”Hvad regner du med af afkast i 2021, Jesper? Jeg synes at læse, at alle er positive på aktier i år, selv om de vist er dyre. De holdt jo dampen oppe sidst år, hvilket jeg ikke kan forstå. Og de er godt ude af startblokken i januar, kan jeg se. Dollaren skal ned, ikke?”.
Det er essensen af de mange gode spørgsmål og overvejelser, jeg oplever hos investorer for tiden. Lad os adressere dem en ad gangen:
Er aktiemarkedet højt prissat? Det er der ikke et entydigt svar på. I lyset af at de traditionelt sikreste løsninger, statsobligationer og kontanter, i dag koster penge, vurderer jeg, at aktier fortsat er attraktivt prissat. Men jeg vil ikke sætte alle mine penge i aktier, medmindre jeg er helt komfortabel og afklaret med nogle aldeles rædselsfulde afkastperioder.
Hvis den kommentar virker bekendt, så har du helt ret – det er hvad jeg skrev for præcis 12 måneder siden. Og netop det kan vi bruge 2020 til: At minde os om, at vi er helt og aldeles uvidende om, hvad der kommer til at ske i år, og hvordan det vil påvirke vores investeringer. Virkeligheden kan overgå fantasien.
Tag eksempelvis såkaldte stabile aktier – de må da have klaret sig godt i 2020, hvor usikkerheden syntes uhørt stor? Forkert! De faldt med 6 procent. Hvad med selskaber med underskud på driften? De fik vel hug i en svær tid. Forkert! De klarede sig forrygende og steg med mere end 50 procent.
Jeg har altid positive forventninger til de finansielle markeder, hvor vi investorer får del i den underliggende værdiskabelse. Men det betyder ikke, at jeg har særlige forventninger til indeværende år, fordi kursudviklingen på den korte bane altid er domineret af spekulative stemninger, der kan vende 180 grader på ingen tid.
Sagt på en anden måde: Når man har været gift i 20 år og fortsat ikke kan læse sin hustrus tanker (hvilket bliver bekræftet flere gange dagligt), hvordan skal man så gøre sig håb om at gætte en så kompleks størrelse som investorers samlede tanker og fornemmelser? Markedsudviklingen i de kommende måneder bør være permanent at finde i Warren Buffetts berømte sorte kasse med spørgsmål, der er ”simply too hard”.
Det ærlige svar for ethvert aktie-år er: Jeg forventer 5-10% i afkast…plus/minus 25%. Det er hvad historikken om aktiemarkeder fortæller os. Præcision er en illusion.
Forventninger til 2020’erne
Ser vi længere frem, hvilket er det virkelig interessante for os investorer, begynder de fundamentale forhold at vinde over det spekulative element, og udsvingene bliver mindre voldsomme. Så noget ved vi da!
Når jeg ser på afkastforventningerne frem til år 2030 hos kapitalforvaltere som JP Morgen, Blackrock, Morgan Stanley etc. tegner der sig et klart billede, som opsummeres i denne fra Vanguards seneste Market Outlook for aktier:

Forventningerne til det årlige afkast på amerikanske aktier er på knap 5%, mens det for resten af verden er 8% (global equities ex-U.S.). Bemærk, at udsigterne for de store US-techselskaber, der befinder sig i kategorien U.S. growth, er beskedne 2% p.a. Det er ekstremt, intet mindre.
Budskabet fra kapitalforvaltere verden over er altså klart og tydeligt: De amerikanske tech-selskaber er prissat langt højere end selskaber i resten af verden. Derfor bør du justere dine langsigtede afkastforventninger, hvis du har en IT-tung portefølje, der giver dig en god, varm følelse i kroppen som følge af fede afkast de seneste år.
Tabellen giver anledning til at se lyst på fremtiden som aktionær med global spredning i en verden med lav inflation. Så jo, vi er fortsat optimistiske med investorbrillerne på for de kommende mange år!
/Jesper
P.S. Lider du af det frygtelige ”jamen-markederne-er-i-all-time-high-så-jeg-kan-ikke-investere”-syndrom? Da kan du med fordel læse denne fra JP Morgen der viser, at aktierekorder ikke er en forhindring for gode afkast, tværtimod.
Download E-BOG

Tak for artikel, men hvad forventer du om dollaren?
Hej John,
Jeg har det med valutaer som med markederne – der er intet belæg for at sige noget værdifuldt om udviklingen på den korte bane, og så er det bedre at lade være. Alt for mange såkaldt finansielle eksperter bruger deres tid på at fortælle dels hvad de tror der kommer til at ske på den korte bane, dels hvorfor det ikke gik som de troede ;-).
Mht US dollar har jeg dog gjort mig den observation, at trend-følgere får mest taletid i pressen. Når dollaren er steget i en periode, som den gjort for et par år siden, mente “alle” at den skulle i pari med Euroen, dvs op i kurs 7,50. Det kom den aldrig. I 2020 faldt dollaren til næsten 6,00, og nu mener “alle” at den skal yderligere ned.
Det er et pudsigt fænomen, men det går ganske godt i spænd andre finansielle markeder. Det er omtrent det samme vi ser om aktiemarkedet for nuværende: Efter store stigninger de seneste måneder er “alle” positive på aktier for 2021 – det tror jeg ikke havde været tilfældet hvis aktier havde tabt stort i 2020, selv om aktier i så fald havde været billigere og dermed mere attraktive.
Den bedste kommentar jeg har læst om et finansielt marked er fra en berømt olie-analytiker: “I have followed the oil market for more than 30 years. My conclusion is: Nothing intelligent can be said about the price in the short term”.
/Jesper
Hej Jesper,
Interessatn tabel fra Vanguard. Hvorfor skal vi ikke bare have ikke-amerikanske aktier? Det ser jo ud til at give mest i afkast?
Hej Per,
Godt spørgsmål!
Selv om Assure og andre kapitalforvaltere er enige om, at value-aktier er fundamentalt iøjnefaldende mere attraktive end vækst-aktier, og at US-aktier er dyrere end resten af verden, så er det ingen facitliste for hvad der kommer til at ske. Risikospredning er fortsat vigtig.
Der er fundamentalt to måder at forholde sig til den seneste tids udvikling: Enten bliver man forelsket i det, der er steget mest (danske og amerikanske vækst-aktier) uagtet at prisen på disse aktier ser høj ud. Eller også rebalancerer, dvs holder fast i og køber lidt op i de markeder, der ikke er steget på det seneste. Som langsigtet strategi er vi klart fortalere for rebalancering.
/Jesper