Aktiemarkedet forklaret med fire grafer

Vi lægger hårdt ud med Jeremy Siegel’s berømte figur med historisk udvikling på forskellige afkastklasser i mere end 200 år:

Den klare vinder er aktier (stocks). Obligationer (bonds og bills), guld og kontanter er ikke i nærheden, hvad angår afkast. Tallene er endda realafkast, dvs. afkast efter inflation. Og nej, det er ikke en fejl, at værdien af aktier er steget med ca. en faktor 1.000 hvert århundrede. Det følger af, at værdien af aktiemarkedet omtrent er fordoblet hvert årti.

Aktier stiger over tid, og renters-rente effekten er intet mindre end forbløffende.

Aktiemarkedet er en fremragende måde at investere i virksomheders innovation, overskud, udvikling og at vi mennesker står op hver morgen for at forbedre vores liv.

Men uanset hvor imponerende og uimodståelig væksten i værdien af aktiemarkedet synes at være, er Siegels figur også misvisende. For vi ved alle, at aktier fra tid til anden falder stort:

Denne graf viser globale aktier siden 1970 på månedsbasis, hvor hver søjle fortæller hvor langt markedet undervejs var fra den foreløbige top eller rekord.

Hvis markedet satte ny rekord hver måned, ville der ikke være nogen søjler i grafen. Men det er langt fra tilfældet. I gennemsnit er markedet 10% fra toppen, ikke mindst fordi globale aktier var 13 år (!) om at indhente tabet efter kollapset i IT-aktier i 2000-2002 og finanskrisen i 2008, de to mest markant fald i figuren.

Den første figur fortæller os, hvorfor vi med jublende glæde bør investere i aktier. Den anden figur understreger, hvorfor det til tider er hamrende svært.

Min tredje graf, også en gammel ven, illustrerer samme pointe set fra en anden vinkel:

De blå søjler er det årlige afkast på amerikanske aktier, hvor de røde prikker illustrerer det største drawdown hvert år.

Vi ser straks, at der er langt flere gode end dårlige år. Men selv om de positive år dominerer, sker der større dyk undervejs hvert år. De røde prikker er i gennemsnit -16%. Selv hvis vi kun ser på år med positivt afkast, har markedet i gennemsnit været -12% fra toppen undervejs. Ja, selv hvis vi kun ser på år med 20% eller mere i afkast, har du undervejs oplevet hug på i gennemsnit -11%.

Held og lykke med at spekulere i at hoppe ind og ud af aktier, når markedet siger buh, eller fordi en cheføkonom for 117. gang forudser, at nu kommer recessionen. Det er benspænd på egen formue.

Kort sagt: Forvent at markederne dykker hyppigt og mærkbart, selv om den stigende tendens over tid er klokkeklar og baseret på den fortsat stigende indtjening i virksomhederne.

Den fjerde og sidste graf knytter den korte og lange tidshorisont sammen:

Hvis vi ser på et enkelt aktieår, kan der ske stort set hvad som helst. Men efterhånden som vi lader tiden arbejde for os vinder ”investerings-tyngdekraften”. Risikoen for tab falder betragteligt, og over 10 år har den været minimal.

Alle disse betragtninger gælder kun for det brede aktiemarked. Ser vi på enkeltaktier, er usikkerheden mange gange større, og risikoen for permanente tab er helt anderledes stor.

Aktieinvesteringer bør afgjort fordeles på mange forskellige heste, ellers gambler man unødigt.

Ellers tegner 2023 fortsat til at blive noget så ualmindeligt som et gennemsnitligt investeringsår: Nogle aktier er steget, andre er ikke; aktiemarkedet er samlet set gået op og ned men mest op. Alt i alt ligger både aktier og obligationer an til at ramme tæt på deres langsigtede afkastforventninger, det vil sige 4-5% på obligationer – hurra for de højere renter – og omtrent det dobbelte på aktier.