Godt nyt om dårligt nyt

Det er svært at finde ord for, hvad der udspiller sig i Ukraine i disse dage. Det er på alle måder trist og skandaløst. Hvor skal det ende? Usikkerheden er til at tage og føle på.

Da de russiske styrker for flere uger siden begyndte deres indledende manøvrer tæt ved den ukrainske grænse, hørte jeg en Moskvabaseret rådgiver af danske virksomheder med 30 års erfaring i russiske forhold udtale på P1: ”Ingen herovre med hånden på kogepladen tror, at Putin vil indlede en krig mod Ukraine”. Selv eksperter tager gruelig fejl.

Investeringsmæssigt falder hændelserne i kategorien geopolitisk uro. Mange har i de seneste uger med god grund spurgt, hvordan markederne klarer sig i den type situationer.

Det er klart, at usikkerheden stiger markant på den helt korte bane, og at det påvirker aktiekurserne negativt. Det illustreres i grafen for globale aktier (Vanguard All-World ETF) den seneste måned:

Markedet nåede det laveste niveau i perioden den 24. februar, hvor Rusland invaderede Ukraine, men rejste sig hurtigt herefter. Det er overraskende for de fleste jeg taler med. Havde markederne sat sig med 10 procent eller mere (hvilket absolut kan ske), havde det været lettere at forstå. Hvilket minder mig om en af de bedste beskrivelser af aktiemarkedet, jeg er stødt på: ”et marked der kan forvirre flest mulige mennesker på kortest mulig tid”.

Det var den korte bane. Hvordan ser det ud i geopolitiske krisetider, når vi ser længere frem? Det har Vanguard netop lavet en udmærket analyse af, der identificerer de væsentligste hændelser og holder dem op imod udviklingen på US aktier de følgende 6 og 12 måneder. Her ser du resultatet:

Begivenhederne i figuren er udvalgte eksempler (desuden indgår Suez-krisen i 1956, mordet på JF Kennedy i 1963, Seksdageskrigen i 1967, Golfkrigen i 1991, osv).

Analysen viser, at markederne i kølvandet på større geopolitiske hændelser er steget med henholdsvis 5% og 9% i de efterfølgende 6 og 12 måneder trods de indledende fald. Det er i runde tal de samme stigninger, som markederne har udvist, når vi ikke har kunnet identificeret den type begivenheder.

Kort sagt har markedet de seneste 70 år hurtigt rystet usikkerheden af sig, når der indtraf større hændelser på den globale, politiske scene.

Har vi set det værste i denne omgang, eller vil det blive værre, før det bliver godt igen? Det ved ingen af os. Enhver invasion føles unik og helt særlig – var krig i Europa ikke lagt bag os en gang for alle? (historikere må gerne smile overbærende her). Skal vores børn opleve noget svarende til den kolde krig eller værre?

Det er ikke til at sige med sikkerhed. Men historien viser, at det heller ikke i usikre tider som nu har været en lukrativ strategi at gå i flyverskjul og vente på bedre tider.

Aktiemarkedet er usentimentalt og hjerteløst. På den lange investorbane er det indtjeningen i virksomhederne, der driver værdien af aktier og dermed vores velstand mod nye højder. Og væksten i den indtjening er for tiden højere end længe set.