Bør du investere som de velhavende?

Hvis du en gang imellem læser erhvervsmediernes interviews med investorer og erhvervsfolk, så har du læst mange af dem nævne deres investeringer i ”alternativer” – altså investeringer som ikke er værdipapirer: Fast ejendom. Skotske skove. Vindmøller. Energiparker. Olie. Guld. Vin. Malerier. Samt alle mulige mere eller mindre eksotiske hedgefonde, private equity og den slags.

Og så tænker du måske: Når velhaverne gør det, så skulle jeg måske også? Det er i hvert fald et spørgsmål, jeg ofte får fra vores kunder. Altså: Er det en god idé at sætte nogle af sine penge i alternativer? Det emne stødte jeg på for nylig, da jeg læste et indlæg af Nick Maggiulli fra den amerikanske formueforvalter Ritzholz Wealth Management.

Lad os først se hvordan velhavende faktisk anbringer deres penge. Her er en oversigt fra J.P. Morgans årlige rapport om formueforvaltning for velhavere, ”Global Family Office Report”:

Som du kan se, er næsten halvdelen af pengene investeret i alternativer. At de mest formuende gør det, betyder ikke nødvendigvis, at du og jeg også skal. For som Maggiulli pointerer, er det måske ikke alternativer, de er blevet rige på. Hans vurdering er, at rige mennesker var rige, inden de begyndte at investere i alternativer. En interessant betragtning.

Et argument for alternativer er, at de ikke er så kursfølsomme – de stiger og falder ikke i takt med aktiekurserne. På den måde kan de være en slags ballast og sænke de udsving, du oplever på din samlede formues værdi. Men man ved det jo ikke. Der findes ingen daglig børskurs på skotske skove, så det kan være, at prisstabiliteten under en aktiekrise bare skyldes, at der ikke bliver handlet så mange skotske skove.

Et andet argument er, at afkastet er højere end på børsnoterede aktier og obligationer. Men de to fordele får man ikke serveret gratis. Investerer man i en fond med fast ejendom, bliver ejendommene oftest belånt (det gælder typisk også ved private equity). Kommer man med 100 kroner, bliver der eksempelvis lånt 100 kroner og groft sagt investeret 200 kroner i ejendomme. Målet er, at investor opnår et højere afkast efter omkostninger til lån og forvaltning (og andet), hvis fonden køber ejendom for 200 kroner, frem at der kun købes ejendom for de 100 kroner, der skydes ind i fonden. Så en antagelse om at afkastet er højere er såmænd inden for skiven, men når det er tilfældet, er risikoen formentlig tilsvarende højere.

Bundlinje: Børsnoterede aktier og obligationer er efter min mening tilstrækkeligt for de fleste. Når det er sagt, kan alternativer for nogen være et fint supplement, der kan give et fornuftigt afkast. Jeg har selv investeret i en ejendomsfond. Ikke i blind tro på at det er den sikre vej til lavere risiko og højere afkast. Men fordi jeg ønsker at sprede min risiko og eksponere mig mod en attraktiv aktivklasse.

Dette er et debat indlæg, som også kan læses på Finans.dk