.
I øvrigt kunne det være interessant at se hvad de foregående 2 – 3 tiårsperioder vil vise i kludetæppet, hvis alle de indeks der indgår har så lang en historik?
Det vil også være interessant at se hvad rullende 10 årsperioder vil vise i kludetæppet. Måske vil du tage det med i overvejelser fremover?
Dit illustrative kludetæppe har inspireret mig til de ovenfor nævnte forslag.
Tak for de mange gode blokindlæg, som jeg læser med stor interesse.
Hej Hasse,
Tak for dine inputs, det vil jeg tage med i overvejelserne, når kludetæppet bliver banket næste gang!
Det er vanskeligt at trække tallene meget længere tilbage end år 2000. Dels fordi data ikke er tilgængelige for alle markeder, dels fordi det bliver teoretisk, da man ikke kunne investere i disse markedet i praksis.
Et globalt aktieindeks er bygget op af aktiekomponenterne i kludetæppet. Derfor vil jeg godt lægge hovedet på blokken på, at et globalt indeks altid vil havne omtrent midt i feltet sammenlignet med de udvalgte markeder.
Godt at høre, at du sætter pris på vores skriverier. Vi fortsætter i samme spor!
/Jesper