Download E-BOGSommer er en skøn tid, hvor vi kan lade batterierne op. Nogle daser, andre er aktive…og nogle surfer finansielle nyheder.
Normalt går jeg i en lang bue uden om her-og-nu nyheder om markedet med tilhørende ekspertvurderinger, og særligt i agurketider. Men i år bestemte jeg mig for at prøve med daglige nyhedsfix fra finansmedierne.
Hvordan har oplevelsen så været? Helt forfærdelig!
Hvis du er med på nyhedstoget og føler dig stresset og opgivende, så har du min fulde forståelse. Det ER stressende. På Bloomberg kunne jeg denne uge læse, at ”markedet falder som en sten på grund af øget politisk usikkerhed”, uha. Tre timer senere var meldingen fra samme medie, at ”aktiekurserne stiger markant som følge af øget optimisme omkring den globale vækst”, hurra. Ændrede verden sig virkelig på få timer? Har journalisten særlige instrumenter til måling af usikkerhed og optimisme? Skal jeg gøre noget?
Historierne tilfredsstiller vores trang til at skabe sammenhæng i en kaotisk verden, men de er dybest set indholdsløse. Der er ingen facitliste, så skribenten kan frit høvle ”på grund af A så B”-udsagn afsted flere gange dagligt. Det er ren junk og tomme tankekalorier.
Når du løbende læser den slags, så er det min erfaring at det fører til simple og kategoriske tanker i stil med ”renten kommer ikke til at stige de næste mange år” eller ”markedet vil meget snart falde”, typisk understøttet af en ekspertudtalelse. Herefter er der kort vej til at rykke i spekulationsrattet og sælge en portion værdipapirer.
Tre gode spørgsmål
Hvis du går med den slags overvejelser, så anbefaler jeg at du stiller dig selv tre spørgsmål:
- Har eksperten du lytter til en god historik som finansiel prognosemager?
- Ved du noget, som de andre i markedet ikke ved?
- Vil du gerne ændre din portefølje sammen med andre frygtsomme investorer, vel vidende at disse oftest er endt med Sorteper i porteføljen?
Medmindre du kan svare JA til disse tre spørgsmål, så bør du næppe ændre dine investeringer.
”Jeg kan ikke lide aktier lige nu”, sagde en investor til mig. Men der er absolut intet usædvanligt ved aktier denne sommer. Aktieinvestering vil altid indebære et stort element af usikkerhed, men dine chancer er særdeles gode over en årrække, som du kan læse HER. Lad ikke stressende nyheder ødelægge dine gode plan. Vælg dem fra!
Renteudfordringen
De fortsatte fald på rentemarkederne hen over sommeren har forbløffet de fleste. Følgende figur illustrerer situationen:
Den fede blå linje viser hvad du kan forvente i afkast, hvis du investerer i danske statsobligationer, de såkaldt sikreste papirer. At den blå linje ligger under nul betyder, at det koster dig penge at låne penge til staten Danmark uanset hvor længe du binder dig. Tag for eksempel 10 år, hvor renten kan aflæses til at være -0,5%. Det betyder, at hvis du ”investerer” 100 kroner i dag, vil du sidde tilbage med 95 kroner om 10 år. Ikke ligefrem en drømmeforrentning.
De stiplede linjer viser samme rentekurve for 1 hhv 6 måneder siden. Renterne er altså faldet i perioden, ikke mindst den seneste måned. Det har været et skønt år for obligationsinvestorer, der tjener på faldende renter – afkastet har været godt 6 procent.
Som obligationsinvestor betyder det, at prisen på de traditionelt sikre papirer nu er rekordhøj. statsobligationer er gået fra at være risikofri renteafkast til afkastfri renterisiko. Karkluden er vredet, og den er nu helt tør.
I Assure Fondsmæglerselskabs obligationsporteføljer er det forventede afkast i dag omtrent 2 procent. Det skyldes dels at vi ikke benytter europæiske statsobligationer med negative renter, dels at vi har en del korte højrenteobligationer. Der er ingen lette løsninger som investor i dag.
Flere har spurgt om det er tid til at låne billige penge og sætte dem i aktier. Det må da øge det forventede afkast, ikke? Svaret er jo. Det har det alle dage gjort. Men det øger også risikoen. Husk på, at hvis investeringer alene gøres op i forventet afkast, så bør vi alle låne med arme og ben og placere pengene i aktier. Den form for russisk roulette med din opsparing vil jeg ikke anbefale.
En balanceret portefølje er fortsat klart at foretrække!
