Download E-BOG

Nyt fra Assure Fondsmæglerselskab om afkast og obligationer

28 jun, 2019
af Rune Wagenitz Sørensen, partner i Assure | 0 Kommentarer
Print

I de seneste uger er bankerne blevet grillet i pressen for dårlig rådgivning om investeringer. Danske Banks direktør blev fyret, fordi næsten 100.000 af deres kunder har fået anbefalet en formueplejeaftale, hvor det forventede afkast var negativt.

Finanstilsynet har bebudet, at de vil undersøge nærmere, om der i formueplejeaftaler med lav risiko er et forventet overskud efter alle omkostninger.

Afkast efter alle omkostninger er naturligvis noget vi altid har under luppen for at sikre os, at du som Assure Fondsmæglerselskab-kunde modtager et fair afkast. Ofte anbefaler vi at lade penge med kort tidshorisont og lav risikotolerance stå kontant i stedet for at investere. Nogle er ikke blevet kunder, fordi de hellere burde indfri gæld. Andre har haft afkastforventninger der ligger lagt fra, hvad vi mener er opnåeligt.

Det er ingen nyhed, at de lave renter udfordrer dig og mig som investorer. For fem år siden skrev jeg herom i Børsen, klik her her for at læse nærmere. Udfordringen med lave renter er udtalt på europæiske obligationer og særligt de danske. Hvis du vil låne penge til den danske eller tyske stat, så skal du betale for det. Det er ekstremt. Der hænger ikke frugter på de sikreste obligationstræer.

I Assure Fondsmæglerselskab tog vi i 2015 den store beslutning at sige farvel til europæiske statsobligationer i porteføljerne. Det var ingen nem beslutning, og vi drøftede længe fordele og ulemper. Men det vejede tungt, at man som investor løb en renterisiko uden udsigt til belønning herfor.

 

Obligationsporteføljen hos Assure Fondsmæglerselskab – hvad er det forventede afkast?

Ved årsskiftet var den effektive rente på obligationerne i vores porteføljer 3 procent. Med et obligationsafkast på hele 5 procent siden nytår er det forventede afkast fremadrettet nærmere 2 procent. Det er obligationernes logik: Når afkastet i en periode ligger langt over de effektive renter, så må man skrue afkastforventningerne ned. Og vice versa. Det kan ikke være anderledes.

Det vigtigste at notere sig er, at der er et forventet positivt afkast på obligationerne efter alle omkostninger. Og et højere forventet afkast på hele porteføljen, når også aktierne er inkluderet.

I porteføljerne er der mange tusinde forskellige obligationer, og der er naturligvis stor variation i det forventede afkast OG risiko. Obligationerne skal spille sammen, og de skal også spille sammen med aktierne og stabilisere porteføljen, så du som investor får det højst mulige afkast i forhold til risikoen. Det sørger vi for.

 

Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer!

 

Rune Wagentiz Sørensen

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Markedskommentarer 1. kvartal 2026
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive denne markedskommentar i dagene op til påske. Men det var håbløst, for kurserne kørte op og ned fra time til time. Hvis ikke man allerede havde fået…
Læs hele artiklen
Det vigtigste at vide som investor
Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal. Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan…
Læs hele artiklen
Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang. Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst…
Læs hele artiklen
Sidebar