Den rigtige måde at tænke afkast på

Hvilket investeringsår!

Markedet synes at have sin helt særlige form for humor i år, hvor både aktier og obligationer tegner til at give et nulafkast. Faldt aktier ikke med godt 30% i foråret? Og højrenteobligationer med 20%? Og kunne danske obligationer pludselig ikke handles? Jeg kan svare jo, ja og korrekt. På den anden side er aktier sidenhen steget med 50% og højrenteobligationer med 25%.

Velkommen til investeringsmarkederne anno 2020.

Mange af jer spørger til afkastet på aktiemarkederne i år. Du kan finde en oversigt HER.

Og nu til det væsentlige, nemlig opskriften på succesfuld investering over en lang årrække.

En julehistorie om en langsigtet investor med god risikospredning

Der var en gang en investor – Anders – der ønskede at investere i aktier. Egentlig var han ganske uinteresseret i den slags. Men han skulle ikke bruge sin opsparing foreløbig, og han havde hørt at aktier var egnede til langsigtet investering.

Anders ville ikke satse på en enkelt hest. Han fordelte derfor sin formue i hele markedet, både store og små aktier, og USA, Europa og nye markeder med lige store positioner i hver. Porteføljen blev sat i søen i år 2000.

Anders kiggede sjældent på sin portefølje. Han havde travlt med arbejdet, og tiden omkring finanskrisen var særligt hård. Han gav derfor porteføljen et 10 års tjek ved udgangen af 2009. Anders fandt følgende:

Tabel 1: Afkast 2000 – 2009

Et afkast på 22% på ti år var langt mindre end han havde sat næsen op efter. IT-boblen i 2000, 9/11 i 2001 og den fordømte finanskrise havde givet drøje slag til investor-kæben.

Anders gjorde sig den observation, at det var godt at han fra start havde investeret bredt i hele verden. Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at der kunne være SÅ store forskelle på brede dele af aktiemarkedet, som tabellen viser over en lang periode. Tænk hvis han bare havde valgt USA eller Europa! Det løb koldt ned ad ryggen. På den anden side havde det være skønt, hvis man kun havde investeret i nye markeder. Det er klart, når man kigger tilbage – men først da.

Som den gode investor Anders er, holdt han fast i sin plan og lagde sine portefølje-overvejelser til side.

I starten af 2018 gjorde Anders på ny status i sin portefølje:

Tabel 2: Afkast 2000 – 2017

Wow! Endelig var der kommet smæk på afkastbarometeret. En stigning fra 22% til 175% på otte år. Mere af det, tak.

Mens han glædede sig over udviklingen, faldt Anders over en artikel om en global portefølje med en radikalt anderledes fordeling. Den foreslog hovedparten i USA (65%), en del i Europa (25%), en sjat i nye markeder (10%) og væk med de såkaldt små aktier (small cap).

Var det mon tid til at justere planen?

Anders valgte at holde fast i sin strategi og nedfældede sine begrundelser:

1. ”Jeg ønsker at sprede min risiko. Det er sund fornuft og har tjent mig godt. Derfor investerer jeg fortsat både i store og mindre store børsnoterede virksomheder”
2. ”Der er ofte kæmpestore forskelle på afkast selv på brede markeder og selv over mange år. Det kan jeg se i min portefølje. Derfor placerer jeg ikke mere end halvdelen i et udvalgt marked”
3. ”Havde jeg haft den foreslåede fordeling med 65% i USA, havde mit afkast været mere end halveret i de forgangne 18 år. Det giver mig ikke den rigtige fornemmelse i kroppen”

Det var en let beslutning for Anders. Hvem i alverden vil spille primært på én hest, og så i en fremmed valuta, der forøvrig faldt 30% fra 2000 til 2009? Av!

Vi spoler nu frem til i dag og ser på afkastene siden Anders gjorde sig disse overvejelser:

Tabel 3: Afkast 2018 – 2020 pr. 30/11-20

Det er fortsat gået fremad, kan vi se. Faktisk er porteføljens værdi nu godt tredoblet siden start for tyve år siden.

Men…en tanke nager Anders: USA har været den store trækhest på det seneste. Havde han ændret sammensætningen af porteføljen – som han læste om for tre år siden – havde afkastet ikke været 16% men 30% i perioden.

Traf Anders den rigtige beslutning for tre år siden?

Se fremad

Jeg fortæller denne historie til dig, fordi den sætter fingeren på den største udfordring ved investering: kortsigtet resultat-tænkning.

Når markederne leverer vilde udsving, og når der er enorme forskelle fra marked til marked (det herrens år 2020 i en nøddeskal), stiger usikkerheden. Vi læser om høje afkast på danske og amerikanske tech-aktier, og vi føler at vi er gået glip af noget, selv om linket øverst i denne blog viser, at de fleste markeder fortsat er i rødt terræn i år. Hvis bare jeg havde valgt vinderne…

Men sådan er det til alle tider for en portefølje med store og små aktier fra hele verden. Der er altid vindere og tabere i en portefølje, altid noget man kunne have gjort anderledes, set i bakspejlet, som havde givet et bedre resultat. Den øvelse mestrer vi alle.

Som trofaste læsere har set dokumenteret mange gange, så er det ikke en vinderstrategi at flytte sine penge til de markeder, som er steget mest på det seneste. Årsagen er ganske enkel: Du ender med at købe dyrt. Og det giver dig ikke de bedste kort på hånden som investor, når tiden går forlæns og ikke baglæns.

Alligevel er det ekstra svært i år, hvor vinderne synes at stå lysende klart, for eksempel vækstaktier og store tech selskaber, mens valueaktier og mindre selskaber halter efter.

Det er resultaterne på den videre investorvej, der tæller. Hvis du tænker ”ja, den er god med dig, Jesper, jeg vil have nogle vinderaktier nu!” så husk på, at kursen på amerikanske vækst-aktier i forhold til selskabernes indre værdi er omtrent ti gange højere end tilsvarende på europæiske valueselskaber. Så er du advaret, hvis du kører din investorbil med blikket stift rettet…på bakspejlet.

Traf Anders den rigtige beslutning? Mit svar er ja, baseret på de oplysninger han havde til rådighed, da han traf beslutningen.

Du giver dig selv de bedste chancer for succes ved at sprede dine investeringer bredt, holde hovedet koldt når vi oplever et år som i år, og ikke jagte de dyreste dele af markedet. Alternativt skal du alliere dig med en, der kan forudsige fremtiden OG som er villig til at dele den information med dig og ingen andre – se, det ville være en god julegave!

/Jesper

P.S. Til de teknisk interesserede: En portefølje med 65% i amerikanske aktier, som Anders overvejede for tre år siden, tilsvarer en MSCI World fordeling. Modsat hvad man ellers skulle tro, dækker MSCI World over en meget USA-tung portefølje, som jeg ikke vil anbefale til danske investorer. Siden 2000 har MSCI World givet 125% i afkast, mens Anders har opnået 220% med sin bredere portefølje.