Download E-BOG

Assure Fondsmæglerselskab udfordrer bankerne med et væddemål om højest afkast

17 nov, 2017
af Rune Wagenitz Sørensen, partner i Assure | 0 Kommentarer
Print

Danskere benytter fonde til at sprede deres investeringsrisiko. Men hvilke fonde gør det bedst? Giver en global portefølje af aktive eller passive fonde det højeste afkast?

For at få svar på det inviterede Assure Fondsmæglerselskab i oktober Danske Bank, Nordea Bank, Nykredit Bank, Jyske Bank og Sydbank til et væddemål. Assure Fondsmæglerselskab investerer 250.000 kroner, og væddemålet løber over 10 år. Alle pengene går til velgørende formål, som vinderen bestemmer.

Formålet er at undersøge, om danskernes globale porteføljer af aktive, danske aktiefonde i en private banking-aftale leverer merværdi i forhold til en global portefølje bestående af ETF’er. Efter alle omkostninger er trukket fra.

Hvad sagde bankerne til væddemålet?

Nej tak.

Pudsigt når man i Berlingske den 14. oktober i år kunne læse Nordeas chef for opsparing og pension udtale:

“… Som udgangspunkt mener vi dog, at aktiv forvaltning over tid giver et bedre afkast end indeksinvesteringer.

Vi mener, at væddemålet er en glimrende chance for bankerne til at vise, at det for dig som investor er en god forretning at betale dobbelt så høje omkostninger i jagten på det bedste afkast. Men bankerne ved godt, at de investeringsforeninger som kundernes penge investeres i mod Assure Fondsmæglerselskabs ETF’er er et væddemål, som bankerne får meget svært ved at vinde.

Bankernes investeringsforeninger vil helt sikkert klare sig bedst i nogle perioder. Men når væddemålet løber over 10 år – en kortere periode end de fleste mennesker investerer i – vurderer vi, at sandsynligheden, for at porteføljen med de klart laveste omkostninger vinder, er over 90 procent.

Som Assure Fondsmæglerselskab-kunde kan du have ro i maven over, at du har en portefølje, som bankerne ikke tør vædde imod – men hjertens gerne vil sælge dig.

Jeg synes, bankerne snakker udenom igen. Døm gerne selv og læs om væddemålet i Jyllands-Posten Finans – klik her.

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Markedskommentarer 1. kvartal 2026
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive denne markedskommentar i dagene op til påske. Men det var håbløst, for kurserne kørte op og ned fra time til time. Hvis ikke man allerede havde fået…
Læs hele artiklen
Det vigtigste at vide som investor
Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal. Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan…
Læs hele artiklen
Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang. Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst…
Læs hele artiklen
Sidebar