Download E-BOGAktier svinger mere i kurs end obligationer. Det er et højaktuelt emne i år, hvor aktierne er steget med raketfart og faldet hurtigt igen. Derfor er der også et højere forventet afkast forbundet med aktier end obligationer. For ingen person ved sine fulde fem påtager sig ekstra risiko uden forventet belønning.
Er det så bare at placere alle sine penge i aktier? Nok ikke. God nattesøvn er guld værd. Kunsten er at finde rette aktieandel og holde fast i den, når kurserne svinger. Ellers går man let glip af afkast. Men det er lettere sagt end gjort, hvilket følgende to historier illustrerer.
Black Monday
Den 19. oktober 1987 faldt aktiemarkederne med 23 procent. Ingen ved i dag hvorfor, men det skyldtes formentlig strategier, der skulle beskytte investorer mod store kursfald. Den ene salgsordre trak den næste med sig. Tragikomisk.
I månederne op til Black Monday’s store kursfald strømmede pengene ind i investeringsforeninger med aktier. Kurserne steg, og det tiltrækker oftest investorernes interesse. I de seks måneder, der fulgte efter det store kursfald, solgte investorerne deres aktieforeninger og lod pengene stå kontant eller købte obligationer. Altså køb dyrt og sælg billigt-adfærd.
Det tog fem år, før investorerne igen havde samme andel af midler placeret i aktiefonde. Fem år! De lå solidt undervægtet i aktier i de efterfølgende år, hvor aktierne hurtigt steg mod nye højder. Sagt med andre ord gik de glip af store afkast, fordi de vendte aktierne ryggen, da kurserne var lave.
Før og efter IT-boblen: Årene 1993-2002
Et omfattende studie af 16.000 investorers egne valg af risikoprofil over en ti-årig periode omkring IT-boblen afslører samme billede. Kursudviklingen styrede, hvor mange penge folk satte i aktier. Aktieandelen steg fra 50 procent i 1993 til 68 procent i 1999! Dermed var aktieandelen højest, netop da IT-boblen brast. Efterfølgende trak markedsfald aktieandelen tilbage til 50 procent i 2002.
Havde man fortsat med stram risikostyring og fastholdt 50 procent aktier undervejs, ville dette naturligvis give væsentlig lavere risiko, men også mere ro i maven. Og endda et årligt merafkast på 0,2 procent. Lavere risiko gav højere afkast!
Hold fast – det betaler sig
Det er ikke nemt at holde fast i, hvor meget man investerer i henholdsvis aktier og obligationer, når kurserne svinger. Eksempelvis er det svært at sælge vindere og købe tabere. Men de to historier ovenfor er gode eksempler på, at det betaler sig at købe netop det, der er faldet og sælge det, der er steget.
Der er masser af huller og faldgruber på livets lange investeringsvej. Jævnlig rebalancering, hvor man justerer porteføljen og fastholder sin aktieandel, sikrer at man holder sig til sin fornuftige, langsigtede investeringsplan. Det giver det højeste afkast for mindst mulig risiko til den tålmodige investor.
