Download E-BOG

Når gearede investeringer minder om et af verdens ældste erhverv

15 nov, 2022
af Rune Wagenitz Sørensen, partner i Assure | 3 Kommentarer
Print

For et års tid siden skrev jeg om stigende renter, og betydningen når man investerer i obligationer og samtidig gearer (investerer for lånte penge). Den gang var renten steget omkring 0,5 procentpoint, og en lang, dansk realkreditobligation var faldet omkring fem procent. Siden da er renterne steget flere procentpoint, og aktierne er også faldet. Derfor har flere spekulative investeringsfonde tabt omkring 20-40 procent i værdi alene siden nytår.

Men prøv lige at kigge på denne kurve først.


Kilde: NasdaqOMX, 1% realkreditobligation med udløb i 2050

Den viser kursudviklingen for en ganske almindelig lang dansk realkreditobligation, 1 procent, udløb i 2050, altså en 30-årig obligation som dem, det er helt almindeligt at finansiere danske boliger med.

Fra toppunktet i 2021 til bunden i 2022 er kursen faldet 38 procent. På en obligation der ellers regnes som sikker og er forsynet med højeste rating af kreditvurderingsbureauerne på grund af den meget lille risiko for, at låntagerne går konkurs og ikke betaler.

Når man låner penge til at investere i obligationer og aktier, så bliver risikoen for store tab – stor. Forestil dig at geare et tab på 38 %! Nok dækker fonde risikoen for rentestigninger og andre forhold af med finansielle kontrakter. Men hvem kan dog gennemskue, hvor stor risiko der er tilbage, efter hele eller dele af porteføljen er forsikret?

Velpolstrede danskere, der mentalt tåler store midlertidig tab, skal nok klare skærene og i nogle tilfælde lave en god forretning. Men dem der ikke fra start er klar over, hvor meget gearede investeringer reelt svinger i værdi – og dem er der flest af – der er historien en anden. Her tror jeg flere ender med permanente tab; man trækker pengene ud af fondene i frustration eller overraskelse efter store kurstab i stedet for at ride stormen af og (måske) vinde det tabte tilbage, når markedet vender.

Næste gang du bliver præsenteret for en flot kurve med høje afkast, kan du stille spørgsmålet: Hvor mange har egentlig fået hele det afkast investeringsproduktet viser på papiret? For hvis man sælger ud undervejs – eksempelvis når kurserne falder som under Finanskrisen eller coronadagene i marts 2020 – så får man ikke det afkast, den flotte kurve viser. Reklamerne tager ikke højde for vores personlige adfærd undervejs, og de færreste er klar over, hvordan de reagerer, når formuen næsten er halveret.

Et af verdens ældste erhverv er spil om den store gevinst, der er drevet af, at vi gerne vil have ”noget for ingenting”. Derfor vil der også altid være nogen, der tilbyder højtgearede investeringer, og nogen der køber dem. Men de er på min liste over ting, der går godt, lige indtil det går skidt. Det holder jeg mig fra.

3 Kommentarer

  1. Kære Rune.
    Tak for dit fyldestgørende indlæg.
    Som en helt igennem amatør som jeg jo er, vil jeg give dig ret i dine konklusioner.
    Har for mange år siden prøvet at geare en rimelig stor obligations pulje. Kom ud af det med et tab på kun 2000. Kr. Med hjælp fra en dreven bankmand.
    det er 30. år siden. Så aldrig mere.
    Gearing er noget fanden har skabt!!
    Husker vor gamle statsminister Poul Nyrup udtalte engang: Inter kommer af sig selv undtagen lommeuld!! :-)

    Hilsen : Niels.

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Markedskommentarer 1. kvartal 2026
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive denne markedskommentar i dagene op til påske. Men det var håbløst, for kurserne kørte op og ned fra time til time. Hvis ikke man allerede havde fået…
Læs hele artiklen
Det vigtigste at vide som investor
Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal. Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan…
Læs hele artiklen
Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang. Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst…
Læs hele artiklen
Sidebar