Download E-BOGFornylig fik debatten om aktiv eller passiv investering et kontroversielt indspark fra professor i finansiering Michael Møller, der i Børsen redegjorde for sin ”terningteori”. Michael Møller foreslår, at danskerne placerer deres opsparing i danske aktier. ”Du skal være ydmyg og slippe forestillingen om, at du eller din rådgiver kan forudsige vinderaktierne”. Så, frem med terningen, når du vælger aktier. Byg porteføljen op over tid ved at handle i større klumper. 15-20 aktier i alt er tilstrækkeligt, siger han.
Michael Møllers kæphest er, at du skal være mere end tilfreds med at opnå markedsafkastet. Har du høje løbende omkostninger, eksempelvis gennem danske investeringsforeninger, så vil du, før eller siden, halte efter markedet. Det er de store tals lov.
William Bernstein har lavet eksperimenter, hvor han har sammensat tusind forskellige porteføljer, der hver indeholdt 15 aktier, som man beholder i 30 år. Altså stort set Michael Møllers eksperiment udført i praksis. Afkastene i porteføljerne var vidt forskellige og altså ofte meget langt fra markedsafkastet – både under og over. Et eksempel på det er, at markedet giver 10 procent, mens investorer med terningkastet får 5 eller 15 procent. Denne strategi bygger med andre ord i høj grad på tilfældigheder. Bernsteins konklusion er klar: At undlade at sprede sine aktieinvesteringer er som at spille i Las Vegas. Kun en tåbe påtager sig den ekstra risiko.
Michael Møller er selv den første til at kritisere terningmodellen. Men den rejser det vigtige spørgsmål: Hvor meget skal man som investor betale for at få spredt risikoen? Når det koster to procent af den investerede formue i danske aktieinvesteringsforeninger, mener Michael Møller, at prisen er alt for høj. Reducerer du dit årlige afkast fra 8% til 6%, så halverer du dit totale afkast over en periode på 30 år. Det er alvorlig ”investormodvind”. Derfor er Michael Møllers råd yderst relevant.
Men det er egentlig ligetil at løse denne udfordring om at få spredt risikoen: Benyt de billige indeksfonde og ETF’er. De findes, og de vinder frem. Hvorfor være i terningens vold, hvis du kan eje eksempelvis 500 europæiske aktie igennem en billig indeksfond, hvor dine nettoomkostninger er 0,1 procent af det investerede beløb årligt? Ja, det er muligt – det kunne du kun drømme om for 10 år siden som dansk investor. Aktive investorer som Lars Tvede anbefaler det. Ja, selv Warren Buffett!
Den dag alle danskere kan investere i superbillige fonde uden skatteforhindringer og tåbelige danske bankgebyrer, er jeg sikker på at Michael Møller vil lægge terningen til side og sige: ”Køb bredt, køb billigt”. Med ro i maven.
Jeg husker Michael Møller som en mand, der i sine udtalelser fokuserer ikke mindst på pædagogikken, og i den sammenhæng synes jeg, at “terningerne er kastet” billedet er helt fint. Alt for mange private investorer har alt for stor tiltro til egne evner til at udpege morgendangens vindere, og alt for mange finansielle rådgivere synes at mene, at græsset er grønnere jo længere væk man kommer fra C20. Så for 90% af alle private investorer kan jeg helt tilslutte mig en C20 indeksinvestering – det er også nemmest rent skattemæssigt. Og endelig kan man spare at investere i anskaffelsen af terningerne :-) og omkostningsbevidsthed har altid vist sig at være en god ting. Mvh Claus Silfverberg, DAF-direktør 1995-2007
Jeg ville være taknemmelig for en mere specifik anvisning på, hvorledes man køber i disse indeksfonde – hver gang jeg bringer det på bane for min bankrådgiver, bliver jeg blot anvist noget i de traditionelle investeringsforeninger, hvor omkostningerne fortsat er store.
Hej Christian
Du har oplevet, at det er ganske svært at få specifikke anvisninger på at købe indeksfonde i banken, og det kan vi sagtens genkende. Vi hører det ganske ofte fra kunder og folk der overvejer at blive kunder. Det er ikke helt let at give specifikke anvisninger, der efterfølgende rent faktisk også bliver fulgt til punkt og prikke – det har vi prøvet i Assure gennem flere år. Derfor er vi gået over til kun at lave forvaltning, hvor vi så køber ETF’er og indeksfonde og lægger dem direkte i folks depoter.
Hej! Jeg kaster terninger naar jeg spiller yatzy! Den metode er maaske langfristet bedre end nogle investeringsforeninger hvor de aarlige omkostninger er temmelig höje. Mig bekendt er det bedste aktiedepot fra det tyske börsmagasin “Der Aktionär”. Her staar flere forskellige depot, men det klart mest atraktive er deres saakaldte TSI (Trend signal indikator) – en videre udvikling af Graham relative stärke.
Hvis man regner tilbage, saa slaar det markedet, og det tager ikke langt tid hver uge (ca 10-20min)
Hilsen
Jacob
Hej Jacob
Der findes masser af strategier, som bagudrettet set har slået markedet. I nogle tilfælde på grund af dygtighed og i andre tilfælde var det held. Spørgsmålet er naturligvis om en sådan strategi vil blive ved at virke. Hvis ikke, hvornår skal man så skifte? Det åbner endeløs række af spørgsmål.
En ting er tidsforbruget, en anden ting er om man har disciplinen til konstant at holde sig til strategien og de signaler, der kommer fra for eksempel TSI eller andet steds fra. Når dagen er omme, er en indeksstrategi med lave omkostninger lettere at følge, mindre stressende, mindre tidsforbrugende og i langt de fleste tilfælde giver den højere afkast. Det er nogle af grundende til, at vi anbefaler denne strategi.
Kære Assure,
Tak for den nye blog og en informativ hjemmeside.
Spørgsmål:
Antag vi taler om en investor der ønskes at købe pensionspapirer. Risikoprofilen er middel og investeringshorisonten er mindst 7 år, beløbsstørrelse ca. 350000 kr.
Hvornår vil I anbefale køb af Sparinvest indeks papirer og hvornår vil I anbefale køb af ETFere?
Vil I give eksempler på hvilke papirer I mener man kunne overveje at investere i, i hver af de to ovennævnte kategorier?
Med venlig hilsen
Den interesserede
Evaluering af fonde er komplekst, specielt på tværs af forskellige skattemiljøer. Omkostninger og risikospredning i fondene er vigtige parametre. ETF’er kan udmærket benyttes til pensionsmidler, hvis de er godkendt hertil – der er tonsvis af gode ETF’er, som IKKE er godkendt til et dansk pensionsdepot. Anbefalinger af specifikke fonde er forbeholdt vores kunder. Det er der flere årsager til. Blandt andet at det alt efter anbefalingens udformning er ansvarspådragende.
Venlig hilsen
Rune Wagenitz Sørensen
Partner i Assure
Hej Christian.
Hos Nordnet er det nemt at handle en lang række indeksfonde.
Mvh
Claus