Download E-BOGEn læser spørger: “Jeg har svært ved at skelne mellem, hvornår en investeringsbeslutning er fornuftig risikostyring, og hvornår det er en taktisk disposition. Jeg er med på, at det er stort set umuligt at tjene penge på at time markederne og prikke vinderaktier ud. Det er tidskrævende, stressende og har lavere forventet afkast – ikke lige en drømmecocktail. Jeg har selv prøvet uden held, så jeg ved hvad jeg taler om ;-).
Men er det ikke en form for fyfy-timing, hvis man fravælger f.eks. statsobligationer? Eller når jeg “kun” har 40 procent af mine aktier i amerikanske papirer?
Er ethvert porteføljevalg ikke et udtryk for en form for markedstiming?”
Gode spørgsmål, som jeg har hørt mange varianter af over årene.
Markedstiming handler om at forsøge at slå de andre spillere ved at forudsige, hvad der kommer til at ske. Det er altså for investorer og forvaltere, som baserer deres strategi på at læse og forudse udviklingen på de finansielle markeder.
Risikostyring handler om forberedelse på et væld af mulige udfald uden at gætte hvilket scenarie, der kommer til at udspille sig. Risikostyring fokuserer på at undgå store fejl og er for investorer, der ikke mener at have en skinnende klar krystalkugle.
Eksempler på risikostyring
For et par år siden tog vi japanske aktier ind i porteføljerne. Det var ikke baseret på en forventning om, at japanske aktier ville outperforme resten af aktiemarkedet i de følgende måneder. Beslutningen blev taget, fordi vi vurderede, at vi endelig kunne få god eksponering til den del af markedet til en fornuftig penge. Altså en attraktiv fond (ETF). Vi havde naturligvis også med i ligningen, at japanske aktier ikke var dyrere end resten af markedet. Men det var overvejende en risikostyringsbeslutning om at gøre porteføljerne endnu mere robuste.
Et andet eksempel er for ti år siden, hvor renterne faldt til nul. Det medførte en fed kursmedvind på obligationerne. Men det malkede afkastudsigterne gevaldigt. Det gav ikke længere samme mening at have obligationer med lang løbetid, som er særlig følsomme over for udsving i renten, fordi der stort set ingen afkastbelønning var for at påtage sig den risiko. I mange år havde man talt om det risikofri afkast på obligationer, som nu var blevet vendt rundt til afkastfri risiko på udlån med lang løbetid. Der er ingen lette løsninger i et lavrentemiljø, men vi valgte at skippe de mest rentefølsomme europæiske statsobligationer (tak for rejsen) og købte i stedet korte virksomhedsobligationer. Ikke fordi vi havde en renteprognose, der fortalte os, hvor renterne skulle hen – det vil i så fald være markedstiming – men fordi det gav mening med risikobriller på.
Efter en periode med pæne aktiestigninger har vi rebalancering på bedding, hvor vi tager toppen af aktierne og køber obligationer. Er det fordi vi forventer, at obligationer vil gøre det bedre end aktier i de kommende måneder? Nej, på ingen måde, det har jeg ingen anelse om! Rebalancering er risikostyring, ikke markedstiming.
Du kan insistere på, at enhver disposition i porteføljen er markedstiming. Men det er ikke sådan, jeg ser det. Løbende rebalancering, hvor fordelingen mellem aktier og obligationer (og de forskellige dele af disse) bevares, er en måde at sikre, at porteføljens egenskaber ikke ændres markant over tid. Tilpasninger i risikofordelingen som følge af, at investor har solgt sit hus, sin virksomhed, skal på pension, osv. er heller ikke markedstiming. Risikostyring er en proces, der løbende skal udfordres alt efter investors situation. Det er fundamentalt anderledes end at fokusere på hvilket markeder, der mon klarer sig bedst i de kommende måneder. Risiko kan netop styres, så der bør vi have vores fokus. Markederne, derimod…ja, held og lykke med at styre dem!
Fornuftig risikostyring er i praksis særdeles vanskelig at forblive tro imod. Vi præsenteres hele tiden for lækre afkasthistorier, der får os til at tænke: “Jamen, så skal jeg da bare have aktier. Obligationer har jo også været elendige i mange år. Faktisk skal jeg bare have de gode aktier, nu jeg tænker mig om, altså raketterne. Stik mig Novo og en håndfuld tech-selskaber og lad os komme afsted!” Stort set alle mine blogs til dig handler om, hvorfor en stik-mig-vinderne tankegang er alt andet end fornuftig risikostyring.
Mere om porteføljestyring følger. Indtil da, nyd det gode vejr!
