Download E-BOGDu har sikkert hørt om Sam Bankman-Fried, grundlæggeren af den kollapsede FTX kryptobørs. Han var på papiret blandt verdens 50 rigeste mennesker, ind til korthuset faldt sammen.
Den kun 31-årige Sam er imidlertid også kendt for en anden begivenhed, som jeg finder mere interessant.
I 2016 udviklede han et system, der skulle sikre, at tradingselskabet Jane Street Capital fik viden om udfaldet af præsidentvalget flere minutter før nyhedsmedierne. Sams metode virkede, og Jane Street kunne handle på den forestående – og uventede – Trumpsejr før alle andre.
Selskabet satsede stort på, at markedet ville reagere negativt på nyheden. Hvilket det også gjorde. Jane Street stod til at score sin største gevinst nogensinde: 300 millioner dollars lige ned i lommen.
Men glæden var kort. De indledende kursfald blev pludselig afløst af store stigninger på valgaftenen. Gevinsten var forduftet, og Sam & co. kiggede i stedet på et tab på 300 millioner dollars. Av.
Sam havde brugt lang tid på et system til at opnå markedsrelevant indsigt før alle andre. Men Jane Street havde brugt for lidt tid på at analysere, hvordan markedet ville reagere på den information.
De havde løst det forkerte problem.
Vi kender alle til situationer, hvor vi tager fat det forkerte sted. For eksempel når vi gerne vil støtte vores børn økonomisk, men vi overser at hjælpe dem med, hvordan de bærer sig økonomisk fornuftigt ad. Eller når vi køber endnu en selvhjælpsbog i stedet for at finde ud af, hvorfor alle de foregående ikke har gjort en forskel. Hvordan kan vi gøre det bedre?
Jeg har ingen lette løsninger, desværre. Vi er nødt til at træde et skridt tilbage og forholde os kritisk til egne analyser og handlinger. Er der overensstemmelse mellem det vi gør og vores langsigtede ønsker? Kort sagt, er du i gang med at løse det rigtige problem? I en verden med voksende tryk fra de sociale medier, er de spørgsmål stadig vanskeligere at holde fast i.
I Investeringsverdenen fokuseres der i alarmerende grad på forkerte problemer. Tag Børsens gæt-fem-vinderaktier-konkurrence, der får dig til at tænke på markedstiming og aktieudvælgelse, selv om alle undersøgelser viser, at det ikke er i din økonomiske interesse. Eller de evige overvejelser omkring justering af porteføljen, som grundlæggeren af Vanguard, John Bogle, udtrykte således: ”Halvdelen af tiden tænker jeg på, om jeg skal købe flere aktier. Resten af tiden spekulerer jeg på, om jeg mon skal have færre aktier!”
Det relevante problem i investering er imidlertid ikke, hvilke aktier man skal købe og hvornår, ej heller om man skal foretage en mindre justering eller en drastisk, og typisk impulsiv, ”alt eller intet” beslutning om at gå kontant.
Det er langt, langt vigtigere at besvare spørgsmålet: Hvordan sikrer jeg, at jeg forbliver investeret over mange årtier uden at løbe en unødig stor risiko? Det har nemlig meget større positiv indflydelse på dit afkast gennem livet og kan for alvor sikre din velstand.
Vi ønsker jo alle at bruge vores begrænsede tid på at løse de rigtige problemer, ikke?
