Sådan slår du aktiemarkedet med indeksfonde

Forleden fik jeg følgende e-mail:

”Mine venner ser på mig med en blanding af medlidenhed og mistro, når de hører at jeg bruger de der ETF’er. De kan jo ikke slå markedet! Jeg kan ikke redegøre for diverse undersøgelser og sandsynligheder, som du gør. Derfor er jeg indlagt til at høre deres beretninger om den ene vinderaktie efter den anden. Hjælp!”

Det er ikke første gang, at jeg hører denne historie. Så fortvivl ej, her kommer dit modsvar:

”Jeg har da fonde i min portefølje, som slår markedet hvert eneste år!”

Eksempler på indeksfonde der slår deres benchmark år efter år

Hvis du tror, at det rabler for mig, så hæng på lidt endnu. For den er god nok: Mange ETF’er slår konsekvent deres sammenligningsindeks.

Tag for eksempel iShares core S&P 500 UCITS ETF, der investerer i de 500 største amerikanske børsnoterede virksomheder. Her er den passive fonds resultater de seneste fem år:

Tallene er sakset fra iShares hjemmeside (i US dollar). Og sagen er klar: ETF’en har slået markedet hvert år med omtrent 0,25%.

Et andet eksempel er Vanguard’s FTSE Developed Europe UCITS ETF, der investerer i europæiske aktier:

Markederne svinger og resultaterne følger med (midterste kolonne). Men den passive fond har konsistent slået sit sammenligningsindeks år efter år.

Så indeksfonde uden taktiske aktie-manøvrer slår åbenbart deres benchmark. Og det vil jeg vædde på, at de fortsat vil gøre. Lad mig forklare hvorfor.

Derfor slår de bedste indeksfonde markedet

Er der lusk med i spillet? På ingen måde. Fondene investerer i eksakt det samme marked som deres sammenligningsindeks, så hvordan kan fondene slå dette?

Den primære årsag er, at fondene håndterer udbytteskat mere effektivt end benchmark. I tilfældet med S&P 500-ETF’en ovenfor afleverer fonden 15% i udbytteskat til den amerikanske stat, mens benchmark antager 30% i skat. Alene på den konto henter fonden omtrent 0,3% årlig. Da indeksfondens løbende omkostninger er ubetydelige 0,07% om året – niveauet er 20-30 gange højere i aktive investeringsfonde – så har vi forklaringen på den positive afvigelse fra benchmark. Og hvorfor det vil gentage sig fremover. Samme historie ligger bag Vanguards ETF med europæiske aktier.

Investeringsfonde kan også skabe ekstra indtægter ad en anden vej, som de færreste kender til: Udlån af aktiver. Her betaler bl.a. hedgefonde vores ETF’er for at udlåne værdipapirer mod passende sikkerhed i statsobligationer. Indtægterne er ofte beskedne i forhold til fondens samlede formue, men ikke altid. En tredje fond vi benytter til investering i mindre globale selskaber, Vanguard FTSE All World ex-US Small-Cap ETF, havde således i seneste halvår indtægter fra udlån på 60 mio. kroner mod totale udgifter på 28 mio. kroner.

Med andre ord finansieres den passive fonds drift og mere til af aktive aktører, der vil lege på spekulationsmotorvejen. Og derfor vil ETF’en også slå sit benchmark i de kommende år. De aktive spillere betaler simpelthen de passives investeringsbilletter.

Når du surfer dagsfriske finansielle nyheder, så graver jeg i stedet i fondenes prospekter for at forstå årsagerne til deres performance. Og der er intet specielt for udenlandske ETF’er, når det gælder udlån af aktiver. De seneste års prospekter fra danske investeringsforeninger viser, at de også forsøger at hente lidt hjem på den konto. Der er heller intet specielt ved ETF’ernes benchmarks, der er præcis de samme som de aktive fonde sammenligner sig med, også når det gælder udbytteskat.

Det er kun i de passive fonde, at du direkte kan aflæse merværdien. For i de aktive fondes tilfælde drukner de omtalte fordele i de langt højere løbende gebyrer.

Så: Rank ryggen og op med humøret! Dine mest effektive aktie-ETF’er giver dig markedsafkastet og lidt til. Det er fair. Og langt mere end hovedparten af alle andre investorer opnår.

Jesper

P.S. Du kan læse mere om aktive og passive fondes resultater i vores analyse ved at klikke HER.