Investeringsfonde benyttes til at sprede din risiko, og jeg anbefaler varmt alle investorer at benytte dem. Spørgsmålet er: Hvilke er bedst for dig?
Mine drømmefonde skal opfylde mange kriterier for at kvalificere sig til Assure Fondsmæglerselskabs porteføljer og dermed blive en del af vores kunders investeringer. For det første skal de repræsentere brede markeder (risikospredning). For det andet skal de være lette at købe og sælge. For det tredje skal de kunne handles billigt. Der er mere end tyve punkter på kontrollisten. Her går jeg i dybden med omkostningerne i fondene.
Lave omkostninger
Det koster naturligvis noget at fordele sine æg i flere kurve, det vil sige at investere i flere tusind aktier og obligationer ved hjælp af fonde. Fondene håndterer et utal af renter, udbytter, udløbne obligationer osv. Det forbløffende er, hvor billigt og effektivt det kan gøres. Hvis man vælger de rigtige fonde, vel at mærke.
I Assure Fondsmæglerselskabs porteføljer er fondenes omkostninger på tværs af alle porteføljer 0,27 procent årligt. Altså 2.700 kroner for hver million man investerer. Det tal er lavt sammenlignet med typiske omkostninger i danske investeringsforeninger på ca. 20.000 kroner for hver million man investerer, når der investeres i aktier, og tilsvarende omtrent 10.000 kroner årligt for obligationer.
Fondene leverer varen – og lidt til
”Lave omkostninger er fornuftigt, det kan alle forstå, både øst og vest for Storebælt. Men hvad med præstationerne, Jesper? Altså afkast! Leverer de udvalgte fonde også varen, når de bliver holdt op imod deres sammenligningsindeks?”, blev jeg spurgt forleden.
Spørgsmålet kan besvares med et klart JA. Det seneste år afviger vores fonde fra deres sammenligningsindeks med beskedne 0,01 procent på tværs af samtlige Assure Fondsmæglerselskab-porteføljer. Det betyder eksempelvis, at når sammenligningsindeksene viser et afkast på 10,00 procent, så har Assure Fondsmæglerselskab-kunders fonde givet 9,99 procent. Omsat til afkast af en million kroner:
- Sammenligningsindekset viser afkast på 100.000 kroner
- Assure Fondsmæglerselskab kunder modtager et afkast på 99.900 kroner
Som Assure Fondsmæglerselskab-kunde oplever du med andre ord et meget beskedent ”varmetab” i fondene. I forhold til markederne (sammenligningsindeksene) var det blot 100 kroner for hver million man har investeret (i eksemplet med et afkast på 10 procent).
Ja, jeg siger at fondene leverer markant bedre end hvad deres pålydende omkostninger ved første øjekast viser. Årsagerne hertil er tekniske og søvndyssende for de fleste, men den er god nok: De faktiske omkostninger er forsvindende.
At vælge de rette fonde er kun et element i at styre Assure Fondsmæglerselskab-kunders formuer. Vores uafhængighed af provisioner er med til at sikre, at du med de bedste fonde får et markant højere afkast end den gennemsnitlige investor.
P.S. Du kan læse mere om en af fondene – klik her
Download E-BOG
