Derfor bør du investere i aktier

En læser spørger:

”Markederne er jo gået helt amok de seneste år. Tror du ikke, at det hele er et stort pyramidespil? De færreste selskaber betaler udbytte af betydning. Hvorfor da investere? Man køber et værdipapir (en aktie) i håb om, at en eller anden vil betale endnu mere for den en gang i fremtiden. Hvis denne tåbe ikke findes, eller selskabet går konkurs, så tjener man jo ingen penge på den lange bane, vel?”

Jeg kan godt forstå, hvor tvivlen kommer fra. De seneste år er vi blevet pisket rundt i den finansielle maneges mange afkroge. Kryptoballonen synes punkteret. Aktie-darlings som Tesla og Ambu har mistet 75% af deres børsværdi siden toppen i 2021. Og når der endelig kommer positive nøgletal om økonomien, så falder markedet, fordi det forventes at få centralbankerne til at presse renterne yderligere op, hvilket er dårligt for mange virksomheder. Det er let at blive rundforvirret som investor.

Men nej, aktiemarkedet er ikke fup og fidus eller et pyramidespil. Lad mig forklare hvorfor.

Tyngdeloven om aktiers værdi

Aktiemarkedet er fællesbetegnelsen for alle selskaber, der kan handles på en børs. Disse virksomheder producerer varer og tjenester, som forbrugere og andre virksomheder betaler for. Det samlede overskud i selskaberne går til at geninvestere i forretningen, nedbringe gæld, betale udbytte til ejerne eller tilbagekøb af egne aktier. Da omsætning og bundlinje vokser over tid, stiger værdien af aktierne ligeledes over tid.

”Okay, men er det noget, der batter?”. Ja, i den grad! Figuren ovenfor viser indtjeningen per aktie i de 500 største selskaber i USA hvert år siden 1960. Overskuddet fordobles omtrent hvert årti. Indtjeningen per aktie er vokset fra 3 til 200 US dollars de seneste seks årtier. Det er en gigantisk velstandsforøgelse, som alle med opsparing kan nyde godt af.

Historien om de faldende udbytter

”Men hvad med udbytterne? I gode, gamle dage udbetalte selskaberne 6-7 procent om året. Nu er de faldet til under to procent. Hvorfor må jeg ikke få mine penge?”

Det er korrekt, at udlodning af selskabernes overskud udtrykt ved udbytteprocenten til aktionærerne har været relativt beskeden de sidste 25 år. Det viser den grønne linje i figuren, igen for de største amerikanske virksomheder. Men det skyldes hovedsagelig, at en pæn del af overskuddet i stedet bruges til at købe egne aktier tilbage (buybacks).

Jeg skal spare dig for de tekniske forklaringer, men i sidste ende er effekten af udbytte og tilbagekøb en og den samme for dig som investor. Faktisk minimerer tilbagekøb din løbende udbyttebeskatning, og det kan vi jo godt lide. Den røde linje i figuren viser summen af udbytter (dividends) og tilbagekøb (buybacks), og den ligger for nuværende på fem procent. Så den ”reelle” udbytteprocent er fortsat fin, når vi regner det hele med.

Husk, at dit afkast består af både udbytter OG kursstigninger, og begge størrelser vokser målt i cool cash over tid. Målt siden 1950 har realafkastet på aktier været seks procent årligt, altså efter vi har korrigeret for inflation. Hvis tegnerne af Anders And havde tænkt sig om, havde den store pengetank indeholdt aktiebeviser i stedet for mønter og sedler – det vil Onkel Joachim helt sikkert være enig i.

Aktiemarkedet er innovation

Man kan godt blive skeptisk når man erfarer, at børsnoterede selskabers levealder er dalende. Af de knap 30.000 virksomheder, der har været børsnoteret på et eller andet tidspunkt i USA siden 1950, er firs procent (!) af dem ikke længere på børsen. Mange er blevet afnoteret, andre er fusioneret, og nogle er gået neden om og hjem.

Men…den positive side af historien er, at det netop er hvad frie markeder og nytænkning fører med sig. Gamle selskaber drager til de evige børsmarker. Nye opstår hvis de kan gøre det bedre.

Det er klart, at stemningen blandt investorer til enhver tid har en betydning for prisen på aktierne. Det kan vi læse om i aviserne, og vi kan se det i egen portefølje. Det ændrer bare ikke det store ved, at virksomhederne fortsat tjener flere og flere penge.

I mellemtiden kan vi spekulere på, hvad det nye år vil bringe. Kan vi mon gætte slagets gang? Tænk blot tolv måneder tilbage: Hvem forudså, at Putin ville invadere et uskyldigt land med store dønninger på råvarer- og fødevaremarkederne til følge? At inflationen ville stige til det højeste niveau i fyrre år? At den amerikanske centralbank åbent erkendte, at aktiemarkedet må sejle sin egen sø, for nu skal inflationen bekæmpes med hurtige rentestigninger? Det stod ikke i ”Market Outlook 2022”.

Når du ejer en lille luns af hele aktiemarkedet, får du del i overskuddet, udbytterne, væksten og innovationen i verdens største og mest succesfulde selskaber. Der er masser af ubekendte, uforudsigelighed og tilfældigheder på den korte bane. Men det har intet med et pyramidespil at gøre. Tværtimod. Værdiskabelsen er helt reel.

På med investorhandsken!