Vi bliver ofte spurgt om vores forventninger for aktiemarkedet. Over en længere årrække forventer vi otte procent om året for en global portefølje af aktier. Det bør være pejlemærket for en investor. Fra uge til uge, måned til måned og år til år er det dog en anden sag!
Vi laver ikke prognoser, hvor vi forsøger at forudsige, at aktier eksempelvis stiger ti procent i 2016. Årsagen er, at udsving på 12 måneders sigt er så store, at en god prognose lyder som uld i mund: ”Jeg forventer, at aktier det kommende år vil give et afkast på mellem -10 procent og 25 procent”. Den prognose kan vi ikke bruge til meget, selv om den rationelt udtrykker vores viden om aktiekursers udsving fra år til år. Mere præcise udsagn er simpelthen usaglige.
Det holder dog ikke de såkaldte topstrateger tilbage for at komme med præcise udsagn. Her kan man læse, at gennemsnittet af ti strategers forventninger er et afkast på 16 procent for 2016 (klik her for at læse artiklen). Topstrategerne er uden tvivl eksperter – bare ikke til at forudsige markedernes dans på den korte bane. Og det er vi heller ikke, så derfor undlader vi at gøre det.
Vinderstrategier – på godt og ondt
Vi anbefaler altid, at man investerer over en længere årrække. For undervejs – dagligt, ugentlig, månedligt og også fra år til år – vil kurserne i perioder falde. Ingen strategier giver gevinst hvert eneste år.
Assure Fondsmæglerselskab-kunders strategi er en vinderstrategi. Den er gennemtestet over lange perioder. Vi forventer de afkast, som de globale aktie- og obligationsmarkeder giver. Selv med overvægt af obligationer må man forvente, at porteføljen falder i værdi undervejs. Dagligt, månedligt og en gang i mellem også årligt. Alle vinderstrategier kalkulerer med tab i perioder – ingen vinder hver gang. Sportshold regner med det. Virksomheder regner med det.
Udsving i porteføljens værdi er noget, vi må leve med. Det er vigtigt at huske på, at det er nødvendigt for at få afkast – kurser der svinger afspejler risiko, og det bliver man belønnet for med afkast, hvis man er tålmodig. Alternativet er at sætte pengene på en bankkonto, hvor formuens købekraft langsomt men sikkert mindskes. Det er en udmærket ide, hvis man skal bruge pengene de nærmeste måneder. Men det er ingen god investeringsstrategi.
Når kurser falder …
… bliver humøret ofte vores modspiller. Her går ordsproget, at gode råd er dyre. Vi tænker, at gratis råd også er dyre, når det handler om finanser. Lyt varsomt til gratis råd fra familie, venner, arbejdskollegaer og hvem ved – af skopudseren foran fondsbørsen. Følelserne kan være svære at tackle, og det bedste råd vi kan give er at slå koldt vand i blodet, hold fast i vinderstrategien. Det er i perioder med fald, at mange taber flere penge, fordi de sælger ud og ikke får den efterfølgende stigning med. Tænk over, at i supermarkedet køber de fleste ivrigt ekstra ind, når varerne er sat ned i pris. Men når aktierne er faldet i pris, sælger vi helst ud, fordi vi føler trang til at sælge. Det er aldrig en god strategi, og det hjælper vi med at undgå.
- PS. For dem der kan tåle grovkornet humor, beskriver denne tegning hvordan nogle investorer tænker, når bølgen går højt på aktiemarkedet.
Download E-BOG

