Download E-BOGJohn Bogle, stifteren af verdens nu næststørste kapitalforvalter Vanguard, blev i starten af sin karriere trukket til side af en kollega, der ville fortælle ham hemmeligheden omkring finansbranchen: Nobody knows nothing! Kortere og mere præcist kan det ikke siges omkring den nuværende rentevirak.
I årevis har den faldende rente fået en del opmærksomhed, og mange står i kø for at have en mening om, hvor renten er på vej hen, om minusrenter er holdbart og meget andet. Centralbanker bruger renten og andre instrumenter til at påvirke samfundsøkonomien, og det overordnede mål må vel være, at vi alle sammen bliver rigere. Men hvad nu hvis det er sådan, at ingen egentlig ved, hvad de snakker om? Og at befolkningen, investorer, virksomheder, banker og andre ikke reagerer som centralbankøkonomernes modeller forudser. Spilder en masse mennesker så ikke deres tid?
En af mine professorer sagde i en lektion tilbage i 00’erne, at den amerikanske centralbank mente, at den havde stimuleret økonomien tilstrækkeligt under depressionen i 1930’erne. Men årtier senere fandt vi ifølge professoren ud af, at der ikke var nok likviditet; pengemængden var for lille, så centralbanken havde ikke stimuleret den amerikanske økonomi i tilstrækkeligt omfang alligevel. Den havde med andre ord ikke styr på sagerne.
Lad os bare antage at den amerikanske centralbank jokkede i spinaten dengang. Hvad gør centralbanker så ”forkert” i dag, som vi først finder ud af i 2050? Er minusrenten skadelig, og burde den hæves eller sænkes, og er obligationsopkøbspakkerne fornuftige? Det ved vi ikke, og det er min pointe: Økonomien, finansmarkederne, menneskelig adfærd – det er komplet uforudsigeligt og ofte også uforklarligt.
Tag den langtrukne britiske udtræden af EU som eksempel. Jeg tænker, at vi kan blive enige om, at usikkerheden næppe har gavnet den globale økonomi. Indrømmet det er svært at gøre op, og vi har ikke kørt et sammenligneligt laboratorieforsøg ved siden af, hvor Brexit blev hurtigt afviklet. For vi kan naturligvis ikke køre laboratorieforsøget ved siden af, og bagefter konkludere hvad der virkede bedst og bruge konklusionerne i andre sammenhænge. Ligesom vi heller ikke kan køre laboratorieforsøg med renteændringer, minusrenter opkøbsprogrammer, og hvad vi ellers kan finde på af økonomiske tiltag. Med det perspektiv in mente, kan vi end ikke engang bagefter bevise, at fordi vi ændrede renten en smule så steg boligpriserne eksempelvis fem procent. Vi finder årsagssammenhænge, der sikkert bare er tilfældigheder.
Jeg tænker, at usikkerheden affødt af at centralbankerne justerer renten op og ned på den ene side skaber utilsigtet handlingslammelse. Tænk alene på hvor mange mennesker i hele samfundet, der stopper op i deres hverdag og bruger tid og energi på at spekulere over renten. På den anden side flyttes der også rundt på investeringerne, hvilket principielt bare svarer til, at man flytter bunker rundt på skrivebordet; aktier og obligationer skifter ejere. Men det bliver samfundet ikke rigere af. For alle dem der spekulerer og er involveret i værdipapirhandler kunne i stedet arbejde koncentreret med noget nyttigt eller bare nyde livet. Porteføljemanagere, centralbankansatte, økonomer, journalister, politikere, de mange nye hvidvaskkontrollører, befolkningen generelt der investerer sine penge. Listen er meget, meget lang. Vi får da mere ud af at bygge broer, udvikle og forbedre miljøvenlige produkter og energikilder, servicere kunderne, uddanne børnene og slibe saven så vi fælder træer på den halve tid. Omskol de ansatte i finanssektoren, og dem der leverer ydelser til sektoren. Vi er alt for mange, der laver noget unyttigt.
Nogen mener sikkert, at de mange økonomiske finjusteringer fører til mere vækst og rigdom. Jeg tænker, at det ligeså godt kan være modsat. Når renten ændres, sætter det skub i et væld af unødige handlinger gennem hele finanssektoren og ud til befolkningen. Og som nævnt også unødig passivitet. Det er umuligt at bevise, om en stabil rente eller mange renteændringer med mere er bedst. Så jeg synes, der er et godt argument for at lade være og bruge tiden mere fornuftigt. Hvis en økonomisk model ikke virker, så skrot den, skrot finjusteringerne. Modellen er ikke altid bedre end ingenting, nogle gange er den værre.
