Vi er nok mange, der klør os i nakken, når vi prøver at forstå udviklingen på de finansielle markeder for tiden. De stærke meninger om, at det kommer til at gå meget værre synes at fortone sig i takt med, at aktiemarkederne genvinder noget af det tabte terræn. Hvad er det rigtige at gøre herfra?
Nogle benytter anledningen til at bundfiske enkeltaktier (læs: Norwegian), mens andre satser på den seneste tids vindere (læs: Amazon). Ingen af delene er min kop the, men jeg har forståelse for, at det kan være mere underholdende end at bette på færøske fodboldkampe, mens vi venter på sporten.
Det er aktier inden for sundhed og IT/teknologi, der har klaret sig bedst de seneste måneder. De dele af aktiemarkedet, der er tungt repræsenteret i disse sektorer, har holdt skindet på næsen. Det inkluderer danske aktier – der i dag udgøres af omtrent 50% sundhed/biotek – og amerikanske vækstaktier, hvor de store IT-giganter hører hjemme.
Men langt hovedparten af aktiemarkedet ligger i dag fortsat 15% lavere end ved årsskiftet. Det gælder aktier i Europa. Det gælder nye markeder, store som små selskaber. Og det gælder amerikanske value-selskaber, hvor Warren Buffett traditionelt har fundet sine kæpheste. Aktiemarkedet har ikke overset corona-krisen, selvom den værste pandemifrygt har lagt sig.
Strategier med risikospredning på alle dele af aktiemarkedet bliver altid udfordret, når der er store forskelle på de forskellige dele af markedet. Hvorfor ikke bare tanke porteføljen op med aktier, der har gjort det bedst, i dette tilfælde fra IT og medicinal, og få en god, varm følelse i kroppen? Hvorfor have industri-, finans- og energiselskaber i depotet, altså sektorer der har fået drøje nyrehug?
Et godt svar er, at alle traditionelle nøgletal indikerer, at forskellen mellem value og vækstselskaber i dag er ekstrem: Prisen pr. indtjeningskrone i vækstselskaber i forhold til value er højere, end hvad vi har set de seneste 50 år. Det vil jeg gå i dybden med i en kommende blog.
Et andet godt svar er, at det historisk har været en skidt langsigtet strategi at købe de dele af markedet, som på det seneste har gjort det bedst. Hvis du havde fulgt en køb-vinderne strategi efter den seneste store krise (finanskrisen), havde du holdt nallerne helt fra – gæt selv! – amerikanske vækstselskaber, som vi nu kan se blev vinderne efterfølgende.
Men den allerbedste grund til at investere bredt er, at man undgår at blive ramt hårdt og vedvarende af uheldige begivenheder, som ingen med rimelighed kan forudse.
Den berømte forfatter Mark Twain mistede hele sin betragtelige formue og lidt til på at købe snævert ind i enkeltaktier. Han sagde bl.a. nej tak til muligheden for at investere i det første selskab baseret på en nymodens opfindelse kaldet telefonen til stor efterfølgende ærgrelse. Han opsummerede sine investor-erfaringer med vanlig korthed og præcision:
”There are two times in a man’s life when he should not speculate: when he can’t afford it, and when he can.”
God pinse til alle!
/Jesper
Download E-BOG
