Download E-BOGVi tager pulsen på aktiemarkedet
Hvordan går det med aktier for tiden? Ganske godt! Kurserne har indhentet det meste af det tabte sidste år, og virksomhederne tjener flere penge end nogensinde før.
Alligevel er det som om, at markedet er helt skævt. Tag for eksempel danske aktier, der i år halter efter det globale aktiemarked til trods for, at Novo Nordisk er galopperet afsted med hele 43 procent! Det danske aktiemarkeds beskedne stigning på et par procent i år kan alene tilskrives, at Novo nu er Europas mest værdifulde, børsnoterede selskab med en totalværdi på uhyrlige 2.277 milliarder kroner.
Ser vi på alle globale aktier uden at skele til deres størrelse, er aktiekurserne i gennemsnit steget almindelige 4-5 procent i år. Men den samlede stigning på globale aktier er procentuelt dobbelt så stor, fordi de største selskaber i særlig grad har nydt investorers gunst i år.
Usædvanlig få aktier trækker læsset
Graver vi et spadestik dybere, bliver billedet endnu mere udtalt. Mest fart har der været på kursværdien i de 500 største virksomheder i USA, der samlet er steget med godt 15 procent år-til-dato. Men det er alene de 50 største virksomheder, der står for stigningen; de 450 andre i S&P500-indekset har næsten ikke rørt sig ud af flækken. Ja, faktisk står syv selskaber for hovedparten af stigningen, som denne graf fra Jesper Rangvid illustrerer:
Kilde: https://blog.rangvid.com/2023/08/27/7-or-493-stocks-what-matters-for-the-sp-500/
Det orange område repræsenterer bidraget til det samlede markedsafkast fra de syv kursraketter (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, and Tesla), mens det blå område er resultatet fra de 493 andre selskaber. Det er ekstremt, uanset hvordan vi vender og drejer det.
Bundlinjen er, at værdien af globale aktier er steget pænt i år, men det er båret af ganske få, store selskaber. Resten af markedet – de 98 procent af virksomhederne, der ikke er stukket af fra feltet – har intet usædvanligt oplevet i udviklingen i børsværdi. Man kan derfor læse, at aktier er steget usædvanlig meget (raketterne), samtidig med at der ikke er sket noget særligt på aktiemarkedet i år. Begge dele er sandt.
Hvad kan vi bruge disse observationer til? Den første indskydelse er måske at hoppe med på vognen og købe raketterne/vinderne/giganterne, fordi ”du kan jo se, at de stiger, Jesper”. Det kan jeg faktisk ikke se – jeg kan se, at de ER steget. Og det er nu en gang ikke en robust strategi at købe mere af noget, som alle andre investorer allerede har presset op i pris. Tech-aktier, der kan kobles til kunstig intelligens, er for længst banket op i kurs, som vi skrev om i juni.
For investorer med globale aktieporteføljer hvad angår sektorer, geografi og størrelse på børsvirksomhederne tegner fremtiden lyst. Rådet for afkastforventninger med Rangvid i spidsen har som seneste pejlemærke for aktieafkast på ti års sigt 8,3 procent p.a., hvilket er fint i tråd med Vanguards seneste prognose for samme.
Brede porteføljer har det udmærket
Efter et trist 2022, hvor både aktier og obligationer faldt med ti procent, blev brede porteføljer erklæret døde af mangen en finansiel skribent. Men det er der ingen grund til, tværtimod. Obligationer har givet tre procent i afkast i år, helt på linje med de fem procent i effektiv rente, som er bedste bud på afkastet på rentebærende papirer i de kommende år. Sammenholdt med forventningerne til aktier ovenfor er der god grund til at være optimist som investor.
Det er bare med at få kontanterne sat på arbejde i markederne og nyde den smukke sensommer!
