Hvad kan jeg forvente i afkast på mine aktier?

Investering handler om at få opsparingen til at yngle. Derfor er jeg utallige gange over årene blevet stillet spørgsmålet: Hvad kan jeg regne med at få i afkast på aktier?

I stedet for at svare ”10 procent om året” og lukke diskussionen til alles tilfredshed plejer jeg at rode mig ud i mere præcise forklaringer, som ikke sjældent forvirrer mere end de gavner. Noget i dur med at alt kan ske på den korte bane, at der ingen garantier er, at det går op og ned i showbiz, osv. Hvorefter investor sender mig sit den-mand-aner-jo-ingenting-blik!

Men hvad ved vi egentlig? Lad os grave i historikken.

På de store aktiemarkeder har vi data helt tilbage til år 1970. I figuren kan du se, hvad det årlige afkast har været i perioden 1970-2023:

Faktisk er svaret ”10 procent om året” et udmærket bud, hvis vi bruger fortiden som rettesnor.

Kan man med mere end 50 års data sige, at amerikanske aktier har højere forventet afkast end resten af verden? Det vil jeg klart svare nej til, selv om USA har givet en spids mere end Europa og Japan. Havde vi taget en mellemtid efter de første 30 år, det vil sige i år 2000, havde det forholdt sig omvendt med amerikanske aktier med det laveste afkast. Endelig er aktier i USA i dag dyrere end resten af verden. Derfor har Vanguard forventninger om højere afkast på markederne uden for USA over de kommende 10 år. Vi får se.

I stedet for at gætte hvilket marked der leverer det højeste afkast fremover, er det sund fornuft at fordele sine æg i flere kurve og investere globalt. I den grønne søjle ser du afkastet på en aktieportefølje, der har kørt med fast andel 40% i hhv. USA og Europa og 20% i Japan (rebalanceret en gang årligt undervejs) i samme periode. Det er en god strategi, hvor man undgår at lave et hul i jorden – mere herom i en kommende artikel.

Rangvid løfter pegefingeren

Mens jeg skriver disse linjer, tikker der en email ind fra Rådet for Afkastforventninger med seneste opdatering af officielle afkastudsigter til brug i den finansielle sektor. Selv om den slags vækker mindelser om sovjetiske femårsplaner, er ideen om et fælles sammenligningsgrundlag udmærket, så investeringsbranchen ikke løber løbsk i konkurrencen om at have de mest optimistiske afkastprognoser.

Ifølge Rådet skal vi regne med mere beskedne 7 procent p.a. på de traditionelle globale aktiemarkeder, mens nye markeder (emerging) sættes til 9 procent årligt for de kommende ti år.

At aktier i nye markeder har de højeste afkast i udsigt kan forekomme pudsigt, når den del af markedet har skuffet investorer siden finanskrisen. Jeg er nu ganske fortrøstningsfuld på nye markeders vegne, da alskens elendigheder synes at være taget på forskud i kurserne. Årsagen til de højere forventninger kan også være den helt enkle, at økonomer er flasket op med, at afkast og risiko går hånd i hånd. Og da nye markeder har større udsving (hvilket opfattes som risiko), må afkastpotentialet derfor være større. At dette ræsonnement hviler på, at investorer er rationelle, synes ikke at genere økonomer, selv om jeg fortsat har til gode at møde en rationel investor!

Om det årlige afkast over de næste årtier bliver 7 procent (Rådets input), 10 procent (historiske afkast) eller noget helt tredje ved ingen. Begge tal er vigtige at have med i tasken, når man skal investere. Jeg har det fint med at have konservative forventninger til fremtiden, så det også er muligt at blive positivt overrasket som aktieejer.

Der er altid grå skyer på himlen og røg i horisonten. Læg dertil omkostninger, inflation, Skat og alskens andre plager. Men kig lige en gang til på figuren ovenfor. Et årligt afkast på 10 procent svarer til en hundreddobling siden 1970.

Husk at investere.