Download E-BOG

Pensionsselskabernes afkast og ny aftale om pension fra regeringen

14 feb, 2018
af Rune Wagenitz Sørensen, partner i Assure | 0 Kommentarer
Print

Pensionsselskabernes afkast i 2017

Nogle af jer har for nylig læst artikler i pressen om pensionsselskabernes afkast for 2017 og kontaktet os for at sammenligne med jeres egne afkast.

I 2016 var pensionsselskabernes aktieafkast flere procentpoint under verdensindekset og i 2017 lige omvendt. Det skyldes i høj grad, at dollaren steg i 2016 og faldt i 2017. Da pensionsselskaber kurssikrer forskellige valutaer, afviger deres afkast nemlig flere procentpoint fra “markedsafkastet” – eller verdensindekset om man vil. Vores analyser viser, at kurssikring fører til lavere risikojusteret afkast over tid. Pensionsselskabernes afkast var altså hverken elendige i 2016 eller ekstraordinære i 2017 i vores øjne.

Kontakt os endelig hvis du ønsker at drøfte det eller sammenligne med dine egne afkast. Vi regner med samme risiko (andel aktier og obligationer) og samme tidsperiode og over flere år. De fleste vi taler med bliver overraskede over, at blot to dages forskel på tidsperioden let kan betyde to procentpoints forskel.

Sidst men ikke mindst bemærker vi, at Assure Fondsmæglerselskab-kunders afkast er konkurrencedygtige i forhold til pensionsselskaberne.

Pension – ny aftale

Vi har kigget på den nye aftale mellem Regeringen og DF fra den 6. februar i år “Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”. Vi bemærker ingen markante ændringer for Assure Fondsmæglerselskab-kunder. Det vil sige, at der ikke er ændret på loftet for, at man maksimalt kan betale 54.700 kroner ind på en ratepension. Dog kan man nu fem år før sin folkepensionsalder indbetale 46.000 kroner på en aldersopsparing (ellers 5.100 kroner).

Den nye aftale giver et ekstra skattefradrag på pensionsindbetalinger. Aftalen er dog hovedsagligt relevant i forhold til, om man bør indbetale på en pension uden, at man bliver modregnet i tillægget på folkepensionen (et tillæg ganske få modtager pga. andre indtægter).

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål i den henseende.

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Markedskommentarer 1. kvartal 2026
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive denne markedskommentar i dagene op til påske. Men det var håbløst, for kurserne kørte op og ned fra time til time. Hvis ikke man allerede havde fået…
Læs hele artiklen
Det vigtigste at vide som investor
Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal. Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan…
Læs hele artiklen
Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang. Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst…
Læs hele artiklen
Sidebar