Hvad bør du gøre som investor, når det uventede sker?

Lad os sige du ejer en bank i USA, hvor dine kunder er entreprenører i tech-branchen. De har masser af kontanter, og i coronaperioden stak mængden af nye indlån helt af. Udlån var der ikke tilsvarende efterspørgsel efter, så…hvad gør du med de mange penge? Du investerer dem i stensikre statsobligationer. Det går forrygende.

Så ser centralbanken, FED, sig sur på den hurtigt stigende inflation. Midlet til bekæmpelse af den slags utøj er højere renter. Derfor hæver FED styringsrenten brat og brutalt i 2022 fra 0 til 5 procent.

Nu er finansiering ikke længere gratis for tech-entreprenører, så de trækker nogle af deres indskudte penge ud. Og flere og hurtigere end din bank havde regnet med. Så den må sælge nogle af sine sikre værdipapirer, så kunderne kan få deres penge. Men hov, renten er jo steget, så banken må realisere et tab på de sikre obligationer, som vi ellers havde tænkt at holde til udløb med statsgaranteret positivt afkast.

Så kører dødsspiralen, som stormløb på banker er, når mange kunder vil trække deres penge ud samtidig. Finten fra 1907, hvor JP Morgan efter sigende reddede bankerne i en lignende situation ved bl.a. at få de ansatte i skranken til at tælle pengene meget langsomt, da bekymrede investorer stod i kø for at hæve deres indestående, virker ikke i vores digitale verden. Vi klarer selv den slags online på ingen tid. Når bankens pengekasse er tom, siger myndighederne ”game over” og snupper nøglerne.

At kalde det manglende risiko- og likviditetsstyring i Silicon Valley Bank vil være en underdrivelse. Men FED må også have en dårlig smag i munden med sine hurtige og voldsomme skift i rentepolitikken, både ned og op. For trods alle gode hensigter er det tankevækkende, at det før eller siden stort set altid ender galt, når man drastisk forsøger at topstyre et komplekst system.

Lad os træde et skridt tilbage og se på vores egen adfærd, når det uventede indtræffer. Hvad oplever vi som investorer i tumultariske perioder som nu?

Vores tidshorisont kan pludselig føles meget kort

Vi ved, at vi skal investere i mange år fremover. Vi har en plan. Men hvad nu hvis…verden har forandret sig? Jeg må gøre noget her og nu baseret på min vurdering af situationen, selv om min langsigtede plan hviler på, at jeg netop skal holde mig fra den slags impulser.

Én begivenhed tager al fokus

Selv om vi har at gøre med et samspil af uendelig mange faktorer, er det kun en ting som fylder i opmærksomhedsfeltet: Er mine kontanter i banken sikre? Væk er bekymringerne om energipriser, Kina, inflation, krig osv. Dem glemmer vi for en stund.

Vi er alle bakspejlseksperter

Når det uventede sker, er der ingen grænser for hvor kloge vi alle sammen pludselig er hjemme i lænestolen. Jeg er selv skyldig med min udlægning af bankkrakket ovenfor. Men de færreste reflekterer over hvorfor ingen så det komme, hvis så mange kloge hoveder kan beskrive og forklare det, når det er hændt.

Usikkerheden er altid til stede

Vi læser ofte, at ”nu er usikkerheden steget markant”, når større begivenheder indtræffer. Det er noget vrøvl. Vi oplevede blot verden mindre risikofyldt, før det uventede skete. Markeder indebærer altid risiko, fordi vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i morgen. Vi ved ikke, hvad den næste store uventede markedshændelse bliver. Men den vil uden tvivl få vores fulde og udelte opmærksomhed.

Tænk på markedsrisiko på samme måde som risikoen ved at køre bil uden sikkerhedssele: Det er altid farligt, uagtet om uheldet er ude eller ej. I det billede kan man sige, at Silicon Valley Bank kørte uden sikkerhedssele, fordi den ikke tog højde for, at renterne kunne stige hurtigt koblet med hvad det ville betyde for kunder, der overvejende var eksponeret mod venture og tech-industrien.

Kan bankkrisen være positivt for markederne på sigt?

Det kan lyde skørt, men det er absolut en mulighed. Historisk har kriser i den finansielle sektor lagt en dæmper på inflationen. Det kan få FED til endnu en gang at hive i rattet, stikke piben ind og skifte deres renterne-skal-op taktik fra 2022. Det er i hvert fald hvad obligationsmarkedet synes at tolke i denne uge, hvor markedsrenterne faldt kraftigt, da bankproblemerne så dagens lys. Jeg skal ikke klage, hvis obligationer og aktier igen virker som gynger og karruseller, som de historiske har haft for vane.

Det kan virke mærkværdigt, men aktiemarkedet kan få et boost, hvis inflation aftager.

Det rigtige fokus

Mit bedste råd er: Forvent det uventede! Markedsrisiko er vores ven som investorer. Det er den, vi bliver belønnet for at påtage os og leve med.

Opgaven er at undgå yderligere risiko, som vi ikke bliver belønnet for, når vi investerer. Det kan for eksempel være at placere alle sine penge i en håndfuld aktier eller i et boligprojekt i Bulgarien. Eller at sætte hele opsparingen i bankens garantbevis, fordi rådgiveren anbefalede det. Eller at geare sine investeringer stort, mens man grubler over hvordan arvingerne kan bevare et normalt liv, hvis man gambler sig til den store gevinst. Eller at have et stort beløb stående kontant i en bank, hvor man ikke er dækket af indskydergaranti.

Med en portefølje med stor risikospredning undgår man mange bekymringer.