Indeksinvestering trives i bedste velgående

Pengene strømmer fortsat fra aktive til passive fonde, dvs. fra dyre til omkostningseffektive investeringsløsninger. Se blot seneste udgave af såkaldte ”fund flows” fra USA, hvor y-aksen er ubeskedne milliarder dollars:

Siden 2014 er der skudt næsten 20.000 mia. kroner ind i indeksfonde, primært ETF’er, mens et tilsvarende beløb er trukket ud af aktive aktiefonde.

At ETF’er hitter blandt investorer er et globalt fænomen. Ifølge Financial Times vil der alene i 2024 blive tilført nye og rekordstore 10.000 mia. kroner.

Her ser du Morningstars opgørelse af fordelingen i investeringsfonde udbudt i Europa.

Et hurtigt blik på grafen og man forstår, hvorfor udbydere af aktive fonde er under pres, selv om de fortsat sidder på størsteparten af flæsket i Europa. I Danmark dominerer bankernes aktive investeringsforeninger helt i tråd med figuren.

Vi europæere er bagud i forhold til USA, hvor passive fonde har overhalet de aktive hvad angår formue under forvaltning. Men vi er godt på vej. Og i Assure yder vi vores bidrag til udviklingen ved at placere godt 10 mia. kroner i indeksbaserede fonde m.m. på vegne af vores investorer.

Er indeksfondes store succes et problem?

Det er naturligvis en glædelig udvikling for verdens investorer, at de samlede investeringsomkostninger er faldet mærkbart som følge af passive fondes voksende markedsandele. Men er det ved at blive for meget af det gode?

Jeg skal ikke fortabe mig i en teoretisk diskussion om, hvad der mon vil ske, hvis ”alle” bliver indeksinvestorer, da det er lige så usandsynligt, som at alle mennesker pludselig begynder at spise sundt og dyrke motion – det kommer ikke til at ske! Men jeg vil gerne adressere nogle af de kritikpunkter, som man hyppigt støder på i pressen.

USA er som sagt længst fremme hvad angår megatrenden fra-aktiv-til-passiv. Men selv i USA udgør indeksfonde fortsat en lille del af det samlede udbud af aktier:

De blå søjler viser, at størstedelen af alle aktier er ejet direkte og ikke gennem aktiefonde. Og disse enkeltaktier handles stadig oftere – i gennemsnit ejes en aktie i mindre end et år. Kort sagt, der foretages flere handler end nogensinde til at understøtte en traditionel prisfastsættelse på aktier, passive fonde eller ej.

Men skal de passive fonde da ikke købe en masse aktier, når disse stiger i kurs, hvilket presser kurserne yderligere op? Det hævdede Lars Persson i Millionærklubben! Men det beror på en grundlæggende misforståelse af, hvordan brede indeksfonde fungerer.

Hele ideen er, at man netop ikke skal foretage en masse handler. Hvis en aktie stiger mere i kurs end resten af markedet, ja så vil selskabets andel af markedet i sagens natur også stige. Indeksfonde afspejler netop disse bevægelser uden at skulle købe eller sælge – heraf ordet passiv.

Hvis indekset har en særlig begrænsning – eksempelvis at en enkelt aktie i C25 højst må udgøre 15 procent – vil indeksfonden skulle handle, ellers ikke.

Der er for øvrigt også en lovmæssig og mere restriktiv begrænsning på, hvor meget en enkelt aktie må udgøre i en investeringsfond i Danmark, typisk 10 procent, for at sikre at investorerne opnår risikospredning. På den baggrund er Novo handlet mange gange over årene, men stik modsat Perssons teori skulle fondene her sælge og ikke købe mere af det, der er steget mest.

Men altså, en passiv fond skal generelt ikke agere på udsvingene på enkeltaktier.

En anden hyppig indvending mod udviklingen er følgende: Når der kommer mange nye penge ind i ETF’erne, vil de da ikke ukritisk købe op og dermed få alle aktier til at stige/falde samtidig, dvs. sætte markedskræfterne ud af spil?

Med tanke på at penge ind og ud af ETF’erne stabilt har udgjort beskedne fem procent af alle handler med aktier, ser jeg ingen grund til bekymring.

Investeringsbanken Goldman Sach er enig. Goldman har netop fundet, at aktiernes korrelation – dvs. om kurserne stiger og falder synkront eller ej – har været aftagende de seneste ti år.

I samme rapport finder Goldman Sachs (der ingen særlig interesse har i passive fonde, tværtimod), at udviklingen i kurserne på enkeltaktieniveau fortsat bestemmes af fundamentale forhold som forventninger til vækst i indtjening, stabilitet, indtjeningsgrad osv., mens der ingen forklaringsgrad er mellem kursudvikling på en aktie og i hvor høj grad, den ejes af indeksfonde.

Kort sagt, indeksfondenes massive fremgang har på ingen måde sat markedskræfterne ud af spil.

Opsummering

Der er stærke interesser i investeringsfondsbranchen for at sælge produkter med høj indtjening. ETF’er med en passiv strategi og forsvindende lave omkostninger vil derfor være under konstant beskydning og næppe i mindre grad i en verden med en voksende mængde fake news. Men der er fortsat masser af data og gode analyser, der understøtter, at investeringsmarkederne og indeksinvestering trives udmærket sammen.

Alle tegn i sol, måne og stjerner tyder på, at megatrenden fra aktiv til passiv vil accelerere yderligere. Til glæde og gavn for investorer med små og store formuer.