Ofte stillede spørgsmål om afkast

Denne blog handler om de spørgsmål og kommentarer vi ofte støder på, når vi taler om afkast med vores kunder. Den korte version er: Tag altid udgangspunkt i din afkastrapport. Otte ud af ti investorer når ikke frem til det rigtige resultat, når de regner på afkast og sammenligner forskellige investeringer. Sidder du med et spørgsmål i den anledning: ring eller skriv til os. Så finder vi ud af det sammen.

I det følgende adresserer vi kort de hyppigste faldgruber.

Forskellige måder at opgøre afkast på

I Assure Fondsmæglerselskab opgør vi afkastet renset for eventuelle indskud eller udtræk i depotet undervejs. Metoden kaldes teknisk for tidsvægtet afkast, og det er lovpålagt at rapportere tidsvægtede afkast i procent.

Lad os som eksempel tage en portefølje med et afkast på 5 procent i løbet af et år, tidsvægtet. Hvis du havde investeret 2 millioner ved periodens start, og ikke foretaget dig yderligere, så havde du fået et afkast i kroner på kr. 100.000. Så langt, så godt. Du noterer dig desuden, at afkastet var 10% i første halvdel af året, mens at der var tab i anden halvdel af året, så totalen endte på 5% alt i alt.

Gør det en forskel, hvis du i stedet havde investeret de 2 millioner i to lige store portioner? Altså 1 million ved årets start og 1 million midtvejs? Svaret er ja og nej!

I tidsvægtet afkast (altid i procent) er svaret nej, for tidsvægtet afkast er jo uafhængig af indskud eller udtræk. Men målt i kroner er svaret et ja. For vi kan hurtigt indse, at du har fået et afkast meget tæt på nul kroner: I løbet af året har du nemlig tjent 50.000 kroner på den første million og tabt ca. 50.000 kroner på den sidst investerede million, der jo ikke fik stigningen med i første halvdel af året.

I dette tilfælde var timingen uheldig. Men det kunne have været lige omvendt! Havde afkastet været -10 procent i første halvår i stedet for +10 procent, havde du fortsat fået et afkast på den første million på kr. 50.000, mens den sidste million havde givet godt kr. 150.000 i afkast (fra -10 op til +5 procent). Altså godt 200.000 kroner på bundlinjen.

Det tidsvægtede afkast er i alle tilfælde 5 procent for året i eksemplerne. Sammen med dit faktiske afkast i kroner giver det et godt billede af dit afkast og eventuel held eller uheldig i forbindelse med ændring i det investerede beløb undervejs i perioden.

Spørg os til råds

Vi kan nævne mange andre kilder til misforståelser, hvor man blander æbler med pærer:

• Sammenligning af porteføljer over forskellige perioder
• Sammenligning af aktier og obligationer med kun aktier
• Kursgevinst på papirerne i netbanken sættes lig afkast (renter, udbytter og hjemtagne kursgevinster overses)
• Sammenligning af kurser på værdipapirer i forskellige valutaer
• Sammenligning med venners formodede afkast (altid de gode, for vi ved jo at de for det meste regner forkert – min bridgemakker fortæller gerne om sine otte Genmab-aktier!)

Vi er altid klar til at hjælpe dig, når du har spørgsmål omkring dine investeringer