Download E-BOG

Selvom dommedags­prog­noser er populære for tiden, er der intet nyt i, at markedet svinger

14 jun, 2022
af Rune Wagenitz Sørensen, partner i Assure | 3 Kommentarer
Print

Debatindlæg på Børsen fra den 13. juni 2022

I sidste uge læste jeg overskriften på forsiden af Børsen: “Danske Bank: Markedet kan falde yderligere 20 pct.” Den slags forudsigelser kommer løbende, og de synes at være særligt populære for tiden.

Når jeg som formueforvalter støder på den slags udsagn, undres jeg altid over, hvad afsenderen af budskabet mon tænker om det forventede langsigtede aktieafkast. Skal det også justeres ned?

De seneste godt 100 år har budt på verdenskrig, pandemi, økonomisk depression, verdenskrig igen, oliekrise, kartoffelkur, it-boble, finanskrise, gældskrise, pandemi igen, mere krig og en masse andre hæslige begivenheder. Nu er vi i gang med en klimakrise og en energikrise. På trods af de hændelser har afkastet på aktier været over 8 pct. om året. Så hvis de sidste 100 år gentager sig med alle de dårligdomme – som lader til at være en del af livet – kan jeg vel stadig forvente et afkast i omegnen af 8 pct. årligt på aktier, i gennemsnit over en længere årrække?

For hvis vi skal skære 20 pct. af kurserne, hver gang der er mørke skyer i horisonten såsom inflation, recession eller energikrise, så giver det til sidst ikke nævneværdigt afkast at drive forretning og eje aktier.

Derfor må jeg som modtager af dommedagsprognoserne antage, at kurserne skal op igen, så det forventede afkast over 10-20 år forbliver intakt. Kursfaldsprognoserne kan derfor også lyde: Dine aktier kan til enhver tid falde med 20 pct., også denne sommer. Men bare rolig, de stiger nok igen og endda langt over niveauet i dag de næste ti år.

Men det er vel egentlig det samme som at sige, at aktiekurserne svinger vildt og stiger på den lange bane. Det er der bare ikke noget nyt i.

Vi skal som formueforvaltere naturligvis gøre kunderne opmærksomme på, at kurserne ikke går snorlige til himmels. Men kortsigtede prognoser, der blæser skræmmescenarier op, kan vi spare kunderne for. I stedet bør vi uddanne hinanden i fornuftig investeringsadfærd, hvor aktier er noget, man ejer i mange år – selvom kurserne svinger vildt, og banken gerne ser, at du handler dem ofte, så der kommer lidt ekstra indtjening.

3 Kommentarer

  1. .iranovas debatindlæg i Børsen 13.6. er et meget vigtigt bidrag til sat få perspektiv i debatten om aktieinvesteringer. Såfremt man har en langsigtet investeringshorisont på min. 10 år og er investeret i minimum 20 aktier i solide selskaber i forskellige sektorer, så vil man blot ved at beholde sine aktier opleve et fornuftigt afkast. Mig bekendt har der i de seneste 200 år for amerikanske aktier kun været en periode omkring børskrakket i USA i 1929 hvor en investor ikke har oplevet at få et afkast.

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Markedskommentarer 1. kvartal 2026
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive denne markedskommentar i dagene op til påske. Men det var håbløst, for kurserne kørte op og ned fra time til time. Hvis ikke man allerede havde fået…
Læs hele artiklen
Det vigtigste at vide som investor
Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal. Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan…
Læs hele artiklen
Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang. Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst…
Læs hele artiklen
Sidebar