Tanker om markedet

For et års tid siden faldt aktiemarkedet nok en gang hurtigt og brutalt. ”Værste kvartal i syv år”, osv. Der var ingen særlige hændelser, som vi kunne hænge forklaringshatten på – renteuro og Brexit havde vi hørt om længe. Det gør vi faktisk fortsat. Men også den gang var den nylige prisudvikling bestemmende for ”den sure stemning i markedet”. Pilen og mundvigene pegede nedad.

Hvor står vi så i dag? En balanceret portefølje er steget hele 15 procent i år. Så er alle vel glade? Uha nej, nu er det steget for hurtigt og for meget. Recessions-tigeren lurer lige rundt om hjørnet.

Tillad mig et par tanker og observationer i den forbindelse.

Ingen kø ved indgangen

Jeg har en lang liste med investorer, der har kontanter i lommerne som de ønsker at investere næste gang markedet sætter sig ”10-20%”. Blev den liste slanket i kølvandet på kursdykket op til jul sidste år? Overhovedet ikke. For der skete det samme som der altid sker i den situation: Når det falder 10%, så rykkes grænsen til 20%-fald. Og når det falder 20% rykkes den til 30%, og så fremdeles. Der var ingen kø ved indgangen til porteføljerne i det herrens investorår 2019. Desværre.

Min anbefaling er altid den samme, når der skal nye midler i spil: Læg en investeringsplan og få den ført ud i livet. Planens detaljer er mindre vigtige. Det afgørende er at få det gjort uafhængig af følelser og fornemmelser. En plan er en sand penge- og tidsrøver, hvis den ikke gennemføres.

De investorer som satte penge ind i deres portefølje primo 2019 gjorde det, fordi det gør de altid uden at skele til markedet. De har en plan, der bliver eksekveret. Hver gang.

Recession? Hvilken recession?

I dette efterår har mediedækningen af en mulig recession været så massiv, at flere investorer mistede modet, store som små. I september forventede hele 38% af de adspurgte professionelle investorer en recession inden for 12 måneder, hvilket er den højeste andel i otte år. Var det et sikkert signal om et forestående markedsfald? I så fald glemte man at fortælle det til markedet, der er steget lystigt efterfølgende.

Der er ingen klar historisk sammenhæng mellem recessionsfrygt og aktiemarkedet. Læg dertil at vi ikke har en recessionsmåler, og ingen er enige om hvordan man måler recessions-sandsynlighed.

Nu hvor markederne er steget, er recessions-snakken forstummet. Det er et klassisk eksempel på, at nyhedsstrømmen og ekspertmeldinger er drevet af kurserne og ikke omvendt. Derfor vil jeg gerne komme med en forudsigelse: Næste gang kurserne falder vil recessions-snakken blusse op igen. Selv om ingen reelt er blevet klogere.

Markederne behøver ikke en recession for at falde, forresten.

Den evige markedstimers dagligdag

”Markedet er steget for hurtigt, Jesper. Hver gang det falder har jeg tænkt på det i forkant. Og nu tænker jeg det igen…”.

Mange kan nok nikke genkendende til det udsagn. Og det er korrekt, at mange med hånden på hjertet kan sige hvad-sagde-jeg hver gang aktiekurserne falder. Årsagen er, at en inkarneret markedstimer spekulerer på det hver eneste dag, både når markedet stiger og falder. Man glemmer bare alle de gange hvor markedet steg, selv om man tænkte at det ville falde.

Det er lidt tragikomisk, hvis vi skal være bekymrede både når det falder og når det stiger!

Jeg er hverken bekymret når det stiger eller falder. Tænk på din portefølje som et hus hvor du skal bo i mange år, i stedet for noget som du hele tiden skal overveje at købe eller sælge. Man kan endda have rimelige forventninger til hvad markedet leverer på den korte og lange bane. Læs mere om dette i vores tidligere blog: “Køb aktier og få stabile afkast”. Når du har fået det ind under huden, så bliver du gladere og tryggere ved markedet og din portefølje.

Helt normalt

Et aktieafkast på 25% i år er selvfølgelig skønt. Men det er bare en mellemtid. Sidste år faldt aktierne med 8%. Det årlige afkast i 2018+2019 er derfor 7,5%. Havde vi boet på Mars, hvor en tur rundt om Solen tager små to år, ville ”årsafkastet” være meget tæt på vores langsigtede forventninger til aktiemarkedet.

Det er vores tilbøjelighed til at tage hyppige mellemtider på aktiemarkedet, der giver næring til frygt-centeret i hjernen, selv om alt er som det skal være. Det er ganske nyttigt at vide. Og man kan le lidt af andre og sig selv, når man ser følgende illustration af markedets dynamik og uransageligheder (fra The Economist):

Vi går med flere overvejelser omkring tilpasning af porteføljerne og betydningen af de nye beskatningsregler for ETF’er i frie midler gældende fra nytår. Information herom følger i december.

Jesper