Det vigtigste at vide som investor

Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal.

Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan min hund gøre det bedre?”, hvor han konstaterede, at få aktieforvaltere slog markedet sidste år.

Drøje hug til de aktive forvaltere. Men er det fortjent? Jeg har set nærmere på pointerne i artiklerne i sammenhæng med vores løbende monitorering af danske investeringsforeningers resultater.

Jeg kan ikke forklare det

2025 var et rædselsår for aktieguruerne i de aktive danske fonde, som vi netop har dokumenteret i vores seneste analyse. Foreningerne haltede LANGT efter markedet. Hvor det brede, globale aktiemarked gav 7-8 procent i afkast, leverede de danske investeringsforeninger 3 procent (medianen).

Når vi dykker ned i tallene for 2025 og den betragtelige underperformance, er det svært at finde en plausibel forklaring. Der er som altid stor spredning på afkastene på tværs af fondene, fordi de har forskellige strategier: Nogle fokuserer på bæredygtighed, andre på højt udbytte, lav volatilitet eller noget helt fjerde. Men samlet set burde de ikke afvige så markant fra markederne, de investerer i.

Og de aktive forvaltere savnede bestemt ikke muligheder for at brillere sidste år. Eksperterne kunne have overvægtet value-aktier, der gav fede afkast. Eller udnyttet situationen i foråret, da Trump sendte markeder sydpå. Eller købt flere europæiske aktier, der gav 20 procent. Eller mere i nye markeder, osv.

Det er særligt iøjnefaldende, at aktieprofferne skød helt forbi skiven i et år, hvor amerikanske aktier målt i danske kroner blev trukket ned af et US dollars-fald på ti procent. Hvorfor? Fordi amerikanske aktier udgør 2/3 af det globale marked, hvilket er væsentlig mere end de fleste forvaltere har af US aktier i deres globale porteføljer til danske investorer (for eksempel har vi ca. 40 procent US aktier i aktieporteføljerne i Assure). Et år med relativ modvind på amerikanske aktier – som i 2025 – burde derfor tilsmile de aktive managers i Danmark sammenlignet med markedet. Men det kan vi ikke aflæse i resultaterne.

De andre kan heller ikke forklare det

Noget andet som undrer mig år efter år, er det evindelige ekspertråd om, at ”investorerne skal se sig godt for”, når de investerer i aktive aktiefonde. Ja, godaw do, vi kan alle se, at der er langt imellem nålene i den globale fondshøstak. Men hvad er det helt konkret, som investorer skal være opmærksomme på, så de undgår at sidde med et forventeligt afkastefterslæb på hele to procent årligt, som vores analyse finder samlet set i de aktive fonde?

I nævnte artikel i Berlingske adresserer direktør i Dansk Aktionærforening Michael Bak netop det spørgsmål. Han siger: ”man skal vælge nogle af de fonde, der historisk i tre-fem år har gjort det godt”. Til hvilket jeg vil sige (1) der er intet i de hundredvis af analyser af afkasthistorik der indikerer, at høje afkast de seneste år giver bedre afkast de kommende år, og (2) hvis det var så enkelt, hvorfor har det i praksis vist sig umuligt for de danske, professionelle forvaltere – dem der har ansvaret i de aktive aktiefonde – at følge med markedet over en årrække? Det er åbenlyst ikke bare sådan lige at sætte sig ind i ”de rigtige temaer og geografier”, som hr. Bak foreslår i artiklen.

Investeringsdirektøren i BankInvest citeres samme sted for, at ”2025 har været et særligt år” (den har vi hørt før!), men at resultaterne da har været gode på lang sigt (lad mig se efter i vores afkastdatabase…et øjeblik…nej, det er ikke korrekt, ingen af deres nuværende fonde har slået markedet i hele deres levetid). Investeringsdirektøren påpeger korrekt, at det er uundgåeligt med perioder, ”hvor markedet ikke belønner den valgte strategi”. Men han afrunder noget overraskende med at konkludere, at ”netop derfor giver aktiv forvaltning bedst mening for den langsigtede del af porteføljen”.

Altså, hvis aktiv forvaltning har dårlige odds for at lykkes i et givet år, kan sandsynligheden for succes da kun forringes, hvis man gør det over mange år!

Vores database giver ligeledes mulighed for at undersøge afkastet hos de andre store udbydere (Danske, Nordea, Nykredit, Sydinvest, Jyske, Sparinvest) i perioden 2000-2025. Fælles for dem er, at alle halter mindst 1,5 procent årligt efter markedet, når alle datapunkter medtages. Hvilket omtrent svarer til deres løbende omkostninger.

I slutningen af artiklen siger Professor Rangvid det, som det er: ”Langt den største del af investeringsforeningerne er ejet af bankerne, og man tjener simpelthen flere penge på aktiv forvaltning. Så simpelt er det. Bankerne har ikke grund til at tilbyde passiv forvaltning, så længe presset ikke er der.”

Tak, Rangvid.

Opsummering

De aktive aktiefondes samlede resultat i 2025 er usædvanligt skuffende. Langt vigtigere er dog det budskab, som vores afkastdatabase og seneste analyse sætter en fed streg under: Når man investerer over en årrække i globale aktier, er passive fonde klart at foretrække. Få aktive fonde klarer sig godt, og vi kan ikke finde ud af at udpege dem på forhånd. Det verdensbillede kan de nu også skrive under på hos PFA.

Mon ikke de kommende år også bliver ”særligt udfordrende” for aktive forvaltere med høje omkostninger?