Download E-BOG

Mine personlige tips til at begå sig i et uroligt marked

20 maj, 2022
af Jesper Dall, partner i Assure | 4 Kommentarer
Print

Der er mange måder at være investor på, når tiderne er udfordrende som nu. Ofte bliver jeg spurgt til råds om, hvordan man bør forholde sig. Mit bedste råd er: fokuser på noget andet. Gå en tur. Læs en god bog. Nyd foråret. Gør noget der gør dig godt!

Hvis du alligevel er frisk på en dosis information om investeringer, følger her ti udsagn jeg har mødt i den seneste tid samt mine kommentarer.

Dårligt nyt: Markederne ser virkelig sure ud for tiden, og udsigterne synes grå og triste.
Godt nyt: De bedste langsigtede afkast kommer som oftest efter strid modvind.

Dårligt nyt: Tech-aktier har fået kniven i år og Nasdaq børsen er nede med 25 procent.
Godt nyt: Efter store markedsfald har 10-års afkastet på Nasdaq været godt 250 procent. Efter dårlige tider kommer gode tider. Alt er cyklisk i markederne.

Dårligt nyt: Bitcoin er mere end halveret siden toppen for et halvt år siden.
Godt nyt: Det er kun de unge og de smarte, der leger med den slags, så det investerer jeg ikke i.

Dårligt nyt: Netflix-aktien er faldet med 75 procent siden november 2021.
Godt nyt: Dine investeringer og risiko er fordelt på hele markedet, så du undgår at blive ramt hårdt og permanent af den slags.

Dårligt nyt: Jeg kigger hele tiden på min portefølje.
Godt nyt: Jeg kender din portefølje, og den er ligeglad med om du følger med, så det kan du roligt droppe. Regn med at den nogle gange har raketfart på som i 2021, og til andre tider tager et skridt baglæns som i år. Det er sådan markederne virker, og det kan vi forberede os på. Så slipper vi for at bruge unødig energi, når det sker.

Dårligt nyt: Obligationer er faldet som en sten i år.
Godt nyt: Det forventede afkast på obligationer er det højeste i mange år (næsten 4 procent).

Dårligt nyt: Jeg synes ikke, aktier er blevet mere attraktive efter at have fået tæv i år.
Godt nyt: Det kan faktisk måles. Prisen for at få del i virksomhedernes indtjening (P/E) er faldet markant, se for eksempel denne P/E-graf for mindre børsnoterede virksomheder i USA:

En lav værdi er lig med en mulighed for at købe billigt ind. Altså er udsigterne for aktier i dag væsentlig mere lovende end ved årets start. Denne graf giver grund til optimisme!

Dårligt nyt: Der er risiko forbundet med enhver investering, så nogle gange falder de i værdi.
Godt nyt: Du kan kun se frem til et afkast, hvis du påtager dig en eller anden form for risiko.

Dårligt nyt: Jeg kan ikke finde ud af at time mine investeringer.
Godt nyt: Det er heller ikke nødvendigt for at være succesfuld investor. Hvis din investeringsplan afhænger af at du kan gætte markedets luner, ønsker jeg dig held og lykke – du får brug for det.

Dårligt nyt: Krig, inflation og corona efterdønninger i økonomien. Det lyder skidt for markederne.
Godt nyt: Hver periode har sine udfordringer. Vi skal tilbage til perioden efter 2. Verdenskrig for at finde krig og inflation højt på dagsorden. Fra 1945-1959 svingede inflationen mellem -2% og +20%, og hele 11 gange dykkede aktiemarkedet med mindst 10%. Trods dette steg aktiemarkedet med 16% p.a. i samme periode. Og jo, der er naturligvis stor forskel på dengang og i dag. Men store udsving i kurser og inflation er ikke ukendt territorie, tværtimod.

Dårligt nyt: Det ville være rart, hvis porteføljen steg i værdi hver dag.
Godt nyt: De tålmodige investorer, der klarer modgang, bliver næsten altid belønnet i sidste ende.

4 Kommentarer

  1. Tak for de’ vise ord Jesper.
    Kan nu godt sove godt om natten. men nu alligevel rart at læse at jeg en gammel mand er inde på det rigtige
    Tak for det :-)

  2. Dejlig læsning. For jeg læste det faktisk.

    Og jeg et jo ellers den rolige investor der netop “ slukker for” den bekymrende nyhed om faldende dit og dat.

    Jeg nyder foråret og tænker at I “ styrer det” for mig.
    Tak for jer. Tak for Assure.

    God weekend
    Mvh
    Charlotte

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Markedskommentarer 1. kvartal 2026
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive denne markedskommentar i dagene op til påske. Men det var håbløst, for kurserne kørte op og ned fra time til time. Hvis ikke man allerede havde fået…
Læs hele artiklen
Det vigtigste at vide som investor
Så er den gal igen med afkastene i de danske investeringsforeninger. Helt gal. Her i februar bragte Berlingske en kritisk artikel om ”negative afkast på stribe i 2025”. Jyllandspostens erhvervsredaktør fulgte trop med overskriften ”kan…
Læs hele artiklen
Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang. Hvis ikke du selv husker IT-boblen, så har du garanteret læst…
Læs hele artiklen
Sidebar