Som I måske har bemærket, er vi nu og da med i forskellige medier og udtaler os om investeringer. Ofte om danske investeringsforeninger. Og oftest kritisk. I blandt så kritisk at nogle af jer kunder har spurgt, hvorfor vi ikke prøver at fremhæve fordelene ved vores egen løsning i stedet for at kritisere andres løsninger.
Det er et rigtig godt spørgsmål, som fortjener et ordentligt svar.
Hvad sælger aviser?Hvis jeg skal svare på det med ti ord, vælger jeg først at bruge fem ord på at fortælle, hvad der ikke sælger: Ingen skriver om Assure Fondsmæglerselskabs fortræffeligheder… Indrømmet, det er lidt groft sagt. Med følgende fem ord er vi oppe på ti: Forargelse og drømme sælger aviser! Jeg har præsenteret masser af gode historier for pressen, om hvad fordelene ved ETF’er og indeksinvestering er. Men de bliver ikke altid skrevet. Omvendt elsker pressen at skrive historier om aktiv investering. Her sælges drømmen, den vil mange gerne læse om. Deltag lige i mit lille eksperiment. Åbn et nyt faneblad i din browser og google ”Vestas ny ordre”. Fandt du også temmelig mange ”hits” til alskens medier om, at Vestas har fået en ny ordre? Hånden på hjertet, så er det ikke lige den slags historier, jeg tænker, gør verden til et bedre sted at være. Selvom jeg naturligvis har varme tanker om grøn energi. Hvorfor er ordrebogen i Vestas så interessant og sælger aviser? Blandt andet fordi det holder drømmen i live om, at aktiv investering virker. At vi kan få noget ekstra.
Vi er hyret til at være kritiskeVi vil gerne have, at du som kunde tænker, at du har ansat os til at vurdere forskellige finansielle produkter. Og så vælger vi de produkter, som vi mener er bedst for dig og ikke for os. Derfor omfavner vi Vanguard, mens vi er kritiske overfor Danske Invest eller Nordea Invest for at nævne et par eksempler. Se det gerne sådan, at du ansætter os til at lave analyser af finansielle produkter – hvad er bedst for din opsparing: Danske Invest eller Vanguard? Flere formueforvaltere vil tilsyneladende ikke acceptere os i en rolle, hvor vi er uvildige og kritiske overfor finansielle produkter. Men vi er altså ikke i konkurrence med Danske Invest eller Nordea Invest. Vi har en aftale med dig som kunde, om at investere dine penge i deres fonde, hvis vi mener, at det er noget for dig. Man kunne vel argumentere for at kalde Assure Fondsmæglerselskab for en potentiel Danske Invest kunde. Da vi ikke modtager noget fra produktudbyderne, kan vi vælge frit, og i ovenstående eksempel falder valget på Vanguard. Tillad os samtidigt at give lyd hvis vi kan se, at der er millioner af danskere, der har de produkter, som vi mener er direkte dårlige. Hvordan skal de ellers finde ud af det, tænker vi. Vi føler os forpligtede til at dele vores analyser offentligt.
Produkter skal klare ”mor-testen”Simpelt: hvis jeg kan anbefale min kære mor en investeringsfond, så er den også god nok til Assure Fondsmæglerselskab-kunder. Er den ikke god nok til min mor, er den heller ikke god nok til Assure Fondsmæglerselskab-kunder. Punktum. Jeg vælger at kæmpe i pressen, når jeg synes, noget i finansbranchen er uretfærdigt eller kunne være meget bedre. Og som jeg senest har beskrevet på min blog på Finans (link findes nederst), synes jeg, at branchen snakker udenom, når vi stiller kritiske spørgsmål. Det har jeg svært ved at lade ubemærket stå hen. Også når folk fortæller mig, at det bare er forretninger. Det er det ikke for mig. Det er personligt. Det betyder noget. Det er min drivkraft. Den kritiske vinkel er noget vi står sammen om i Assure Fondsmæglerselskab. Vi diskuterer løbende, hvor grænsen går. Vi ved, at vi ikke nødvendigvis kommunikerer perfekt, men vi gør vores bedste. Vi ved, at vi ikke kan blive elsket af alle, men heller ikke hadet af alle. Assure Fondsmæglerselskab er startet for snart ti år siden, fordi jeg kunne mærke et ønske fra venner og bekendte om uvildig finansiel rådgivning. Hvorfor ringede de til mig og ikke til banken? Jeg vælger at tro, at jeg blev kontaktet, fordi der var mangel på tillid til rådgivningen fra bankerne. Der var og er behov og ønske om en alternativ ydelse til bankernes rådgivning, som er uafhængig af indtjening på produkter. En ydelse hvor der er incitament til at gøre det, der er bedst for kunden. Det er det, vi gerne vil levere i Assure Fondsmæglerselskab. Der findes langt bedre produkter at investere i, end de fleste danskere gør. Det vil vi ændre på.
PS. I kan følge med her Assure Fondsmæglerselskab i pressen, når vi har medvirket i forskellige artikler eller web tv. |
Download E-BOG

Hej Rune,
Hvad er årsagen til at I har “Aktier USA ejendom” i Jeres portefølje. Det er eneste sektor specifikke aktier som I har i porteføljen. De øvrige aktier i proteføljen er baseret på regioner. Er “USA ejendom” ikke dækket af de øvrige aktier index som I har i porteføljen?
Hej Thomas,
Vores porteføljer afspejler et ønske om fonde, der ikke svinger sammen i forskellige scenarier. Det giver reel risikospredning for den langsigtede investor. Og aktier i selskaber der udelukkende har aktiviteter i ejendomsmarkedet har historisk – og med god grund – performet anderledes end resten af aktiemarkedet i lange perioder. Fonden vi benytter hertil er ligeledes skatteeffektiv mht udbytter for danske investorer med midler i selskab.
Der er således mange overvejelser bag sammensætningen af porteføljerne. Men generelt tænker vi i afkastklasser og ikke i sektorer; alle sektorer er ganske rigtig repræsenteret i porteføljerne.
/Jesper