Download E-BOGDet er svært at juble over negative renter, når man har kontanter på bogen. Derfor fik jeg forleden dette spørgsmål fra Leo:
”Jeg har en del kontanter stående i banken, som jeg skal bruge i slutningen af året. Jeg skal snart betale -1,25% i rente, så jeg vil hellere investere dem i min portefølje hos jer. Er det en god ide?”
I udgangspunktet er mit svar nej til at investere penge, som man skal bruge om 6-8 måneder. Du kan jo risikere, at markederne dykker, og du har ikke tiden på din side til at vente på, at de kommer op igen og lidt til.
”Men Jesper, i min portefølje har jeg vel udsigt til et afkast på ca. 5% på aktier i perioden. Jeg er med på, at der ikke er nogen garanti, men det er da meget mere attraktivt end et stensikkert negativt afkast, ikke?”
Jeg har fuld forståelse for, at risikovilligheden stiger betragteligt, når alternativet er at se opsparingen skrumpe.
Men hvor stor er den risiko egentlig?
Aktieafkast er sjældent gennemsnitlige
Når Leo nævner et afkast på aktier på 5% over 6-8 måneder, så er det fint i tråd med gennemsnitlige historiske aktieafkast. Men afkastene kommer ikke som perler på en snor.
Ser vi på verdens største aktiemarked (USA), fordeler de årlige afkast siden 1926 sig således:
Det ligner mest af alt et skud med spredehagl, hvor hvert års afkast (målt i US dollar) kan aflæses på den lodrette akse til venstre. Det gennemsnitlige afkast siden 1926 har været 10% p.a.
Fordeler vi afkastene i intervaller, får vi dette billede:
Der har været positive afkast i hovedparten af årene. Men spredningen er stor, og der er en trist hale til venstre i figuren. Faktisk er det kun sket fem gange, at det årlige afkast har været tæt på det gennemsnitlige afkast på 10%, dvs i intervallet 8%-12%. Fem gange på næsten hundrede forsøg!
Du skal forvente ikke at få det gennemsnitlige afkast på den korte bane.
Skal Leo investere sine kontanter midlertidigt i aktiemarkedet? Hvis han vil øge sit forventede afkast, er svaret ja. Hvis han ikke kan tåle, at værdien falder resten af året, er svaret nej.
Leo og jeg har vendt for og imod, og Leo hælder til at investere pengene. Det er velovervejet risiko, og der er en plan, hvis aktiemarkedet ikke stiger resten af året.
Hvis du modvilligt og hovedkuls har kastet dig ud i investering, fordi det føles for dumt, at banken ellers klipper et lille hjørne af dine hundredekronesedler hver dag, så har du min fulde sympati. Men pas ekstra på, hvis du ikke er langsigtet investor. Den korte bane kan være et ubehageligt bekendtskab.
/Jesper
PS. Hvis du vil læse mere om historiske aktieafkast, og hvorfor de er mere stabile over længere perioder, klik HER.
PPS. Ovenstående tal gælder kun for det brede aktiemarked. Risikoen er markant større, hvis du investerer i få aktier, klik HER.
Men hvad gør man så med sine kontanter? Man kan åbne en konto hos Lunar Bank, hvor der kan indsættes 250.000 kroner uden at man skal betale negative renter. Lunar Bank giver endda en forrentning på de første 50.000 kroner på 0,5% indtil 31/12. Lunar Bank kræver ikke, at man har sin Nem-konto hos dem. De er ok med at være bank nummer to. Men hvad gør man med de kontanter man har over 250.000? Selvfølgelig kan man have nogle kontanter liggende … men hvad kan man ellers gøre?
Hej Kim,
Well, markedsvilkårene er som de er: Enten investerer man, eller også står man kontant. Min erfaring er, at bøvlet ved at flytte kontanter rundt mellem forskellige banker er betragteligt.
/Jesper
Tak for endnu en god og pædagogisk artikel.
Er der korrigeret for inflation? Og hvis ikke, ville det gøre nævneværdig forskel? (Jeg mener at huske noget om tocifret inflation i min fjerne barndom i 70’erne)
Mvh. Peter Lind
Hej Peter,
Nej, der er ikke korrigeret for inflation, det er såkaldt nominelle tal. Du kan trække omtrent 3%-point fra de historiske afkast for at komme til realafkastet over hele perioden, dvs afkast fratrukket inflation. Den høje inflation spillede en stor rolle i din barndom og ungdom ;-).
/Jesper