I Assure er vi begejstrede for ETF’er, altså børshandlede investeringsfonde. Og det er vi ikke ene om. I 2024 blev der globalt skudt yderligere 13.000 milliarder kroner ind i ETF’er. Dermed har den samlede værdi af midler verden over i ETF’er passeret 100.000 mia. kroner. Et tal der omtrent svarer til bruttonationalproduktet i EU. Det er mange penge.
Hvad er årsagerne til den flotte vækst? Mine bedste bud er enkelhed og gode resultater. Fondene har leveret som ønsket og forventet. Men populariteten medfører, at ETF-landskabet er i hurtig forandring.
Traditionelt har ETF’er været indeksfonde, dvs. investeringsfonde med en strategi om at investere bredt i udvalgte markeder uden en masse handler i motorrummet. ETF’er har været synonym for passiv investering med solid risikospredning til forsvindende lave omkostninger.
Sådan er det ikke længere.
Figuren viser udviklingen i antal nye aktive ETF’er. De seneste år er antallet mangedoblet fra 100 til flere end 500 sidste år. Faktisk havde 80 procent af alle nylancerede ETF’er i 2024 en aktiv strategi.
Derfor er det slut med at sætte lighedstegn mellem ETF og passiv markedseksponering.
At ETF-paletten bliver stadig mere broget er en naturlig udvikling i en verden, hvor der slås stadig flere handler på de finansielle markeder. ETF’er egner sig til kortsigtede dispositioner så vel som langsigtet investering, hvor vi i Assure klart er i den sidstnævnte lejr.
Den egentlige årsag til de aktive strategiers indtog på ETF-pladen er jeg overbevist om er meget enkel: ETF er simpelthen blevet et plusord blandt investorer. Nogle gange vinder kvalitetsprodukter trods uskøn indpakning – begreber som ETF, passiv og indeks sælger ikke billetter af sig selv!
Men det er da pudsigt, at de passive ETF’ers store succes har trukket den aktive ”fjende” i samme retning. Og alle forventer, at den udvikling fortsætter.
De traditionelle ETF’er er klart størst
Selvom hovedparten af de nye børshandlede fonde er aktive, er der fortsat flest penge i de passive af slagsen hos de største udbydere iShares (Blackrock), Vanguard og State Street. Hver af dem har en gigantisk S&P500 ETF udbudt i USA, og der ligger tilsammen 14.000 milliarder kroner i disse tre fonde.
Firs procent af alle nye penge ind i ETF’er i 2024 blev placeret i fonde med en passiv strategi og med en klar præference for fonde med de mest investorvenlige fees. Godt gået af investorer verden over.
Alle de største ETF’er målt i totalværdi er fortsat passive og har mange år på bagen og løbende omkostninger på 0,1 procent årligt eller lavere, hvilket er en brøkdel af, hvad traditionelle aktive fonde koster. Aktive ETF’er har i gennemsnit tre gange højere administrationsomkostninger end deres passive fætre.
De passive ETF-giganter trækker således fortsat hovedparten af nye midler til sig, mens en underskov af aktive ETF’er vokser forsigtigt frem i deres brede skygge. Med en enkelt undtagelse.
Bitcoin ETF får en flyvende start
I januar 2024 lancerede iShares deres Bitcoin ETF efter længere tids tovtrækkeri med det amerikanske finanstilsyn (SEC). Siden er interessen og kursen kun gået en vej, og det er op. På tolv måneder er der investeret mere end 400 milliarder kroner i ETF’en! Ingen anden ETF har haft lignende vokseværk i sit første leveår.
Andre varianter af kryptovaluta har ligeledes fundet vej til investorers lommer via en ETF sidste år. Rygterne går allerede om en ETF baseret på Trumps nye kryptovaluta. Selv om vores unge ansatte kigger på mig, som om de har set en dinosaur, får den slags spekulative indslag ikke min anbefaling med på investeringsvejen, beklager. Men hvis du vil investere i krypto, er ETF’er også her en let tilgængelig vej til markedet.
Konklusion
ETF-junglen vokser ufortrødent, og stadig flere varianter kommer til med en aktiv strategi. De passive indeks-ETF’er dominerer dog fortsat hvad angår investeret kapital.
Indeksinvestering er glædeligvis blevet anerkendt og udbredt. Til det formål er ETF’er glimrende byggeklodser i porteføljen. Men man skal se sig godt for.